< Aizaia 47 >

1 Babiloni kumamoka vene omase mofaknama hu'nana kumamoka eraminka kugusopafi manio. Babiloni mofamoka kini traka'a atrenka mopafi umanio, Babiloni vahe'mokizmi mofamoka ko'ma nehana zana hunka kavasasea hunka vanoa nehananke'za vahe'mo'za kagenunua osugahaze.
Stig ned og sæt dig i Støvet, du Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Trone, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke mere naa det, at de kalde dig „den kælne‟ og „den yppige‟.
2 Ana nehunka witima refuzafuma nepaza have erinka witia refuzafu nepenka, kavugosare'ma rufite'nana tavaravea eri netrenka, kenaka'a hatenetrenka, kagia anona zafi netrenka tina takahegahane.
Tag fat paa Kværnen og mal Mel; slaa Sløret til Side, løft Slæbet, blot Benene, vad over Floderne!
3 Vahe'moza kukenaka'a hate atresnageno kagaze kavufgamo'a amate megahie. Kagrama hu'nana zante nona hu'na narimpa ahegante'na kazeri haviza nehu'na, mago vahere hu'na otregahuankina zamahe vagaregahue.
Lad din Blusel blottes og din Skam ses; jeg vil hævne mig, og jeg skal ikke møde noget Menneske.
4 Tagri'ma Tagu'vazino tavre'nea Anumzamofo agi'a, Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzane huno me'ne. Ana hu'neankino Israeli vahe'mokizmi Ruotage hu'nea Anumza mani'ne.
Vor Genløser, hans Navn er Herre Zebaoth, Israels Hellige.
5 Babiloni kumamoka kuini mofaknama hunanke'za, kegavama hunana kumamo'zama kagesgama nehaza kumamoka kagira hamunkinka hani zampi manio. Na'ankure mago'anena kagesga osugahaze.
Sid i Tavshed, og gak ind i Mørket, du Kaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.
6 Nagra vaheni'amokizmi narimpa ahezamante'na, Nagri vahe manisaze hu'na hu'noa vahera zamazeri haviza hanane huna kagri kazampi zamavare antogenka, kasunkura huozmante'nane. Ana nehunka tavavaneramine ozafaraminena tusi'a knaza eri zamagofetura ante'nane.
Jeg var vred paa mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over den alderstegne.
7 Kagrama antahinana zaza kna kuinia mani vava hu'na vugahue hunka antahi'nane. Hianagi henkama kagrite fore'ma hania zankura kagesa antahi so'ea osu'nane.
Og du sagde: Jeg skal være Dronning evindelig; saa at du ikke har lagt det paa Hjerte og ikke tænkt paa, hvad Enden skulde blive derpaa.
8 E'ina hu'negu kama antahio, mago zana nagritera fore osanigena knare hu'na manigahue nehunka, muse hunka manizankuke nehunka, nagrake mani'noankino magore huno nagrikna vahera omanine hunka nehane. Nagra kento ara omanige, mofavre nagani'a ofrigahaze hunka hu'nane.
Saa hør nu dette, du vellystige! du som bor tryggelig og siger i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg, jeg skal ikke sidde Enke og ej vide, hvad det er at vorde barnløs.
9 Hianagi ama tare zantre'moke ame huke kagrite eke magoke zupage kazeri fenkami atregaha'e. Negave'ene mofavre nagakamo'za magoke zupage frigahaze. Kagrama antahinka ruzahu ruzahu avua tagazane avune zanema ante'noa zamo kegava hunantegahie hunka'ma nehana zantamimo'a, kza osanigenka ra hazenkefi ufregahane.
Men disse to Ting skulle i et Øjeblik komme over dig paa een Dag: At blive barnløs og Enke; i fuldt Maal skulle de komme over dig, uagtet dine mange Trolddomskunster, og uagtet dine mange stærke Besværgelser.
10 Kagrama hana kefo kavukva zampi frakinka mani'nenka, vahe'mo'a nonage hunka nehane. Kagrama hunka knare antahi'zane ama' antahintahi eri'noema hunka hanazamo, kazeri havi kampina atregenka, kagra kagu'afina hunka nagrake'za maka hankavea eri'noankino magore huno nagrikna vahera omani'ne hunka nehane.
Du forlod dig paa din Ondskab, du sagde: Der er ingen, som ser mig; din Visdom og din Kløgt have forført dig, og du sagde i dit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg.
11 Hianagi tusi'a knamo kagrite esanigenka, mago'a safezana hunka ana knazana eri amnea osugahane. Kagrama antahinka e'inahu knazana forera osugahie hunkama antahi'nesnana knazamo, kagritera ame huno efore hanigenka mago zantetira miza hunka ana kana rehizara osugahane. Hagi antahinka kenka osu'nana knazamo, ame huno kagritera egahie.
Men det onde skal komme over dig, du skal ikke vide, naar dets Frembrud er, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; og der skal hastelig komme Ødelæggelse over dig, inden du ved det.
12 Kagrama kasefa'ma mani'nenka'ma avuataga zane avunezanema antahi'nana zantamimo kaza hugahifi, avamera antenka negenka ha' vaheka'a azeri korora huo.
Staa nu frem med dine Besværgelser og med dine mange Trolddomskunster, med hvilke du har trættet dig fra din Ungdom af; maaske du dog kunde hjælpe dig dermed, maaske du kunde gøre Modstand.
13 Vahe'mozama antahintahima kami'naza zamo higeno kavesra nehie. Hagi ke huge'za monafima me'nea zantamima refkoma hu'zama negaza vahe'mo'zane, hanafitamima nege'za kasefa ikante'ma fore'ma hania zanku'ma kasnampa kema nehaza vahera huge'za, oti'za kagrite'ma fore'ma hu'zama nehia hazenke zampintira kagura vaziho.
Du har trættet dig ved dine mange Anslag; lad nu dem, som udspejde Himmelen, som se efter Stjernerne, dem, som give Besked for hver Maaned, staa frem og frelse dig fra de Ting, som skulle komme over dig.
14 Trazama tevemo tetegeno agafa'a meankna zamagra hu'naze. Ana hu'neankino ana tevemofo hanavefintira zamagra'a zamagura ovazigahaze. Hu'neankino ana tevemofo tankanuza me'nesige'za tevea tohige ana teve tavaontera manigera osugahaze.
Se, de skulle være som Halm, Ilden skal opbrænde dem, de kunne ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved eller en Ild at sidde for.
15 Kagrama osi'ma mani'nantegati'ma eno menima ege'za kagranema mani'neza antahintahi negami'za, henkama fore hania zanku havi kasnampa kema nehaza vahe'mo'za kagrira katre'za rure rure uvu evu hanageno kazama hania vahera omanigahie.
Saaledes gaar det dig med dem, som du har trættet dig ved; de, som færdedes med dig fra din Ungdom af, de skulle fare vild hver til sin Side, der er ingen, som frelser dig.

< Aizaia 47 >