Aizaia 62

1 Na'ankure Saioni kumamoka kagri knare zanku hu'na nagira hamunki'na omani kea huvava nehu'na, Jerusalemi kumamoka knare zankura akohe'na omanigahue. Ana hu'na nevanugeno nanterampi zage hanatino remsa hiaza huno, fatgo avu'avazamo'a kagripintira remsa nehanigeno, agu'mavazi zamo'a kenage tavi tagi karugaru huno nevigeno remsa hiaza huno remsa hugahie.

For Sions skuld vil eg ikkje tegja; for Jerusalems skuld vil eg ei vera still, fyrr hennar rettferd kjem fram som solskin og hennar frelsa som brennande kyndel.

2 Maka ama mopafi vahe'mo'za fatgo kavukvazana negesnage'za, kini vahe'mo'za kagri hihamu masazana kegahaze. Ana nehu'za Ra Anumzamo'ma kasefa kagima antegamisnia kagi ahegahaze.

Og folki skal sjå di rettferd og alle kongar din herlegdom, dei skal kalla deg med eit nytt namn, som Herrens munn skal nemna.

3 Kagra Ra Anumzamofo azampi mago avasese'amoke hu'nea kini fetori meankna nehunka, kinimo'ma nentania fetori Ra Anumzankamofo azampi meankna hugahane.

Du skal vera ei herleg krans i handi åt Herren, ei kongekruna i handi åt din Gud.

4 Ra Anumzamo'a amefi humine hu'za kagia nehe'za, mopa'amo'a hagage koka fore hu'ne hu'za kagia ohegahaze. Hianagi mago kasefa kagima ahesazana, nagra agrikura muse hunentoe hu'za kagia nehe'nageno, vere'ma mani'nea a'mo'ma muse nehuno neve'enema maniaza huno mopakamo'a so'e huno mesigeno, Anumzamo'a muse hugantegahie.

Du skal ikkje heita «den forlatne» lenger, og ditt land ikkje heita «øydeland», men du skal heita «ho eg hev huglagt», og landet ditt «egtevivet»; for Herren hev hugnad i deg, og landet ditt skal verta egtevigt.

5 Mago kasefa ne'mo vene omase'nea mofa a' eriankna hu'za, kagri ne'mofavre naga'mo'za kagrane eri hagerafigahaze. Ana nehanageno menima a'ma e'neria ne'mo'ma, ana a'ma musema hunenteaza huno kagri Anumzamo'a kagrira musena hugantegahie.

Som ein ungdom giftar ei gjenta, so skal dine søner deg gifta, og som brudgomen gled seg i bruri, skal din Gud gleda seg i deg.

6 Jerusalemi kumamoka kuma keginare'ma mani'neza kvama hanaza vahera ko huhampri zamante'noe. Ana hu'noanki'za kenage'ene feru'enena zamagira hamunkite'za omanigahaze. E'ina hu'negu Ra Anumzamofontegama nunamuma hanana vahe'mokane, kezanke'ma hanana vahe'mokanena mani frua osunka kezati vava huo.

På murarne dine, Jerusalem, hev eg vaktmenner sett; heile dagen og heile natti skal dei aldri tegja. De som maner på Herren, unn dykk ingi ro!

7 Ana huta Ra Anumzamofontega kezati vava huta nevinkeno, Jerusalemi kumara ete eri hankavetisnigeno, maka ama mopafi vahe'mo'za anazama negesu'za husga huntegahaze.

Og gjev ikkje honom ro fyrr han grunnar Jerusalem og let det verta til emne for lovsong på jordi!

8 Ra Anumzamo'a hankavenentake tamaga azana erisga huno huvempagea hu'neankino, ha' vahetamimo'za e'za tamu'na sisima huta hankre'naza witine, tamu'na sisima huta hankre'naza waini hozafintira afete moparegati vahe'ene tamagri ha' vahe'enena zamatrenuge'za e'za eme eri'za onetfa hugahaze.

Herren hev svore ved si høgre hand og ved sin velduge arm: Eg skal ikkje lenger gjeva ditt korn til føda for fiendarn’ dine, og ei skal utlendingar drikka di saft, som du hev havt møda med;

9 Hianagi witi ragama hamare'nazana tamagra'a neneta, Ra Anumzamofona agia husga huntegahaze. Ana nehanage'za waini rgama tagisnaza vahe'mo'za ana wainia Nagri mono kumapina negahaze.

nei, dei som hausta, skal eta og prisa Herren, og dei som sankar druvorne, skal drikka i mine heilage tun.

10 Jerusalemi kumapima menima mani'naza vahe'mota kumara atreta, kuma kafaramimpinti atiramita vuta vahe'ma esnaza kana eri ra nehuta, mopa kateta antemrenerita, kampima haveramima me'neana eritreho. Ana nehuta maka vahe'mo'zama kesnaza avame'zana, krauefa erisga hiho.

Drag ut, drag ut gjenom portarne, ryd vegen for folket, brøyt, brøyt brauti, reinsa burt steinen, lyft eit merke upp yver folki!

11 Jerusalemi kumamoka antahio, Ra Anumzamo'a maka ama mopafi vahera zamasami'neanki'za, kagrikura amanage hu'za hugahaze. Saioni kumamoka kagri'ma kaguvazino'ma kavresnia nera ne-eankino, musezane nonama huno kamisnia mizana magoka eri'neno ne-e.

Høyr, Herren let det ljoma til heimsens ende: Seg til Sions dotter: Sjå, di frelsa kjem! Sjå, si løn hev han med seg, og hans vederlag gjeng fyre honom.

12 Ana hu'neanki'za kagri vahekura hu'za, Ra Anumzamo'a zamagu vazino zamavare'nea vahe mani'nazanki'za ruotge vahe mani'naze hu'za hugahaze. Anage nehu'za kagrikura hu'za, Ra Anumzamo'a amefira huomi'nea kumaki haketa vanune hu'za Jerusalemi kumamokagura hugahaze.

Og dei skal kallast «det heilage folket», «Herrens løyste»; og du sjølv skal heita «den søkte», «byen som ikkje er aud».