Zeremaia 20

1 Hagi Ra Anumzamofo mono nonte'ma ugota huno kegavama hu'nea pristi ne' Imeri nemofo Pasuri'a, mani'neno Jeremaiama kasnampa kema hiana antahi'ne.

Og Pashur Immersson, presten, som var yver-tilsynsmann i Herrens hus, høyrde Jeremia spå dette.

2 Ana nanekema nentahino'a Pasuri'a hige'za kasnampa ne' Jeremaiana azeri'za sefu amite'za avre'za vu'za, Ra Anumzamofo mono nonkumamofo anaga kaziga Benzameni kafanema nehazare tare agiararena zafafi eri rusi hu'za kina hunte'naze.

Då slo Pashur profeten Jeremia og sette honom i stokken i den øvre Benjaminsporten i Herrens hus.

3 Hagi anante knarera Jeremaiana kinafintira Pasuri'a katufente'ne. Ana'ma nehigeno'a amanage huno Jeremaia'a Pasurina asami'ne. Ra Anumzamo'ma kagri kagima aheana Pasuri'e huno nosianki, Magor-Misabibie huno kagia nehe.

Men dagen etter slepte Pashur Jeremia laus or stokken. Då sagde Jeremia med honom: «Herren kallar deg ikkje Pashur, men Magor Missabib.

4 Na'ankure Ra Anumzamo'a kagrikura amanage huno nehie. Nagra hanugeno kagrite'ma fore'ma hania zamo'a kagri'ene roneka'araminena tamazeri koro hugahie. Kagra negesanke'za ha' vahe'mo'za e'za maka roneka'a bainati kazinteti eme zamahe frigahaze. Ana nehina maka Juda vahera Babiloni kini ne'mofo azampi zamavarentesugeno zamavareno Babiloni kumate ome kina huzamante'neno, bainati kazinteti zamahe frigahie.

For so segjer Herren: Sjå, eg gjer deg til ei rædsla for deg sjølv og for alle venerne dine, og dei skal falla for fiendesverd midt framfor dine augo. Og alt Juda vil eg gjeva i Babel-kongens hand, og han skal føra deim i utlægd til Babel og slå deim med sverd.

5 Ana nehu'na ha' vaheka'a zamatre'nuge'za e'za ama ran kumapinti zago fenona eme ha' hu'za eri'za vugahaze. Ana nehu'za tamagrama eri'zama erita eri fore'ma hu'naza zantamine, zago'amo marerisa zantamine, tamagri kini vahe'mo'zama ante'naza zantamine, goline silvanena maka eri'za Babiloni kumatega vugahaze.

Og eg vil gjeva alt godset i denne byen og alt dei hev stræva i hop og alle deira eignaluter og alle skattarne åt Juda-kongarne - det vil eg gjeva i henderne på deira fiendar. Og dei skal rana deim og taka deim og føra deim til Babel.

6 Hagi kagra Pasurigane maka nagakanena tamavre'za Babiloni vu'za kina ome huramantegahaze. Kagra havige kasnampa naneke hunka roneka'aramina zamasami'nanku, kagrane kasnampa nanekema zamasami'nana ronekanena Babiloni mopafi frisage'za anantega aseramantegahaze.

Og du, Pashur, og alle som bur i ditt hus skal verta fangar. Og til Babel skal du koma, og der skal du døy, og der skal du verta gravlagd, du og alle venerne dine, som du spådde lygn for.»

7 Ra Anumzamoka Kagra renavatga hanke'na, anama renavatgama hana naneke antahi'na amage ante'noe. Kagra nagri hankavea agatere'nanku kagri nanekea eri otre'noe. E'ina hu'negu maka vahe'mo'za maka zupa kiza zokago zankna hu'na mani'noge'za maka vahe'mo'za kiza zokago kea hunenantaze.

Du lokka meg, Herre, og eg let meg lokka, du bruka magti på meg og vann. Eg hev vorte til låtteløgje all dagen, alle so spottar dei meg.

8 Hagi nagrama kasnampa kema huterema hua zupa nagra kezati'na, ha' zana esanigeta haviza hugahaze hu'noe. E'inagema hu'na Ra Anumzamofo nanekema hua zanku vahe'mo'za huhaviza hunante'za kiza zokago ke hunante vava hu'naze.

For so ofte som eg talar, lyt eg skrika, um vald og tjon lyt eg ropa, for Herrens ord hev vorte meg til håd og spott all dagen.

