Zeremaia 3

1 Hagi mago ne'mo'ma nenaroma a'ma atrenigeno ana a'mo'ma vuno ru vema ome eritenigeno, neve'a ete vuno ana ara ome avregahifi? E'inama hanuno'a Israeli mopa eri himna vugahie. Hianagi tamagra monko a'mo ve erige atrege huno vano hiaza huteta, menina Nagrite neazo huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

Man siger: Dersom en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaar fra ham og bliver en anden Mands, mon han da maa vende tilbage til hende igen? mon ikke dette Land vilde blive besmittet derved? Men du har bedrevet Hor med mange Bolere, og du skulde komme til mig igen? siger Herren.

2 Hagi tamavua kesga huta mago zama omane agonaramimpima kesazana, ana maka agonafina havi anumzante mono hunenteta monko avu'avaza hu'naze. Tamagra monko a'mo vene'nema esagu kante mani'neno avunteno keaza nehuta, nonkuma'a omne Arapu vahe'mo'zama ka'ma kokampi vano vano hiaza huta savri avu'avazane kefo avu'avazama huta vanoma nehaza zamo mopa eri haviza nehie.

Opløft dine Øjne til de nøgne Høje, og se, hvor er du ikke skændet? du sad ved Vejene for dem, som en Araber i Ørken, og du besmittede Landet med dine Horerier og med din Ondskab.

3 E'i ana agafare Nagra ata kora atrogeno mopafina runontege'na, ko'enena atrogeno mopafina runonte. Ana nehuanagi tamagra monko avu'avaza hu'nea a'mo agaze eri amne hiaza huta tamagazegura nosaze.

Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn kom ikke; men du har en Horkvindes Pande, du vil ikke skamme dig.

4 Hianagi tamagra Nagrikura huta, osi'ma mani nontegati'ma eno amare'ma e'neana, kagra nerafaga mani'nenka, tagrira tavesirantenka e'nane huta nagrikura nehaze.

Har du ikke fra nu af raabt til mig: Min Fader! min Ungdoms Leder er du.

5 Anage nehuta tagrira za'zatera arimpa aherante vava huno nevuno tazeri haviza osugahie huta Nagrikura nehaze. Hianagi tamagra'a tamavesi avaririta kea ontahi havi avu'ava zana huvava huta nevaze.

Mon han vil beholde Vrede evindelig? eller bevare den til evig Tid? se, du har talt, men du gjorde disse onde Ting og satte dem igennem.

6 Hagi Josaia'ma kinima manino Juda vahe'ma kegavama hu'nea knafina, Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne. Nagri'ma natre'naza Israeli vahe'mo'zama hu'naza avu'ava zana kenampi? Nevente'ma mani fatgo osu a'mo'ma hiaza hu'za maka agonaramimpine, ranra zafaramimofo agafafinena vu'za monko a'nemo'za nehazaza hu'za havi anumzantera monora ome hunte'za vano hu'naze.

Og Herren sagde til mig i Kong Josias's Dage: Har du set, hvad det frafaldne Israel har gjort? Hun gik paa alle høje Bjerge og hen under alle grønne Træer og bedrev der Hor.

7 Hagi ana'ma hazage'na Nagrama nagesa antahuana, ana a'mo'a ana'ma huno vano hutesuno'a, nagrite ete egahie hu'na nagesa antahi'noe. Hianagi anara osigeno keontahi nenunkna 'a Juda'a anama hia avu'ava zana avufinti ke'ne.

Og jeg sagde: Efter at hun havde gjort alt dette, vil hun omvende sig til mig; men hun omvendte sig ikke. Og hendes troløse Søster Juda saa det.

8 Hagi nagri'ma natre'za vu'naza Israeli vahe'mo'za havi anumzante vu'za mono hunente'za monko avu'ava zama nehaza zama nege'na, a'ma netre'za krenezamiza avo krenezami'na huzmante'noe. Ana'ma hua zana keontahi nenunkna Juda'a ko ke'neanagi korora huno ana monko avu'ava'ma nehiazana otre'ne.

Og jeg saa, da jeg formedelst alt det, at det frafaldne Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at dog det troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Hor.

