Aizaia 49

1 Tamagra hageri amu'nompi me'nea mopafima nemaniza vahe'mota nentahinkeno, afete moparegama mani'naza vahe'motanena tamagesa anteta antahiho, anta'nimofo arimpafi mani'nogeno Ra Anumzamo'a Agri eri'za vahe mani'nuegu nagrira kea hu'neankino, kasema nenantegeno'a nagia ahente ama hu'ne.

Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;

2 Hagi bainati kazinkna huno nagira eri nesaneno, Agra azanteti refitentege'na mani'noe. Kevema tro huteno kaneno eri fatgo huno ahe'arema retro huno kevegupi eririaza huno nazeri frakine.

til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Haand, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,

3 Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, nagrira nasami'ne, Israeliga Nagri eri'za vahe mani'nanankina, nagra hankaveni'ane masazani'anena kagrite eri ama hanuge'za, maka vahe'mo'za kegahaze.

sagt til mig: »Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære.«

4 Hianagi nagra amanage hu'na hu'noe, nagra tusi maragu'zati'na eri'zana eri'noanagi, ana eri'zamo'a amne zankna higeno, ne'zama'a forera osu'ne. Hianagi ana eri'zama eri'noana Ra Anumzamo keno antahino hu'neankino, agrake ana eri'zantera mizana namigahie.

Jeg sagde: »Min Møje er spildt, paa Tomhed og Vind sled jeg mig op — dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud.«

5 Hagi Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagri eri'za vahe mani'nenka Jekopu naga Israeli vahera Nagrite zamavarenka esane huno'ma, nenrera arimpafima tro'ma hunente'nea Ra Anumzamo'a nagrira ra nagi nenamino, nagri Anumzamo'a hankavea nami'ne.

Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham — og i HERRENS Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke —

6 Ana hu'neankino Ra Anumzamo'a nagrikura amanage hu'ne, Nagri eri'za vahe mani'nenka Israeli vahe'ma Jekopu naga'ma zamazeri frakuge'za ofri mani'nazama'a zamazeri hankavetio hu'na osi eri'za kami'noe. Hianagi e'i ana eri'zankera omne'neanki, menina Nagra kazeri ante'ama hu'na ra eri'za kamisugenka, mago tavikna hunka mani'nenka, maka ama mopafi vahera zamaza hananke'na, ete zamagu'vazi'na zamavaregahue.

han siger: »For lidt for dig som min Tjener at rejse Jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse maa naa til Jordens Ende.«

7 Vahe'mo'zama azeri haviza nehu'za kokankoka vahe'mo'zama agomatenentazageno kva vahe'mokizmi eri'zama eneria nekura Israeli vahetema Ruotge'ma hu'neno, zamagu'ma vazi'nea Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Kini vahe'mo'za kagrira kagesga hu'za onetisageno, kva vahe'mo'za kagri kagiafi eme kepri hugahaze. Na'ankure Israeli vahete'ma ruotage'ma hu'nea Anumzana, hugahuema huno hu'neaza nehia Ra Anumzamo kagrira ko huhamprigante'ne.

Saa siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENS Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.

8 Ra Anumzamo eri'za vahe'agura amanage huno hu'ne, Nagrama knama huhampri'noa kna zupa nasunku hugante'na, nunamunka'a antahinegami'na kaza hu'noe. Ana hu'negu maka ama mopafi vahetera, kagra mago huhagerafi huvempa keni'a mani'nenankena, kegava hugante'nena kagriteti maka ama mopafi vahe'enena huhagerafigahue. Ana nehananke'na Israeli mopa ete eri'soe hanuge'za, erisantima hare'naza mopa'zamima menima, vahe'ma omani'naza mopa'zamia ete eri'za manigahaze.

Saa siger HERREN: Jeg hører dig i Naadens Stund, jeg hjælper dig paa Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder

9 Hagi kinama hu'za hanimpima mani'naza vahekura, kinafintira atiramita fru huta viho hunka nehunka, karanka havege agonaramimpina ne'zamo'a ampore'nena neneta vugahaze hunka zamasamio.

og sige til de bundne: »Gaa ud!« til dem i Mørket: »Kom frem!« Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang paa hver nøgen Høj;

10 Zamagakura nosu'za, tinkura nofrisnageno, zagehakura ofrigahaze. Na'ankure asunku'ma hunezmantea Anumzamo kampu'i tintamima me'nere zamavareno vutere hugahie.

de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;

11 Nagra agonaramini'a aherava nehe'na mopa ante marerinugeno, rankana fore hugahie.

jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.

12 Anama hanuge'za Nagri vahe'mo'za afete moparegati egahaze. Mago'a vahera noti kazigati ne-esnage'za, mago'a vahera zage fre kazigati ne-esnage'za, mago'a vahera Aswani ran kumateti'ene egahaze.

Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.

