Aizaia 59

1 Antahiho tamagerfa huno Ra Anumzamofo azamo'a atupara osu'neankino, tamagu nevazino, agesa akaniore Anumza omani'neankino nunamuma hanazana antahiramigahie.

Se, for kort til at frelse er ej HERRENS Arm, Hans Øre er ikke for sløvt til at høre.

2 Hianagi tamagrama nehaza kumi'mo, tamagri Anumzamofona refkohu afete netre. Ana hu'neankino tamagri kumi'mo'a Anumzamofo avua rehiza higeno, tamagri nunamuna nontahie.

Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Aasyn for jer, saa han ikke hører.

3 Tamagri tamazampina vahe'ma zamahe friza vahe'mofo koramo avitegeno, kefo avu'ava'zamo tamazankofina hareki'ne. Tamagipina havigema hu'zamo avitegeno, tamagefunafina kefo ke'ma hantagezamo avite'ne.

Eders Hænder er jo sølet af Blod, eders Fingre sølet af Brøde; Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.

4 Mago vahe'mo'ma magomofoma keagama hunteana havige huno keaga hunentegeno, keagafima avrentea vahemo'enena agrama agu'ma vazinakura havige nehie. Ana nehuta tamagra'ama vahe'ma zamazeri haviza haza zamo'a, mofavre amu'ene nehiankna nehuta, kumima hazana mofavre kasenteankna nehaze.

Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler paa tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.

5 Ana nehazageno havi antahintahi tamimo'a, ha' osifavemofo anenta'mo amu'afinti horaho huno eviankna nehigeno, pamponkemofo nofi'mo ne'onse zagaramima anomagino eri antrakoma nehiaza nehie. Ana hu'neankino iza'o ana osifavemofo amu'ama nesanimo'a nefrisnigeno, mago amu'amo'ma rutako'ma hanigeno'a, mago ha' osifave horaho hugahie.

Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.

6 Tamagrama nehaza havi tamavu tamavamo'a vahera zamaza nosiankino, pamponkemofo nofi'mo haviza hu'negeno, kukenama tro'ma hu so'e osiankna hu'ne. Ana hu'neankino havi tamavu tamava'ma nehuta, hazenkema hu' zamo tamazampina avite'ne.

Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;

7 Ana vahe'mo'za kumi'ma huzante zamagi'a eri'za nevu'za, kezami omane vahe korana ame hu'za zamahe'za eri neragi'za, kumi'ma huzankuke antahintahia nehu'za, maka'zana eri haviza hu'za vanovano nehaze.

deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Vaade;

8 Ana hu'neankitma vahe'enema tamarimpa fruma huta mani'zana nontahita, kama vanoma nehazafina, fatgoma huno refkohu avu'ava zana nosaze. Ana nehazage'za tamagri tamagiakafima rente'za nevaza vahe'mo'za zamarimpa fru hu'za omanigahaze.

de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.

9 E'ina hu'negu fatgo huno refko hu avu'ava zamo'a tatreno afete me'negeta fatgo avu'avara nosune. Masaza kegahunanki huta amuhara hunanagi, hanizamo refinete. Masa kegahunanki huta amuhara hunanagi, hanimpi vano nehune.

Derfor er Ret os fjern, og Retfærd naar os ikke; vi bier paa Lys — se, Mørke, paa Dagning, men vandrer i Mulm;

10 Ana knazamo higeta avu asuhu'nea vahe'mo kanku nehakeno azanteti asarega erieri huno eneviaza huta vano nehune. Ana nehuta zage ferupi vano nehunanagi, hanimpima vano hia vahe'mo'ma masete otite huno vanoma nehiaza huta vano nehune. Hankavezmima me'nea vahe'ma manizafina, fri vahekna huta nemanune.

vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savned vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;

11 Ana knazamo higeta beamo'za vahe amprinaku'ma regazigazi nehazaza nehuta, maho namamo'za kragima nerazankna nehune. Ana nehuta fatgoma huno refko hu'zanku amuhara hu'nanagi afete nemegeta, tagu'mavazi zanku tavua anteta nehakonanagi afete me'ne.

vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forgæves paa Ret, paa Frelse, den er os fjern.