9 Na'ankure Israeli vahe'mo'za monko avu'ava zana amane zane hu'za zamagesa nentahi'za zafare'ene havereti'enema tro'ma hu'naza havi anumzante mono'ma hunente'za, monko zama haza zamo mopa eri haviza hu'ne.

Og det skete for hendes Horeris Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bolede med Sten og med Træ.

10 Hagi Israeli nenunkna Juda'a Nagrira natreno vuno havi avu'ava zana ome hu'neanagi, nagritera rukrahera huno eno agu'areti huno asunkura osu'ne. Hianagi agra Nagrira eme renavataga huno, amega'ati agu'a rukrahe hu'ne. Nagra Ra Anumzamo'na amana nanekea nehue.

Og med alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig af sit ganske Hjerte, men paa Skrømt, siger Herren.

11 Hagi anante Ra Anumzamo'a mago'ane amanage huno nasami'ne, Israeli vahe'mo'za nagrira natre'za vazage'za, Juda vahe'mo'za keontahi avu'ava hu'naze. Hianagi Israeli vahe'mo'za Juda vahera zamagatere'za osi'a knare hu'naze.

Og Herren sagde til mig: Det frafaldne Israel har vist sig retfærdigt fremfor det troløse Juda.

12 E'ina hu'negu Jeremaiaga noti kazigama me'nea mopafima nemaniza vahetega vunka amanage ome huo, Israeliga nagrira natrenka vu'nana a' mani'nananki etenka nagrite eno. Anama hananke'na Nagra narimpa aheogantegahue. Na'ankure nagra nasunku Anumza mani'noankina narimpa ahegante vava osugahue huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

Gak, og raab disse Ord imod Norden, og sig: Omvend dig, du frafaldne Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit vrede Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde Vrede evindelig.

13 Hagi tamagra hago hazenke hu'none huta kumitamia huama nehuta, Ra Anumzana tagri Anumzamoka keka'a runetrageta, ani'na kuronkuro zafaramimofo agafafina, havi anumzantera monora ome hunenteta, kagri nanekea rutagreta amagera onte'none huta tamasunkura hiho huno Ra Anumzamo'a nehie.

Kend ikkun din Misgerning; thi du har gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og du er løben hid og did paa dine Veje til fremmede Guder under hvert grønt Træ, men paa min Røst have I ikke hørt, siger Herren.

14 Hagi ke nontahita mani fatgo nosaza mofavre nagamota, Nagrite ete eho huno Ra Anumzamo'a hu'ne. Na'ankure nagra tamagri kva mani'noe. Mago kumapintira mago vahe nevre'na mago nagapintira tare vahe zamavaretere hu'na Saioni agonare vugahue.

Omvender eder, I frafaldne Børn! siger Herren; thi jeg er eders Husbonde, og jeg vil tage eder, een af en Stad og to af en Slægt og føre eder til Zion.

15 Ana hute'na Nagri nagu'amo'ma hu'nenia zama hu'nesaza vahe kva huhampari zamantegahue. Ana hanuge'za manine'za Nagri antahi zanteti'ene ama' antahizanteti kegava huramante'za tamavre'za vugahaze.

Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte; og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.

16 Hagi ana knafima rama'a vahe'ma ome forehu hakarema huta ana mopafima mani avi'matesanuta, Nagri huhagerafi huvempage vogisima ko'ma knare knafima tamagranema me'nea zankura tamagesa antahi atresageno ovugahie. Ana vogisigura tamagesa ontahi tamagane kaninemita onkegahaze. Ana nehutma ru'enena huhagerafi huvempage vogisia kasefara trora osugahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

Og det skal ske, naar I ere blevne mange og ere blevne frugtbare i Landet i de Dage, siger Herren, da skulle de ikke mere tale om Herrens Pagts Ark, og den skal ikke mere komme nogen i Tanke, og de skulle ikke komme den i Hu og ikke savne den, og den skal ikke forfærdiges mere.

17 Hagi ana knazupa Jerusalemi kumakura Ra Anumzamofo kini tra me'ne hu'za nehanage'za, mika ama mopafi vahe'mo'za Jerusalemi kumate eme atru hu'za Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hugahaze. Ana nehu'za keontahi havi zamagu zamagesamofona amagera ontegahaze.

