< Zeremaia 19 >

1 Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne. Mopa kavoma tro nehia netega uraminka, mopa kavoa mago ome miza huo. Ana hutenka mago'a kva vahe'ene pristi vahe'enena kea hunka zamavare'nenka vuo.
Saaledes sagde HERREN: Gaa hen og køb dig et Krus hos Pottemageren, tag nogle af Folkets og Præsternes Ældste med
2 Hagi Jerusalemi kuma'mofona, kavo rurakohu kafanema nehaza kafanteti atiramita vuta Ben-Hinomu agupofi viho. Anantegama vuteta amanage hunka ome zamasamio.
og gaa ud i Hinnoms Søns Dal ved Indgangen til Potteskaarporten og udraab der de Ord, jeg taler til dig!
3 Tamagra Juda kini vahe'motane Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'motanena Ra Anumzamo'ma hiankea antahiho, Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana, Israeli vahe'mokizmi Anumzamo'a amanage hie, antahiho Nagra rama'a knaza avre'na ama agupofina esuge'za ana zamofo agenkema vahe'mo'za nentahisu'za antri hugahaze.
Du skal sige: Hør HERRENS Ord, Judas Konger og Jerusalems Borgere: Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender over dette Sted en Ulykke, saa det skal ringe for Ørene paa enhver, der hører derom,
4 Na'ankure Israeli vahe'mo'za zamefi hunenami'za ama agupofina ru anumzamofo mono hunte kuma eri fore hu'naze. Ana nehu'za Juda kini vahe'mo'zane, zamagehe'zane zamagranena ke'za antahi'za osu'naza havi anumzante mananentake'za insensia kre mana vu'naze. Ana nehu'za ke'zami omane mofavre nagara rama'a zamahe'za anampina korana eri tagi atre'naze.
fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tændte Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries Blod,
5 Ana nehu'za zamagra Bali havi anumzante'ma mono'ma huntesaza kumatami tro huntesga hu'ne'za, ne' mofavre'zamia zamahe'za Bali havi anumzantega tevefi kre fanenehu ofa nehaze. Nagra kea huramante'na, e'ina hiho hu'na huozamante'noa avu'avaza nehu'za, Nagri antahi'zampinena e'inahu antahi'zana omane'neaza tro hu'naze.
og de byggede Ba'alshøjene for at brænde deres Børn i Ild som Brændofre til Ba'al, hvad jeg ikke havde paabudt eller talt om, og hvad aldrig var opkommet i min Tanke.
6 E'ina hu'negu antahiho, Ra Anumzamo'a huno mago kna ne-eanki'za ama mopagura Tofeti agupoe nehu'za, Ben-Hinomu agupoe hu'za osugahazanki, vahe zamahe'za rukitagi netraza agupoe hu'za hugahaze.
Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Sted ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen.
7 Tamagra Jerusalemi vahe'motane Juda vahe'motanena rama'a antahintahi retro hugahaze. Hianagi nagra ama agupofi ana antahintahi zana eri haviza hugahue. Nagra ha' vahetamia zamatresanuge'za e'za bainati kazinteti eme tamahe frigahaze. Ana hutesage'na namaramine afi zagagafarami huzmante'sanuge'za e'za fri tamavufga eme traga hu'za negahaze.
Jeg gør Juda og Jerusalem raadvilde paa dette Sted og lader dem falde for Sværdet for deres Fjenders Øjne og for deres Haand, som staar dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens Dyr deres Lig til Føde.
8 Nagra ana hanugeno Jerusalemi kumamo'a haviza huno me'nesige'za, kantegama vanoma hanaza vahe'mo'za anazama nege'za antri nehu'za zamagogogu hugahaze. Na'ankure rama'a hazenke'zamo'ma enoma emeri havizama hu'nea zanku anara hugahaze.
Jeg gør denne By til Gru og Spot; alle, der kommer forbi, skal grue og spotte over alle dens Saar.
9 Hagi ha' vahe'mo'zama eme ha'ma huramantenaku'ma esu'za Jerusalemi kumara eme avazagi kagigahaze. Ana hanageno ne'zana vagaresanigeta ne'zama nesaza zanku hugeta tamagri tava'onte'ma nemanisaza vahera zamaheta neneta, ne'mofavre nagataminena zamaheta negahaze.
Jeg lader dem æde deres Sønners og Døtres Kød, den ene skal æde den andens Kød under Belejringen og den Trængsel, deres Fjender og de, der staar dem efter Livet, volder dem.
10 Jeremaiaga nanekema huvagama nerenka, kagranema vu'naza vahe'mo'za negesagenka mopa kavoma erinka vu'nana kavoa rurako nehunka,
Knus saa Kruset i de Mænds Paasyn, der følger med dig,
11 amanage hunka zamasamio, Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, ama mopa kavoma ete eri so'e osu'are'ma rufuzafupeaza hu'na, Juda vahe'ene Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'enena zamazeri haviza hugahue. Ana hanugeno Tofeti mopa'afina frisaza vahe'ma asezamantesaza mati megahie. Hianagi rama'a vahe friga hazankino vahe'ma ase zamantesaza kankamuna omanegahie.
og sig til dem: Saa siger Hærskarers HERRE: Jeg vil knuse dette Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, saa det ikke kan heles igen. De døde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at jorde paa ikke slaar til.
12 Nagra Ra Anumzamo'na huanki'na, ama ran kuma'ene anampima nemaniza vahe'enena e'inahu avu'ava huna zamazeri haviza hugahue. Ana nehu'na Nagra ama ran kumara eri haviza hutresanugeno Tofeti mopamo'ma hu'neaza huno agru osugahie.
Saaledes vil jeg gøre med dette Sted og dets Indbyggere, lyder det fra HERREN, idet jeg gør denne By til et Tofet:
13 Jerusalemi kumapima me'nea nontamine Juda kini vahe'mokizmi nontamimo'za, Tofeti mopamo'ma hiaza hu'za Nagri navurera agrua osugahaze. Na'ankure ana nontamimofo agofetura marerita monafima me'nea hanafitaminte, mananentake'za insensia kre mna nevuta, kaza osu havi anumzantamintera waini tina tagita ofa hu'naze.
Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets Sted, alle de Huse, paa hvis Tage de tændte Offerild for al Himmelens Hær og udgød Drikofre for andre Guder.
14 Hagi Ra Anumzamo'a hunantege'na Tofetima mani'nena kasnampa nanekema nehuretira nagra atrena vu'na Ra Anumzamofo mono nomofo kumapi ome oti'nena amanage huna vahera zamasami'noe.
Derpaa gik Jeremias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham for at profetere, og stod frem i Forgaarden til HERRENS Hus og sagde til alt Folket:
15 Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzama Israeli vahe Anumzamo'a huno, amama me'nea ran kumate'ene ne'onse kumatamima megagi'nea kumatamintera, huvempama hu'noa knazantamina kofa'a knafi atrenugeno egahie. Na'ankure tamagrira tamagu'amo'a hankavenetigeta Nagri nanekea ontahi'naze.
Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og alle Byerne, der hører til den, sender jeg al den Ulykke, jeg har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hørte mine Ord.

< Zeremaia 19 >