13 Anami monaramimota, ranke huta muse zagamera nehinkeno, ama mopamoka muse nehugeno, agona ramimokanena muse zagame huo. Na'ankure Ra Anumzamo'a hazenkema eri'za mani'naza vahe'a asunku huzamanteno zamazeri so'e hugahie.

Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.

14 Hianagi Saioni kumate vahe'mo'za hu'za, Ra Anumzamo'a agekaniranteno amefi huneramie hu'za nehaze.

Dog siger Zion: »HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!«

15 Hianagi Ra Anumzamo'a anankemofo nona'a amanage hu'ne, Mago a'mo'ma mofavrema anteno avre'neno amima nemisnia mofavrea agerakanintegahifi? Agrama kasente'nesia mofavregura asunkura hunteno aza osugahio? Hianagi Nagra maka zupa namefira huozamigahue.

Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

16 Hagi kamema'ane kaginena naza agusare eri vakaki'na krentogeno me'nege'na, maka zupa nege'na antahinegamue.

Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.

17 Mofavre nagakamo'za ete ne-esnage'za, kagri'ma eme kazeri havizama hu'naza vahe'mo'za katre'za koro fregahaze.

Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, gaar bort.

18 Kavua keganti kegama hunka kesnanana, maka mofavre nagaka'amo'za eri atru hute'za kagritega ne-esnagenka zamagegahane. Nagra kasefa hu'na mani'noa Ra Anumzamo'na huama nehuankinka, mago a'mo ve nontega vuku avasase hiaza hunka, zamavare kagrarega nezmantenka tusi muse hugahane.

Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Saa sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.

19 Tamagerfa huno mopa tamimo'a havizantfa higeno, Jerusalemi kumapina vahera omanitfa hu'ne. Hianagi etema esnaza mofavre nagakamo'za Jerusalemi kumara eme mani titipa hanageno kankamuna omanena, kagri'ma ha' eme hugante'za kazeri havizama hu'naza vahe'mo'za tvaonka'arera ome'za afete manigahaze.

Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land — ja, nu er du Beboerne for trang; de, som aad dig, er borte;

20 Afete kotegama kina nompima umanine'za kasezmante'naza mofavre nagakamo'za esu'za amanage hu'za eme kasamigahaze, ama kumamo'a osi hianki, kenka mago'a kankamunku eri fore hugeta anampi manisnune hu'za hugahaze.

end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: »Her er for trangt, saa flyt dig, at jeg kan sidde!«

21 Anagema hanagenka kagu'afina amanage hunka antahigahane, nagra naravo mani'na mofavrea kase ozmante'noanki, ama mofavre nagara iza nami'ne? Ha' vahe'mo'za eme kina hunante'za navre'za vazage'na nagrake umani'noanki, igati ama mofavre nagara e'naze? hunka hugahane.

Da tænker du i dit Hjerte: »Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?«

22 Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagra mago avame'za nazampina erisga hu'nesnuge'za, ru mopafi vahe'mo'za nege'za, ne' mofavretamia zamazampi nevre'za, mofa'netamia zamazo'nare zamavarente'za eme kamigahaze.

Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Haand for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres paa Skulder.

23 Kini vahe'mo'zane kuini a'nemo'za tamagri eri'za vahe mani'neza maka zantamintera kegava hugahaze. Kagiafi eme zamarena nere'za kepri hu'za husga hunegante'za kagiareti kugupa hami'za negahaze. Anama hanagenka nagri'ma kenka antahinkama hananana, Nagrake Ra Anumzana mani'noankino, iza'o nagrite'ma amentinti nehuno amuha'ma hania vahe'mo'a agazegura osugahie.

Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig paa Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier paa mig, bliver ikke til Skamme.

24 Hanki hankavenentake ha' vahe'mo'zama rohu'ma eme zamare'za eri'za vanaza fenozana, iza ome zamaheno hanarege, vahe'ma kina ome huzmantenaku zamavare'za vanaza vahera, iza ome zamagura vazino zamavaregahie?

Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?

25 Hianagi Ra Anumzamo'a Jerusalemi kumakura amanage hie, Ha' vahekamo'zama hankavenentake sondia vahekama nezmavre'za feno zantaminema rohu'ma re'za eri'za vu'naza zantamina ete erigahue. Ana nehu'na tamagri'ma ha'ma eme huramantesia vahera hahunezmante'na, mofavre nagaka'a zamagu'vazi'na ete zamavaregahue.

Thi saa siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.

26 Ana nehu'na kagri ha' vahetamina hanuge'za zamagra'a zamavufaga nene'za, waini tima neneno neginagi hiaza hu'za, zamagra'a korana nene'za neginagi hugahaze. E'inama hania zana maka ama mopafi vahe'mo'zama nege'za, Nagrikura hu'za Jekopu nagamofona hankavenentake Anumzana Agrake Ra Anumzana mani'neankino naga'a zamagu'vazino ete nezamavarea Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.