Paa den Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Trone, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld, i Jerusalem; og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

18 Hagi ana knafina Juda naga'mo'zane Israeli vahemo'zanena noti kaziga moparegama umani naregatira eri mago hute'za erami'za, Nagrama zamafahe'ima zamuge'za erisantima hare'naza mopafina ete emanigahaze.

I de Dage skal Judas Hus gaa til Israels Hus, og de skulle komme med hinanden fra et Land af Norden, til Landet, som jeg har givet eders Fædre til Arv.

19 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagra amanage hu'na antahintahia hu'noe. Nagra ama vahera zamavare'na Nagra'a mofavregna hu'na kegava huzamantegahue hu'na nagesa antahite'na, erisantima haresaza zana ama mopafina magore huno omane'nea kna mopa hentofa mopa tami'noe. Ana nehu'na nagesama antahuana, Nagrikura nerafa'e nehuta natreta ovu namage antesazegu antahintahia hu'noe.

Og jeg havde sagt: Vil jeg ej sætte dig iblandt Børnene og give dig et kosteligt Land, Folkenes alleryndigste Arv? Og jeg sagde: Min Fader vil du kalde mig og ikke vende dig fra mig.

20 Hianagi tamagra Israeli vahe'mota mago a'mo'ma nevente mani fatgo osiankna huta, nagritera mani fatgo osu'naze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

Men ligesom en Kvinde bliver troløs imod sin Boler, saaledes ere I af Israels Hus blevne troløse imod mig, siger Herren.

21 Hagi agonaramimpintira rankrafage nehazage'za vahe'mo'za antahi'naze. E'i Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofontega zavi krafa nehu'za zamasunku hu'naze. Na'ankure Ra Anumzana zamagra'a Anumzana atre'za havi avu'avaza nevariri'za, antahi omi'naza zanku anara hu'naze.

Der er hørt en Røst paa de nøgne Høje, Israels Børns ydmyge Begæringers Graad; thi de have forvendt deres Vej, de have forglemt Herren deres Gud.

22 Hagi ke ontahi mofavre nagamota ete nagrite enke'na ana ke ontahi tamavu tamava zampintira tamazeri kanamara'neno. Anagema hanuge'za veamo'za hu'za tagra ete kagrite'ma neonana, na'ankure kagra Ra Anumzana tagri Anumza mani'nanketa kagritera neone hu'za hugahaze.

Saa vender om, I frafaldne Børn! jeg vil læge eders Afvigelser. „Se, her ere vi, vi komme til dig; thi du er Herren vor Gud.

23 Tagrama monko avu'avazama nehuta, ne'onse agonaramimpine ranra agonaramimpima havi anumzantaminte'ma mono'ma huzmanteta vanoma hu'nona zampintira mago tazahu'zana e'ori'none. Tamage Ra Anumzana tagri Anumzamo agrake Israeli vahe'mota tagura vazigahie.

Sandelig, det er idel Bedrageri med Tummelen paa Bjergene; sandelig, Israels Frelse er i Herren vor Gud.

24 Hianagi tagra mofavrema mani nontegati'ma eno meninte'ma egetama keta e'nonana, tafahe'za maraguzati'za eri fore'ma hu'naza sipisipima, bulimakaoma, ne' mofavrezamima, mofa'nezaminena agaze'a omne Bali havi anumzamofo ami vagare'naze.

Og Skændsel har fortæret vore Fædres Arbejde, fra vor Ungdom af, deres smaa Kvæg og deres store Kvæg, deres Sønner og deres Døtre.

25 Ana hu'negu tagra tagazegu huta kepri nehune. Na'ankure tagrane tagehe'zanena Ra Anumzana tagri Anumzamofo avufi kumira hu'none. Tagrama mofavrema mani'nonteti'ma eno amare'ma egeta, Anumzamofo nanekea antahita amagera onte'none.

Vi maa ligge i vor Skændsel og vor Skam skjule os; thi vi have syndet imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom af og indtil denne Dag; og vi vare ikke Herren vor Guds Røst lydige‟.