12 Na'ankure Ra Anumzamoka Kagri kavurera rama'a hazenke hu'nonankino, tagri kumi'mo eriama huno kumi vahe mani'naze huno keaga hunerante. Ana nehigeta tagra kumi vahe mani'none huta keta antahita nehune.

Thi du ser, vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os; ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender saavel vor Skyld:

13 Ra Anumzamoka kagri kea ruhanentagita, havige huta kagrira kageta antahita osu'none huta nehune. Ana nehuta Anumzantimoka tamefi hunegamita, vahera huhaviza hunezmanteta, tusi hazenke erifore nehuta, tarimpafima me'nea havigea tagipinti huama nehune.

Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.

14 Hagi fatgoma huno refkomahu avu'ava zamo'a ete rukrahe huno nevigeno, fatgo avu'avazamo'a ogantu afete onetie. Ana nehigeno tamage'ma hu avu'ava zamo'a karampi masete otite nehie. Ana higeno anazamo'a tamage avu'ava zana retufenetre.

Retten trænges tilbage, Retfærd staar i det fjerne, thi Sandhed snubler paa Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;

15 Tamagema hu'zamo'a inaregafi fregeno, havi avu'avazama atrea vahera vahe'mo'za hatati'za azeri haviza nehaze. Hagi Ra Anumzamo'ma fatgo huno'ma refko hu avu'avazama nonkeno'a musena nosie.

Sandhedens Plads staar tom, og skyr man det onde, flaas man. Og HERREN saa til med Harme, fordi der ikke var Ret;

16 Hagi agrama kegeno, zamazeri havizama nehaza vahe'ma mago vahe'mo'ma efreno azama hugama osigeno'a, antri nehuno Agra'a azanuti ete agu'vazino nevreno, agra fatgo avu'ava huno zamazeri knare hige'za nemanize.

han saa, at der ingen var, og det undred ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;

17 Hagi fatgo avu'ava zana amimizare ha' kukenagna huno nentanino, agu'vazino etema avre'zana asenire kankrikna huno nentanino, havizama nehaza vahe'ma zamazeri havizama hania zana rimpa ahezana kukenagna huno nentanino, kazigazima huno fatgo avu'avazama hu'zana nakre kukna huno antanine.

han tog Retfærds Brynje paa, satte Frelsens Hjelm paa sit Hoved, tog Hævnens Kjortel paa og hylled sig i Nidkærheds Kappe.

18 Zamagrama hu'naza zamavu zamavate anteno ha' vahe'a arimpa ahezmanteno nona huno zamazeri haviza nehuno, agri'ma ha'ma renentaza vahera nona huzmantegahie. Ana nehuno hageri ankenaregama maniza vu'naza vahe'enena nona huno zamazeri haviza hugahie.

Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,

19 Anama hanige'za zage fre kazigama nemaniza vahe'mo'za Ra Anumzamofonku koro hunte'za agorga nemanisageno, zage hanati kazigama nemaniza vahe'mo'za Agri hihamu hankave'agura husga huntegahaze. Na'ankure Ra Anumzamo'a asimu nentegeno zaho'amo ti hageno ne-eaza huno ne-esanige'za nege'za anara hugahaze.

saa HERRENS Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol staar op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENS Aande.

20 Zamagu'ma vazinia ne'mo'a Saioni eno, Jekopu naga'ma kumi'ma atre'za zamagu'a rukrahe'ma hu'naza nagara eteno eme zamavaregahie huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.

21 Nagra Ra Anumzamo'na tamagranena mago huhagerafi huvempa kea amanage hu'na hu'noe, Nagra Avamuni'a tamagripi nente'na, nanekeni'a tamagipima ante'noa nanekemo'a me'ne''na huama huvava huta vugahaze.

Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.