Aizaia 44
1 Hianagi menina tamagra Israeli vahera Jekopu naga'mota Ra Anumzamo'a amanage hianki antahiho, Nagri eri'za vahe manigahaze hu'na ko huhampari tamante'noe.
Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
2 Hagi tamagri'ma tro'ma huno tamazeri fore'ma hu'nea Ra Anumzamo'a amanage nehie, antatamimofo rimpafina Nagra tamazeri fore hu'noanki'na, kegava huramantegahue. Nagri eri'za vahe Jekopugagu'ma Jeshurumu'ema nehazage'nama huhampri'noa ne'moka korora osuo.
Saa siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!
3 Na'ankure hagege huno tima omane'nea mopafina tina tagi netre'na, hagege mopafina hanugeno tina evugahie. Ana nehu'na tamagrama kase zamantesnaza mofavre nagatera avamuni'a eri herafinetrena henkama zamagripinti'ma efore hunante anante'ma hu'za vanaza vahera asomu huzmantegahue.
Thi jeg udgyder Vand paa det tørstende, Strømme paa det tørre Land, udgyder min Aand paa din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;
4 Zamagra trazamo tretre huno hageaza nehu'za, tinkenare me'nea popra zafamo hageaza hugahaze.
de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.
5 Mago'mo'a huno, Ra Anumzamofo suza mani'noe nehanigeno, mago'mo'a huno nagra Jekopu suza mani'noe nehanigeno, mago'mo'a huno Ra Anumzamofo suza nagra mani'noe huno azantera krenentenigeno, mago'a vahe'mo'za hu'za tagra Israeli vahe mani'none hu'za zamagia erisga hugahaze.
En skal sige: »Jeg er HERRENS«, en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Haand: »For HERREN!« og tage sig Israels Navn.
6 Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagra Israeli vahe'mota kini mani'nena tamagu'ma vazi'noa Anumzankina Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumza mani'noe. Ana hu'neankina Nagra'a ese agafa hu mani'nena, Nagra'a vagare'enena mani'noe. Magore huno Nagrikna Anumzana omani'ne.
Saa siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
7 Iza Nagri knara hu'nefi huama hino. Nagrikna vahe'ma mago'ma mani'nesniana hinkeno, nagri navure eno Nagrama vahe'ni'ama huhamprima zamante'noa vahetera korapara na'a fore hu'nefi eme huama nehu'za, henkama ne-ea zane henkama fore'ma hania zanena eme huama hino.
Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!
8 Nagri vahe'mota tamahirahikura nehuta korora osiho, ama ana zantamima fore'ma osu'nege'na e'inahuza fore hugahie hu'na ko'ma tamasami'noana tamagra ontahi'nazafi? Tamagra Nagrira ko keta antahita hu'nazanki, nagrikna Anumzana magora mani'neno, Nagrama huaza huno hankave havegnara huno mani'nage'na nagra ontahi'nofi?
Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.
9 Hanki havi anumzamofo amema'a zafare'ma antre'za tro'ma nehaza vahera amne'za mani'naze. Ana nehu'za ana zanku'ma mareri fenoza ante'none nehaza zantamina amneza me'ne. Ana havi anumzante'ma mono'ma hunentaza vahera, zamavu suhuno neginagi vahe mani'nazanki'za, tusi zamagazegu hugahaze.
De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de maa blive til Skamme.
10 Zafareti'ma antreno havi anumzama tro'ma huge, golireti'ma kreno havi anumzamofo amema'ama tro'ma nehia vahera, ana anumzamo'a mago zana aza osugahie.
Naar nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;
11 Hagi antahiho, havi anumzantamima troma nehia vahe'ene azama hu'za ana anumzama tro'ma nehaza vahe'mo'zanena zamagazegu hugahaze. Na'ankure ana havi anumzamofo ame'ma'a vahe'mo'za zamazanteti tro hu'naze. E'ina hu'negu zamatrenke'za eme eri atru hute'za amare eho. Tamagerfa hu'na nagra zamazeri koro hanuge'za, zamagazegu hugahaze.
se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker — lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.
12 Ainireti'ma eri'zama eri antahi'zama eri'nea vahe'mo'a hama eri'neno hankave'a atreno ainia runtra aheno ana havi anumzamofo amema'a tro nehie. Hagi ana eri'zama e'neriana aganegeteno hankave'a omne amne nehigeno, tinkura ave'nesigeno ana zana tro nehie.
En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; faar han ikke Mad, afkræftes han, og faar han ikke Vand at drikke, bliver han træt.
13 Hagi magora zafareti'ma antreno keonke zama tro'ma nehia vahe'mo'a, nofi avazu hu'neno, anante avona eri vakakino krenteno evuteno, ananka avaririno siselireti hanagatino vahe amema'a avaseseane tro huteno erino nompi ome nente.
Saa fælder han Træer, udspænder Maalesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at staa i et Hus.
14 Ana zantamima tro hunakura sida zafama, saipresi zafama oki zafareti'ene erino tro nehie. Ana nehuno menizafa, zafa tanopafi krinegeno ana zafafina kora runentegeno hageno mareneria zafa antagino ana zana tro nehie.
Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft paa Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.
