< Zeremaia 21 >

1 Hagi Ra Anumzamo'ma Jeremaiama ama nanekema asami'neana, kini ne' Zedekaia'a, Markija nemofo Pasurine Ma'aseia nemofo pristi ne' Zefaniakiznima huznantegeke Jeremaia'ene keaga ome hunaku vuteke amanage ome hu'na'e.
Det ordet som kom til Jeremia frå Herren, då kong Sidkia sende honom Pashur Malkiason og presten Sefanja Ma’asejason og let segja:
2 Muse hugantonanki tagri tagi erinka Ra Anumzamofona antahigegeno taza hino. Na'ankure Babiloni Kini ne' Nebukatnesa'a ha' eme hurantenaku nehie. Ko'ma hu'nea zana huno Ra Anumzamo'a asunkura huranteno hankave kaguva zama eri fore'ma hanigeno'a, Nebukatnesa'a sondia vahe zaga'a zamavareno ete rukrahe huno vugahifi antahigenka ko.
«Spør Herren for oss, for Nebukadressar, Babel-kongen, strider mot oss. Kann henda Herren kunde gjera med oss etter alle sine underverk, so han fer burt ifrå oss.»
3 Hianagi Jeremaia'a amanage huno ana netrena zanasami'ne. Zedekaiana amanage huta ome asami'o.
Då sagde Jeremia med deim: So skal de segja med Sidkia:
4 Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a amanage huno hie, Babiloni kini ne'ene sondia vahe'amozanema kuma keginamofo fegi'ama eme kafoma ante'za mani kagi'nesaza vahe'enema ha'ma hunaku'ma tamazampima eritama vanaza ha' zantamina erineta ete rukrahe huta rankumapi efregahaze. Anama hanage'na Nagra ana ha' vahera zamatresanuge'za rankumapina efregahaze.
So segjer Herren, Israels Gud: Sjå, eg snur attende dei stridsvåpn som er i henderne dykkar, og som de strider med utanfor muren mot Babel-kongen og kaldæarane, som kringset dykk, og eg vil samla deim midt i denne byen.
5 Nagra hankavenentake nazana rusute'na Nagrani'a hara huramantegahue. E'inama hanuana Nagra tusi narimpa aheramante noanki'na tamazeri havizantfa hugahue.
Og eg vil sjølv strida mot dykk med utrett hand og med sterk arm og med vreide og med harm og med stor gram.
6 Ana nehu'na ama rankumapima nemaniza vahete'ene, zagagafa re'enena kefo kri atresugeno eno eme zamahe frigahie.
Og eg vil slå deim som bur i denne byen, både folk og fe; i ei stor sott skal dei døy.
7 Hagi Ra Anumzamo'a huno, anazama fore'ma hutesige'na anantera, Juda kini ne' Zedekaiane, eri'za vahe'ane krimo'ma zamahe ofrisia vahe'ene, hapinti'ene zamagaku'enema hu'za ofrisaza vahe'enena, zamavare'na Babiloni kini ne' Nebukatnesa azampine sondia vahe'amo'zama tamahenaku'ma nehaza vahe zamazampi tamavre antesugeno, tamazoa onkiza zmasunkura huoramante'za bainati kazinteti tamahe frigahaze.
Og sidan, segjer Herren, vil eg gjeva Sidkia, Juda-kongen, og tenarane hans og folket og deim som er leivde i denne byen etter sotti, sverdet og svolten, i henderne på Nebukadressar, Babel-kongen, og i henderne på fiendarne deira og i henderne på deim som ligg deim etter livet. Og han skal slå deim med sverd-egg, han skal ikkje miskunna deim og ikkje vårkunna og ikkje tykkja synd i deim.
8 Hagi Ra Anumzamo'a mago'ene amanage hie hunka vahera zamasamio hu'ne. Keho! Tamasimu'ma erita manisaza zamofo kane, fri'zamofo kanena tamagri tamavuga antogeno me'ne.
Og til dette folket skal du segja: So segjer Herren: Sjå, eg legg fram for dykk vegen til livet og vegen til dauden:
9 Hagi rankumamofo agu'afima manisaza vahera mago'a bainati kazinteti zamahe nefrisage'za, mago'a ne'zanku hu'za nefrisage'za, mago'a kri eri'za frigahaze. Hianagi iza'o rankumapinti'ma atiramino fegi'ma vuno, Babiloni sondia vahe'ma kafoma eme avazagi kagi'za ha'ma huramantenaku'ma nehaza vahe zamazampima ufresania vahera ahe ofrisageno asimu erino manigahie.
Den som vert verande i denne byen, skal døy for sverd og av svolt og i sott, men den som gjeng ut og gjev seg til kaldæarane som kringset dykk, han skal liva, og han skal njota sitt liv til eit herfang.
10 Nagra ama rankumamofona mago knare zana huontegahuanki, hazenke'za eri'na agritera egahue hu'na nagesa antahi'noe. Ama rankumara Babiloni kini ne'mofo azampi erintesanugeno, teve taginteno eri haviza hugahie huno Ra Anumzamo'a huama hu'ne.
For eg hev sett mi åsyn imot denne byen til det vonde og ikkje til det gode, segjer Herren; i henderne på Babel-kongen vert han gjeven, og han skal brenna honom upp i eld.
11 Hagi Juda kini ne'mofo nagara, Ra Anumzamo'a amanage hie hunka zamasamio hu'ne.
Og med Juda-kongens hus skal du segja: Høyr Herrens ord,
12 Deviti naga'mota Ra Anumzamo'a amanage hianki antahiho, maka nanterana vahe knazama keagafima refko'ma hanazana fatgo huta refko hiho. Hagi mago vahe'mo'ma mago vahe'ma kna nemino, ke'onke zama'ama musufama eri'nesanigeta, ana musufa vahe'mofo kaziga anteta agura ovaziho. Hagi ana'ma osanageno'a, narimpa ahe'zamo'a tevemo hiaza huno rukru hina mago vahe'mo'a rusura osugahie. Na'ankure tamagrama hu'naza kefo avu'ava zamo hanige'na anara hugahue.
du Davids hus! So segjer Herren: Set retten kvar morgon, og berga utor valdsmanns hand den som er utplundra, so ikkje harmen min skal fara ut som eld, og brenna so ingen kann sløkkja! - for illgjerningarne dykkar.
13 Hagi amama havege'ma hu'nea agonafima nemanita, kefenkamuteta agupofima negeta, iza amuhara hu'nesia vahemo hara eme hurantegahiema huta nehaza vahe'mota antahiho. Nagra hara huramantegahue.
Sjå, eg skal finna deg, du som bur i dalen, uppå berget på sletta, segjer Herren - de som segjer: «Kven kann koma ned yver oss, kven kann koma inn i bustaderne våre?»
14 Hagi Ra Anumzamo'a huno, Tamagrama hu'naza kefo tamavu tamava zantera, Nagra nona hu'na knazana tamigahue. Ana nehu'na zafaraminte teve tagintesugeno teno nevuno, maka zantamima kuma tva'onte'ma megagi'nea zantaminena tevereno erihana hugahie.
Og eg vil heimsøkja dykk etter den frukti dykkar verk hev bore, segjer Herren, og setja eld i skogen deira, og han skal øyda alt der rundt ikring.

< Zeremaia 21 >