9 Hianagi nagrama hu'na, Ra Anumzamofo agi'a huama nosu'na, agri nanekea mago'enena huama osugahue hu'na huanagi, ana nanekemo'a nagu'afina tevemo'ma hiaza huno nereno, zaferinanifina tevema reaza nehie. Nagra nanekeka'a huama osu nagu'afi azerisue hu'na huanagi, azeri'agura amuho nehue.

Difor sagde eg: «Eg vil ikkje koma honom i hug og ikkje lenger tala i hans namn.» Men då vart det i hjarta mitt som ein logande eld, innestengd i mine bein, og eg møddest med å tola det, men kunde ikkje.

10 Hagi nagra rama'a vahe'mo'zama sumisumima nehaza nanekema antahuana, maka kaziga koro'zamo avite'ne nehia nere nehu'za, nagrira koroke hunante'za, kagrama mago'a nanekema hananketa, huama huta vahera zamasamigahune nehaze. Nagrite'ma havi zama fore'ma huno nazeri traka'ma hanige'za kenakura, rone'nimo'zanena zamavu ante'za nenagaze. Ana nehu'za amanage hu'za nehaze. Agra'a traka huno masesigeta, agrama hu'nea avu'ava zantera knazana amigahune hu'za nehaze.

For eg høyrde mange baktala - rædsla rundt i kring: «Klaga honom, lat oss ganga og klaga honom!» Alle dei menner eg livde i fred med, gjætte på um eg ikkje skulde falla: «Kann henda let han seg lokka, so me kann vinna på honom og hemna oss på honom.»

11 Hianagi Ra Anumzamo'a harfa sondia kna huno nagrane mani'ne. E'ina hu'negu nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma nehaza vahe'mo'za Agri avuga tanafa hu'za nemase'za nagrira nazeri nagate'oregahaze. E'ina'ma hania zamo hanige'za zamagazegu nehanageno, havi zamagima erisaza zamo'a vagaoreno mevava huno vugahie.

Men Herren er med meg lik ei veldug kjempa, difor skal forfylgjarane mine snåva og ikkje vinna. Dei vert ovleg til skammar for di dei ikkje for visleg åt - ei æveleg, ugløymande skjemsla.

12 Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamoka fatgo zamavu'zmavama nehaza vahera kagra rezmahenka negenka, zamagu'ane antahintahi zazaminena negane. Kagra krimpa ahe'zana zamagritera erinte ama huo. Na'ankure maka knazani'a kagrite eri'na neoe.

Og Herren, allhers drott, røyner med rettferd, han ser nyro og hjarta. Eg skal få sjå din hemn på deim; for eg hev lagt saki mi fram for deg.

13 Ra Anumzamofontega zagame nehuta, Ra Anumzamofona Agi'a husga huntesanune. Na'ankure havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'zama, ke'onke zanku'ma atupa'ma nehaza vahe'ma zamazeri havizama nehazageno'a, ana vahe'mokizmi zamazampintira Agra zamagu'vazino nezamavare.

Syng for Herren, lova Herren! For han hev fria sjæli åt armingen ut or henderne på illgjerningsmenner.

14 Hagi antanimo'ma kasenante'nea knagura huhaviza hu'na sifna huntoe. Ana huankino anama kasenante'nea knagura mago vahe'mo'a antahimino musenkasea osanie.

Forbanna vere den dagen då eg vart fødd! Den dagen mor mi fødde meg, vere ikkje velsigna!

15 Hagi anama kasenantegeno'ma, ne' mofavre fore hia huno nanekema erino nenfama eme asamigeno musema hu'nea nera, sifna huntoe.

Forbanna vere den mann som kom med det gledebodet til far min: «Du hev fenge ein son, » og soleis gledde honom storleg.

16 Ra Anumzamo'ma korapa'ma me'nea rankuma'ma asunku osuno eri haviza hiankna huno ana ne'mo'a haviza hanie. Atrenkeno ana nemo'a nanterama ha' vahe'mo'zama hanaza krafagea nentahino, feru'ma ha'ma eri'za ne-ezama hanaza ibigemofo agasasankea antahino.

Med den mannen verte det likeins som med dei byarne Herren støytte i koll utan trege, og han høyre naudrop um morgonen og hergny ved høgstdags leite,

17 Na'ankure Ra Anumzamo'a antanimofo arimpafima nahe friasina, antanimofo arimpamo'a nagri mati kna huteno kase onantesine.

for di han ikkje drap meg alt i moderlivet, so mor mi vart mi grav, og livet hennar æveleg fremmelegt!

18 Nahigeno antanimo'a kasenante'nege'na, maka zupa hazenke zampine asunku zampinena mani'na ne-e'na, maka zupa nagazegura hu'na neoe.

Kvi kom eg då ut or moderlivet til å sjå møda og sorg og enda mine dagar i skam?