< Zeremaia 15 >

1 Anante Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Moseseke Samuelikea Nagri navuga otike ama ana vahekura kasunku huzamanto huke nunamuna huke nantahige'sa'anagi, Nagra nasunkura huo zamantegahue. Hinke'za ana vahera Nagri navugatira manigane'za viho.
Og Herren sagde til mig: Om end Mose og Samuel stode for mit Ansigt, var min Sjæl dog ikke til dette Folk: Jag dem bort fra mit Ansigt, og lad dem gaa ud!
2 Hagi zamagrama kantahige'za, tagra inantega vugahune? Hanagenka amanage huno Ra Anumzamo'a hie hunka zamasamio. Iza'zo krima eri'za frisaza vahera, ko huhampri'na, iza'zo hapinti'ma frisaza vahera ko huhampri'na, iza'zo ne'zanku'ma hu'za frisaza vahera ko huhampri'na, zamavare'za ru moparegama kinama ome huzmantesaza vahera, ko huhampri'noe.
Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaa ud? da skal du sige til dem: Saa siger Herren: Den, som hører til Døden, til Død; og den, som hører til Sværdet, til Sværd; og den, som hører til Hungeren, til Hunger; og den, som hører til Fangenskabet, til Fangenskab.
3 Nagra 4'a kankamu retro hu'na ana vahera zamahe hana hugahue huno Ra Anumzamo'a hu'ne. Nagra hanuge'za ha' vahe'mo'za bainati kazinteti zamahe nefrisage'za, kraramimo'za zamavufaga avazuvaze hu'za nefresage'za, namamo'za zamavufaga tagnataganu hu'za nenesage'za mesiama'a afi zaga kafamo'za ne'za eri hana hugahaze.
Og jeg vil beskikke fire Slags over dem, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaa og Hundene til at slæbe bort og Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til at æde og til at ødelægge.
4 Ama anazama hanuana na'ankure, Juda kini ne' Hezekaia nemofo Manase'ma, kinima mani'nea knafima Jerusalemi kumapima havi avu'ava zama hu'nea zante anara hanuge'za, maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za nentahi'za zamagogogu hugahaze.
Og jeg vil gøre dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, for Manasse, Ezekias's Søns, Judas Konges Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem.
5 Ra Anumzamo'a huno, Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mota iza asunkura huneramante'sanigeno, Iza zavira ateramantesigeno, Iza knare huta mani'nazo huno tamantahigegahie?
Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk med dig? og hvo skulde vige af Vejen for at spørge, om det gaar dig vel?
6 Nagra Ra Anumzamo'nama nehuana, tamagra tamefi hunenamita natreta rukrahe huta vu'naze. E'ina hu'nazagu Nagra nazana erisga hu'na tamazeri haviza hugahue. Nagra nasunku'ma huramante'nama neozamo'a tusi navaresra hie.
Du har forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg udrakte min Haand imod dig og ødelagde dig; jeg er træt af at angre.
7 Hagi maka Juda mopafima me'nea ranra kumatamimofo kafantera, witi honama azotareti'ma eriherahe'ma hazageno zaho'mo eri hareno viaza hu'na, vaheni'a zamazeri panini hugahue. Ana nehu'na mofavre naga zaminena zamahe hana hugahue. Na'ankure zamagra havi avu'ava zana atre'za zamagu'a rukrahera osu'naze.
Og jeg kastede dem med Kasteskovl i Landets Porte; jeg har gjort mit Folk barnløst, ødelagt det, dog have de ikke vendt om fra deres Veje.
8 Hagi hageri ankenaregama me'nea kaheparamina rugatere'za rama'a kento a'nerami manigahaze. Nagra zage ferupi ha' vahera zamavare'na esanuge'za, nahezave naga'mokizmi zamarerahe'ina eme zamahe frigahaze. Ame hu'na ana knazana zamisanuge'za antahintahi hakare nehu'za tusi koro hugahaze.
Deres Enker ere mig flere end Havets Sand; jeg bragte dem ved høj lys Dag en Ødelægger over den unge Krigers Moder; jeg lod pludselig Angest og Skræk falde over hende.
9 Hagi 7ni'a ne' mofavrema zamante'nesia a'mo'a ana maka mofavre naga'a frisageno, hankave'a omanesigeno, mani'neno asimu ante'zanku hugahie. Tusi zage ferupinagi, ana a'mofo zagemo'a ufregahie. Ana hanigeno agazegu nehuno, kepri huteno manigahie. Nagra Ra Anumzamo'na huankino mago'ama mani'naza vahera ha' vahe zamazampi zamavarente sanuge'za zamahe frigahaze.
Moderen til syv Sønner vansmægter, hun udaander sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, medens det endnu var Dag, hun blev beskæmmet og skammede sig; og det overblevne af dem vil jeg give hen for deres Fjenders Ansigt til Sværdet, siger Herren.
10 Hagi anante nagra Jeremaia'na hu'na, nagra nasunku huanki nahigeno nenarera'a nagrira kasenante'ne? Amama mani'noa mopafi vahe'enena maka zupa kehakare nehu'na, kefra nevazue. Nagra mago vahe'mofo zana nofira osugeno, mago vahe'mo'a nagri'zana nofira osu'ne. Hianagi maka vahe'mo'za nagrikura hu'za sifnafi manigahie hu'za nehaze.
