Zeremaia 12

1 Ra Anumzamoka kagra fatgo kavukva'ene ne' mani'nankena nagra keaga Kagrane hu'za nehue. E'ina hu'negu menina natrege'na fatgoma huno refkoma hu avu'ava zanku Kagranena keaga ha'neno. Hagi nahige'za havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'za maka zampina knarera hu'za nemanizage'za, havigema hu'za vahe'ma rezmatagama nehaza vahe'mo'za musena hu'za fru hu'za nemanize?

Herre, Retten er din, naar jeg trætter med dig, og dog maa jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?

2 Zafama hankrazankna hunka Kagra zamagrira hankranke'za rafu'na re'za nomani'zampina knare nehaze. Ana vahe'mo'za kagrikura tusiza hu'za zamagitetira kagi hanta nevazize. Hianagi zamagu'amo'a kagri tava'ontera omane'neanki afete me'ne.

Du planter dem, og de slaar rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.

3 Hianagi Ra Anumzamoka nagri nagu'amo'a inankna huno Kagritera me'nefi ko rezaganenka ke'nane. Havi avu'ava zama nehaza vahera, sipisipi afu'ma ahenaku'ma zamavazuma hu'zama vazaza hunka zamavarenka nevunka, zamazeri rure huge'za mani'neza zamahema frizasa knagura avega anteho.

Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Faar til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!

4 Hagi ama mopamo'a nama'a knafi asunkura huno zavira netegeno, trazamo'a hagegea nehigeno, afi zagagafamo'zane namaramimo'zanena nomanize? Na'ankure ama mopafima nemaniza vahe'mo'zama nehaza havi avu'ava zamo higeno anara hu'ne. Ana'ma hige'za vahe'mo'za hu'za, tagrite'ma henkama fore'ma hania zana Anumzamo'a onkegahie hu'za nehaze.

(Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For Indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: »Han skuer ikke, hvorledes det vil gaa os.«)

5 Hagi Ra Anumzamo'a Jeremaia'na amanage huno kenona hunante'ne, Kagra menina vahe'ene traginka nevanke'za kagatenerazagenka kasefekura nehananki, inankna hunka hosi afu'enena kagia regahane? Hagi knare'ma huno pehe'ma hu'nea mopafima tanafa'ma hanunka, inankna hunka Jodani tinkenaregama tra'zanke hu'nea kokampina kagia regahane?

»Naar Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du saa gøre i Jordans Stolthed?

6 Hagi kagrira kafu kaganahe'zane nagakamo'zanena ko kagrira ha' regante'naze. Ana nehu'za kaheku kea retro nehaze. E'ina hu'negu zamagrama so'ema hugantesaza zankura antahi ozamio.

Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, naar de giver dig gode Ord!«

7 Hagi Nagri vahere hu'na huhamprima zamantoge'zama marerisa feno zani'agna'ma hu'za mani'naza vahera namefi huzamigahue. Ana nehu'na navesima nezamantoa vahera ha' vahezmimokizmi zamazampi zamavarentegahue.

Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Haand.

8 Hagi Nagri vaherema hu'na huhamprima zamante'noa vahe'mo'za, zafa tanopafi laionigna hu'nazanki'za, ra zamageru ru'za krafage hunante'naze. E'ina hu'negu Nagra navesra huzamante'noe.

Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor maa jeg hade den.

9 Hagi Nagri vaherema hu'na huhamprima zamante'noa vahe'mo'za mago namagna hu'nazankino, tumpamo'za eme zamazeri kagi'neza zamazeri haviza hunaku nehaze. Hagi mago'a afi zagagafaraminena kehinke'za e'za ana namamofo avufga eme neho.

Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for at æde!

10 Hagi rama'a sipisipi kva vahe'mo'za e'za Nagrama hankre'noa waini hozani'a eme eri haviza nehu'za hozani'a zamagareti rentrako hu'naze. Ana nehu'za knare zantfama hu'nea mopani'a eri haviza hazageno, vahe omani ka'ma koka fore hu'ne.

Hyrder i Mængde ødelægger min Vingaard, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;

11 Hagi ana hu'za ana mopa eri haviza hazageno, mago zana omanetfa hu'ne. E'ina hazageno mopamo'a asunku huno Nagritega zavite'ne. Maka mopamo'a haviza hina vahera omanigahie. Ana hugahiankino ana mopagura mago vahe'mo'a antahi omigahie.

de lægger den øde, den sørger øde for mit Aasyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.

12 Rama'a ha' vahe'mo'za maka'za eri haviza hunaku hagage kokampima me'nea agonaramimpina hago e'naze. Na'ankure Ra Anumzamo ana vahera hanige'za e'za mopamofona mago atumpareti vuno mago atumparega vanige'za bainati kazinkanonteti vahera eme zamahe hana hugahaze. Ana hina mago vahe'mo'a atreno freno agura ovazigahie.

Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.

13 Hagi tamagra Israeli vahe'mota witi hoza antegahaze. Hianagi witima vasage knazupa ave've traza vasagegahaze. Tusi tamu'nasisi hu'za eri'zana enerisageno zamavesra hugahie. Hianagi anampintira mago ne'zana e'ori'za zamagazegu hugahaze. Na'ankure Nagra Ra Anumzamo'na tusi narimpa ahezamante'sanua zamo anara hugahie.

De saaede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HERRENS glødende Vredes Skyld.

14 Hagi Ra Anumzamo'a amanage hu'ne. Nagrama mevava fenozane hu'na Nagri vahe Israeli naga'ma zamuge'za nemaniza mopamofo tavaonte'ma nemani'za havi avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama, ana mopama eri havizama hu'naza vahera mopa zamifintira zamahenati atregahue. Ana nehu'na Juda vahe'enena ana vahe amu'nompintira zamahenati atregahue.

Saa siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.

15 Hianagi ana'ma hutesu'na ana vahera nasunku huzamante'na ete zamavare'na vanuge'za, erisantima hare'za mani'naza mopazmire umanitere hugahaze.

Men siden, naar jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.

16 Hagi vahe'mo'zama tamage zamagu zamagesareti'ma Nagri vahe'mokizmi avu'ava zama amage nente'za, korapa'ma Bali havi anumzamofo agifi huvempa hihoma hu'za Nagri vahe'ma rempima huzami'naza zana netre'za, Nagri nagifima huvempama hu'za, Ra Anumzamo'a kasefa huno mani'ne hu'zama hanu'za, Nagri vahe'ene magoka manigahaze.

Hvis de da lærer mit Folks Veje, saa de sværger ved mit Navn: »Saa sandt HERREN lever!« ligesom de lærte mit Folk at sværge ved Ba'al, skal de opbygges iblandt mit Folk.

17 Hianagi mago mopafi vahemo'ma Nagri kema antahino amage'ma ontesania vahera, Nagra zamazeri haviza nehu'na, zamahe kasope atregahue huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

Men hører de ikke, rykker jeg et saadant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HERREN.