< Aizaia 60 >

1 Jerusalemi kumamoka otinka remsa huo, na'ankure kagri masamo'a ko e'ne. Ana nehugeno, Ra Anumzamofona hankavenentake masa zama'amo'a kagritera remsa hino.
Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed er oprundet over dig.
2 Hagi ko, maka ama mopafina hanizamo refi'netegeno, tusi haninkino vahera rufitezmante'ne. Hianagi Ra Anumzamo'a zage hanatiaza huno kagritera eama hanigeno, hihamu masa'amo'a kagrite remsa hugahie.
Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.
3 Ana nehanige'za kokankoka vahe'mo'za ana masa nege'za kagritega ne-esnage'za, kini vahe'mo'za ana zanke hu'za ana tavi'mofo masare egahaze.
Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende Skær.
4 Kavua kesga hu'nenka keganti kegama hunka ko, mofavre nagakamo'za magopi eri atru hute'za erimago hu'za kagritega neaze. Ne' mofavre nagakamo'za afete moparegati ne-esnage'za, mofa'ne nagaka'a zamavaresga hu'za neazanki ko.
Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;
5 Ana zama negesnankeno'a, kavugosafintira rumsa nehanigeno tumokamo'a fakifaki nehina, tusi'a musezamo kagu'afina avitegahie. Na'ankure fenozana eri'za hagerimpi kagrite ne-esageno, ana zanke hu'za maka ama mopafi vahe'mo'za feno zazamia eri'za kagritega egahaze.
da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:
6 Hagi rama'a kemoli afu'mo'za avi'netesageno, Midiani vahe'ene Efa vahe'mokizmia, ohampariga'a agaho kemoli afutamimo'za Seba mopafi vu'za goline, mnanentake zantamima kremnama vu'zana ome eneri'za, Ra Anumzamofo husgama hunte'zamofo knare musenkenena eri'za egahaze.
Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;
7 Ana nehanage'za Kedari kumate zagagafaramina rama'a zamavare atru hute'za zamavare'za kagritera ne-esage'za, Nabaioti kumateti ve sipisipi afutamina maka avre'za kresramnavu itare marerigahaze. Anama hanaza sipisipiramina aheta ofama nehaza itare'ma nagritegama ofama hanage'na Ra Anumzamo'na nege'na muse hugahue. Ana nehu'na mono noni'a hihamu hanavenireti avasesena hunte'na eri so'e zantfa hugahue.
alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.
8 Iza'za hampomo eaza hu'za neageno, maho namamo noma'arega hareno'ma eaza hu'za neaze?
Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?
9 Tamagerfa hu'za hageri ankenaregama nemaniza vahe'mo'za Ra Anumzamo'nama zamazama hanugura nagrite zamavua kete'za nemani'nageno, Tasisi kumate vahe'mo'za egota hu'za ne-eza ne'mofavre nagaka'a afeteti ventefi zamavarente'za ne-eza, ana ventefina rama'a silvane golinena erinente'za egahaze. E'inama hazana kagri'ma kazeri so'ema hugenka'ma so'e kagima eri'nanaza nege'za, Ra Anumzana tamagri Anumzama Israeli nagamotare'ma ruotage'ma hu'noa Anumzamo'na ra nagi namiku anara hugahaze.
Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig herlig.
10 Jerusalemi kumamoka, kuma keginaka'a megi'a vahe'mo'za e'za emeri zugege hu'za neginageno, kini vahe zamimo'za kagri eri'za erigahaze. Kora kagrira narimpa ahenegante'na knazana kami'noe. Hianagi menina nasunku hunegante'na navesigantegahue.
Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over dig.
11 Jerusalemi kumamoka, kuma kafankamo'a feru'ene kenage'enena hagro huteno me'nesnige'za, afete moparegati vahe'mo'za feno zamia eri'za kagritega ne-esnage'za, kini vahe'zamimo'za ugota huzmante'za zamavare'za ana vahera kagritega egahaze.
Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.
12 Hianagi mago kumapi vahe'mo'o, mago kini ne'mo'ma kegavama hu'nesia mopafi vahe'mo'zama kagri kagorgama mani'neno kagri eri'zama eri'zanku'ma ave'osinia vahe'mo'a, haviza huno fanane hugahie.
Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde, og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.
13 Lebanoni mopafima me'nea zafa ta'nopafintira, meni zafane saipresi zafane mago'a knare'nare huno za'zama hu'nea zafaramina antagi'za eri'za kagritega egahaze. Hagi ana zafa ramintetira nagri mono nona eri zugege hu'za kisnageno knare zantfa hugahie. Ana hu'nesnige'na kini tra'ni'are mani'ne'na, nagia antesnua no me'neno nagri hankavea erinte ama' hugahie.
Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine Fødders Skammel.
14 Ana hu'nesnige'za korapa'ma kazeri havizama hu'naza vahe'mokizmi mofavre naga'mo'za kagrite e'za, kagiafi zamarena eme nere'za kagrikura amanage hugahaze. Ra Anumzamofo ran kumakino, Saioni kumara Israeli vahe'mokizmi Anumzama ruotage'ma hu'nea Anumzamofo kumare hu'za hugahaze.
Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion.
15 Jerusalemi kumamoka havizantfa hu'nanke'za, vahe'mo'za kavesi nogante'za zamefi hunegami'za, anampina mareriza atiramiza osu'naze. Hianagi nagra Ra Anumzamo'na kazeri so'e zantfa hu'nesnuge'za vahe'mo'za muse nehanage'za, henkama mani'za vanaza vahe'mo'zanena kagrikura muse hugante vava hugahaze.
Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig, gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.
16 Mofavremo nerera ami anivazu hiaza nehunka, maka kokantega vahe'mokizmi knare'nare feno zantamine kini vahemokizmi feno zanena erigahane. E'inama nehanagenka kagrama kenka antahinkama hananana, Jekopu nagamofo hankave nentake Anumzankino, nagu nevazino nahokeno ete navre'nea Ra Anumzane hunka hugahane.
Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.
17 Hagi bronsi eri'na egaragi goli erina ne-ena, aini erina egaragi, silva eri'na ne-ena, zafa eri'na egaragi, bronsi eri'na ne-ena, have eri'na egaragi, aini eri'na egahue. Ana nehu'na rimpama fru huno mani avu'ava zana huntenugeno kegava hunegante'na, fatgo avu'ava'zamo'a ugota huno mika zana kegava hugahie.
Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.
18 Tamagrama mani'naza mopafine, mopa tamimofo agema'ama ometre emetrema hu'nea atumpareganena, ha'mofo agenkene, ha'ma nehuno keonke zama eri havizama hu'zamofo agenkenena magore hutma ontahitfa hugahaze. Hianagi kuma kegina ka'agura, Ra Anumzamo'a ete ko nagu vazino navre'ne hunka agia anteneminka, kuma kafanka'agura Ra Anumzamofo agia husga hanune hunka agi'a antemigahane.
Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.
19 Hanki zagemo'a koma ferupima remsa huneganteazana huno remsa nosanigeno, ikamo'ma kenage'ma remsa hunegantea zana huno remsa huogantegahie. Na'ankure Ra Anumzamo'a mevava taviareti remsa huneganteno kagri Anumzamo'a hankave masaka'a manigahie.
Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig: HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed.
20 Hanki kagrite'ma remsama hania zagemo'ene ikamokea magore huke tami ofregaha'e. Na'ankure Ra Anumzamo agra mevava tavika'a manisanigeno, maka kasuzamo'a vagaregahie.
Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERREN skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.
21 Ana hanige'za kagri vahe'mo'za fatgo avu'avake nehu'za, mopa eri'za manivava hugahaze. Nagra'a nazampinti zafa avima kriaza hu'na hankre noanki'za, nagri nazanko avo mani'nesage'za vahe'mo'zama nezamage'za nagri nagia husga hugahaze.
Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.
22 Hagi menina osi'a naga nofi mani'nazanagi, henka tusi'a vahe eforehu hakare huteta hankavenentake vahe efore huta manigahaze. Ra Anumzamo'na ama nanekea huankino, nagrama ko huhampari'noa knare ama anazamo'a ame huno efore hugahie.
Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.

< Aizaia 60 >