Ve mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, imod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg har ikke laant til nogen, og ingen har laant til mig, dog forbander enhver mig.
11 Hianagi Ra Anumzamo'a huno, Jeremaiaga Nagra kagu'vazisugenka mani'nenka knare eri'zana erigahane. Kagri ha' vahe'mo'za knafima mani'neza antahintahi hakarema nehu'za, kagrikura kasunku hurantenka taza huo hu'za eme meme hugahaze.
Herren siger: Sandelig, jeg løser dig, dig til Fromme; sandelig, jeg bringer Fjenden til bønligt at komme dig i Møde paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid.
12 Anumzamo'a huno, noti kazigati'ma neaza ha' vahe'mo'za, ainimo'ene bronsi mokema huna'aza hu'za hankavenentake vaheki'za, mago vahe'mo'a zamazeri otregahie.
Mon Jern kan bryde Jern af Norden og Kobber?
13 Miko tamagri feno zantamine zago'amo marerisa zantaminena, amne fru hu'na eri zamisanuge'za tamagri ha' vahe'mo'za arohu eme tamare'za erigahaze. Na'ankure amama mani'naza mopatamimofo agu'afina rama'a kumi hu'naze.
Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ hen til Rov, ikke imod Betaling, og det for alle dine Synders Skyld og inden alle dine Landemærker.
14 Nagra hanuge'za ha' vahetamimo'za eme kina huramante'za tamavre'za vanageta, keta antahita osu'nesaza moparega kina ome hugahaze. Na'ankure Nagrira narimpa he'zamo'a, teve rukru hiankna huno tamagritera egahie.
Og jeg vil føre dine Fjender over i et Land, som du ikke kender; thi en Ild er optændt i min Vrede, over eder skal den brænde.
15 Hige'na nagra Jeremaia'na amanage hu'noe. Ra Anumzamoka nagrite'ma fore'ma nehia knazana, ko kenka antahinka hu'nane. Kasunku hunenantenka nazeri havizama nehaza vahera nona huzamanto. Na'ankure nagra Kagri eri'za vahe mani'noa zanku hu'za, nahe fri'za nehazanki antahi nenaminka kegava hunanto.
Du ved det, Herre! kom mig i Hu, og se til mig, og hævn mig paa mine Forfølgere; tag mig ikke bort i din Langmodighed; vid, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.
16 Kagri nanekemo'ma nagrite'ma ne-ege'na ne'zama hiaza hu'na nenoe. Ana nanekemo musezana nenamigeno, nagu'amo'a musenkasea nehie. Na'ankure Ra Anumzana Monafi sondia vahe'mofo Anumzamoka, kagri kagimo'ma nagripima me'neazanku anara nehue.
Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, Herre, Gud Zebaoth!
17 Nagra ne'zama kre'za nene'za musenkasema nehaza vahe'enena nomanuanki, nagraku nemanue. Na'ankure kagri hankavemo'a nagrane me'nege'na, ana vahe'mo'zama nehaza kumikura tusi narimpa ahenezmantoe.
Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Spottere og frydede mig; jeg sad alene, for din Haands Skyld; thi du har fyldt mig med Harm.
18 Nahigeno nagri knazamo'a zazatera meno nevie? Nahigeno namumo'a tenonkanie? Kagra enevia timo vahe revatga huno hagege hunegeno, vahe'mo ome antegeno eankna nagritera hugahampi?
Hvorfor varer min Smerte evindelig? hvorfor er mit Saar ulægeligt og vil ikke lade sig hele? du er bleven mig som en svigefuld Bæk, som Vand, der ikke er bestandigt.
19 Hagi anagema hugeno'a Ra Anumzamo'a kenona amanage hu'ne. Kagrama kagu'a rukrahe'ma hunka nagrite'ma ete esananke'na, ete kasefa hankavea kamisanugenka, nagri eri'zana erinka vugahane. Kagra agafa'ama omne nanekema nehana zana netrenka, knare nanekege'ma hanunka, Nagri nagi'ma erinka keagama hu vahe manigahane. Ana hananke'za vahe'mo'za rukrahe huza kagritega egahazanki, kagra zamagri zamagera ontegahane.
Derfor siger Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg lade dig vende om, du skal staa for mit Ansigt; og dersom du tager det dyrebare ud fra det slette, skal du være som min Mund; de skulle vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.
20 Nagra kagrira kazeri hankaveti'sanugenka, bronsireti'ma eri hanaveti'za tro hu'naza vihu keginagna hunka ama vahe zamavurera manigahane. Ana hu'nesanke'za hara regantegahazanagi kazeri otregahaze. Na'ankure Nagra kagrane mani'ne'na kegava hunegante'na kagu'vazi'na ete kavregahue. Nagra Ra Anumzamo'na ama nanekea nehue.
Og jeg vil gøre dig til en fast Kobbermur imod dette Folk, og de skulle stride imod dig, men ikke faa Overhaand over dig; thi jeg er med dig, for at frelse dig og for at redde dig, siger Herren.
21 Nagra havi avu'ava zama nehaza vahemokizmi zamazampintira kaza hu'na kavare atregahue. Ana nehu'na hazenke vahe'mokizmi zamazampintira ete kagu'vazina kavaregahue.
Og jeg vil redde dig af de ondes Haand og udløse dig af Voldsmænds Haand.

< Zeremaia 15 >