15 Mago'a ana zafaramina, kave'ma kreno nesnia teve nehareno, mago'a tevema hugreno tohisigu nehare. Mago'a ana zafafintira erino havi anumzamofo amema'a tro hunteteno, monora hunente.
Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød — og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.
16 Ana zafa mago'a apapu huno afu ame'a kreno neneno muse nehie. Ana nehuno mago'a zafa erino tevefi kregeno neregeno teve tonehino, tevemo'a knare huno navufga temuho hie huno muse nehie.
Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden« —
17 Hianagi mago'a zafa erino havi anumzazamimofo amema'a antreno tro hunteteno ana zante monora hunenteno, amanage huno nunamuna nehie, kagra anumzani'a mani'nanku naza nehunka nagu'vazio huno nehie.
og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »Frels mig, thi du er min Gud!«
18 Tamagerfa hu'za havi anumzante'ma mono'ma hunentaza vahe'mo'za neginagi nehu'za, ama antahi'zana e'norize. Anazamo zamavua anteso hige'za nonke'za, antahintahi zamimo'a ankanire'neanki'za ama' antahi'zana e'norize.
De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, saa de ikke ser, og deres Hjerter, saa de ikke skønner.
19 Mago'mo'e huno amanahu antahi'zana e'norie. Mago zafa eri'na teve hegre'na bretia krege afu ame'anena krena ne'noe. Ana nehu'na mago'ama mesia zafaretira kasrino haviza huno agoterfa zana trora hutena ana zafa atuparera narena re'na monora huntegahufi?
De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: »Halvdelen brændte jeg i Baalet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?«
20 Inankna hu'za vahe'mo'za negia nene'za tanefa'ma ase'nia zantera zamentintia nehaze? Ana vahera havi antahi'zazmimo rezamavatga hige'za havi kante nevazankiza, zamagra'a zamagura ovazigahaze. Ana nehu'za tamaga kazigama eri'naza zankura havige'za eri'none hu'za ke'za antahi'zara osugahaze.
Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte daaret; han redder ikke sin Sjæl, saa han siger: »Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Haand?«
21 Ra Anumzamo'a amanage huno nehie, Israeli vahera Jekopu nagamota ama zantaminkura tagera okaniho, nagra tamazeri fore hugeta nagri eri'za vahe mani'naze. Hagi Israeli vahe'mota Nagra nagera akani oramantegahue.
Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
22 Zaho'mo hanintiri hampo erino eviaza hu'na, tamagri kefozana eri netre'na, kna'ane anafru huramia ata ko zahomo eri huhu huno eviaza hu'na kumi tamia eri atre'noe. Ana hu'negu Nagrite rukrahe huta eho, na'ankure nagra ko tamagu'vazina tamavre'noe.
jeg sletted som Taage din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!
23 Ra Anumzamo'ma ama anazama tro'ma hu'nea zama negetma, anami monaramimoka muse zagame nehugeno, mopa agu'afima me'nea zamoka muse nehugeno, agonaramimokane zafa tanopafima me'nana zafaramimotanena ranke huta muse zagamera hiho. Na'ankure Jekopu naga'ma aguvazino ete avre'nea Ra Anumzamo Israeli vahetera agra hankave'a erinte ama' nehie.
Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
24 Israeli vahe'mota ha' vahetmimofo zamazampinti'ma tamagu'mavazino neramavreno, antatamimofo zamarimpafima tamazeri fore'ma hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagrake Ra Anumzana mani'nena maka zana tro nehu'na, anami monaramimpine ama mopafima me'nea zantamina nagrake tro hu'na erimporogeno me'ne.
Saa siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
25 Havi kasnampa kema nehaza vahera ana kasnampa kea eri atrogeno nena'a forera nosigeno, henkama fore hania zanku'ma zamema eri nentaza vahera antahintahi zamia zamazeri neginagi nehue. Ana nehu'na antahi'zane vahe'mokizmi antahi'zana eri atroge'za, neginagi vahe nemanize.
som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spaamænd til Daarer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,
26 Nagri kasnampa vahe'ene, nagri kema erino vu vahe'mo'zama henkama fore hania zanku'ma huama'ma hu'naza zantamina, Nagra ana zantamina erifore nehua Anumza mani'noe. E'ina hu'negu menina amanage nehue, Jerusalemi rankumapina mani avinete'za, Juda mopafima me'nea kumatmina negi'za havizama hu'nea kumatamina nagra hanuge'za ete erioti vagare'za kigahaze.
stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Raad. Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bebos!« om Judas Byer: »De skal bygges!« Ruinerne rejser jeg atter!
27 Nagra hugeno hagerimo'a hagege hu'nea Anumzankina, nagra hanugeno tirantamimo'za tanegahaze.
Jeg siger til Dybet: »Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!«
28 Nagra Sairusina huhamparugeno nagri sipisipi kva vahe mani'neankino, Nagri'ma nave'nesia zana ana maka agra eri fore hugahie. Ana hu'neankino agra hanige'za Jerusalemi ran kumara ete eri kasefa hu'za negi'za, Nagri mono noma azeri oti'za ki tra'a agafa hu'za kigahaze.
Jeg siger om Kyros: »Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om Templet: »Det skal grundes!«
