Aizaia 41

1 Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Hageri amu'nompima me'nea mopafima mani'naza vahe'mota, tamagasasana eritaganeta mani'neta, nagri kea antahiho. Kokankokama mani'naza vahe'mota hanave eneritma, erava'o huta nanekea hiho. Hagi keagama eri fatgoma hu kumate enketa, keaga eri fatgo hamneno.

Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gaa frem for Retten!

2 Zage hanati kaziga kini nera iza azeri otigeno vuno maka kaziga hara huzmagatenere? Iza mago'a kumate kini vahera azampina zamavarentegeno, zamazeri havizana nehuno bainati kazinteti'ene ati keveretira zamahe hanara nehie? Ana hige'za zaho'mo witi hona'a eri hareno freanknara huno ati'aretira zamahe hanara hu'ne.

Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod gaar fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Straa,

3 Korapara agra vanoa osu'nea kante Agra ame huno zamarotago huno vu'ne. Anama nehuno'a agra hazenkea e'ori'ne.

forfølger dem, gaar uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har traadt.

4 Iza ese agafarera ama ana zantamina forera huo higeno forera hu'ne? Iza ese agafaretira vahera fore huo higeno fore huteno manino ne-e. Ese agafa Nagra Ra Anumzamo'na mani'ne'na, vagarera nagrake mani'noe.

Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.

5 Hageri amu'nompima mani'naza vahe'mo'za anazama nege'za zamahirahi nerege'za koro nehaze. Ana nehazage'za afete mopafima mani'naza vahe'mo'za zamagogogu nehu'za magopi eme atru hu'naze.

Fjerne Strande saa det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.

6 Hagi maka tavao'zamirema mani'naza vahera zamazeri hankaveneti'za, korora osu hankavetita maniho hu'za zamasami'naze.

Den ene hjælper den anden og siger: »Broder, fat Mod!«

7 Zafareti'ma antre'zama keonke'zama tro'ma nehaza vahe'mo'zane, golima aeni trate'ma ante'za ru kutama nehaza vahemo'zanena, zamagra'a ozamazeri hankaveti azamazeri hankaveti hu'za knare eri'za enerune hu'za nehu'za, nirireti ana zama tro'ma hu'naza zana ahentrako hazageno evunoramie.

Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, saa det staar.

8 Hianagi tamagra Israeli vahera Nagri eri'za ne' Jekopu naga'mota, nagri roneni'a Abrahamumpinti efore hu'naza naga mani'nazage'na, nagri eri'za vahe manisnaze hu'na tamagrira ko huhampri ramante'noe.

Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, — Ætling af Abraham, min Ven —

9 Mopa ome atre eme atre hutegati tamagrira tamavre'na e'noe. Ana nehu'na nagri eri'za vahe mani'naze hu'na huhampri neramante'na, namefira huorami'noe.

hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: »Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged«:

10 E'ina hu'negu korora osiho, na'ankure nagra tamagrane mani'noe. Nagra tamagri Anumza mani'noanki, antahintahi hakarea osiho. Nagra tamazeri hankaveneti'na, tamaza hugahue. Nagra tamagerfa hu'na hankavenentake tamaga nazampi tamazerigahue.

Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej raadvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.

11 Hanki antahiho, tamagri'ma zamarimpa aheneramantaza vahe'mo'za zamagazegu nehanage'za, zamagefenkami atregahaze. Ana nehanage'za tamagrima ha'ma reneramantaza vahe'mo'za fanane hu'za amne zankna hugahaze.

Se, Skam og Skændsel faar alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgaar.

12 Hagi keha'ma reneramantaza vahekura keganti kegama hugahazanagi, ozmagetfa hugahaze. Ana nehanage'za ha'ma reneramantaza vahe'mo'za amne zankna hu'za fanane hugahaze.

Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.

13 Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noe. Ana hu'noanki'na tamaga tamazante tamazerine'na kegava huneramantoanki'na tamaza hugahuanki korora osiho hu'na neramasamue.

Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Haand, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.

14 Israeli vahera Jekopu nagara hagirafagna huta hankavetamia omane vahemota korora osiho. Na'ankure nagrake'za tamaza hugahue. Nagra Ra Anumzana tamagu'ma vazina tamavre'noa Anumzankina, Israeli vahetema Ruotgema hu'noa Anumza mani'noe.

Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.

15 Antahiho, witima refuzafu nepaza zafare'ma, kasefa ave'ama antegeno witima refuzafuma nepeaza hu'na tamagrira tamazeri retro ha'nena, agonaramina refuzafu'nepeta, ne'onse agonaramina witi akruma hareaza hugahaze.

Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuse Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;

16 Witima harenaku zahopi matevigeno, zaho'mo hona'ama erino viaza huta zamazeri panini hanage'za vugahaze. Hianagi Ra Anumzana Israeli vahetema Ruotage'ma hu'noa Anumzamo'na nagi erisga nehutma, nagri hihamu hankavegura musena hugahaze.

du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.

17 Zamunte omne vahe'ene, nana zanku'ma atupa'ma nehaza vahe'mo'za tima ne'zankura zmanankemo'a tusiza huno hagege hanige'za tinkura hakegahazanagi onkegahaze. Hianagi nagra Israeli vahe'mofo Ra Anumza mani'noanki'na atupama hanaza zana nezami'na namefira huozmigahue.

Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.

18 Nagra hanugeno hagegema hu'nea agonaramimpintira ranra tintamimo hageno ne-esnigeno, krahopintira kampui tintamimo'a nehanatisnige'no, hagegema hu'nea ka'ma kokampina hanugeno timo'a hanatino tirutamina marenevazisigeno, hagege huno kekokakoma hu'nesia mopafina tina evugahie.

Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.

19 Hagegema hu'nea ka'ma kokampina, sida zafama, akasia zafama, meni zafama, olivi zafama, saipresi zafane, agigu agigu zafaramina nagra hanugeno magoka hageno marerigahie.

I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,

20 Anama hanige'za ana zantamima ke'za antahi'zama nehu'za, Ra Anumzamo'a agra'a azanteti tro hune hu'za nehu'za, Israeli vahetema Ruotage'ma hu'nea Anumzamo agra'a tro hu'ne hugahaze.

at de maa se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENS Haand har gjort det, Israels Hellige skabt det.

21 Ra Anumzamo'a huno, Keagatamia erita eme huama hiho. Israeli vahe kinimo'a keagafima ke hamaresaza nanekea erineta eho hu'ne.

Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.

22 Kaza osu havi anumzamofo amema'ama tro'ma hunte'nazana keagare'ma ne-eta eri'netma enke'za, na'a fore hugahifi eme tasamiho. Ko'ma evu'nea zamofo nanekea nerasamisageta, na'a fore hugahifi rezaganeta kamneno. Ana nehu'za henkama fore'ma hania zana hu fore hu'za tasamisageta antahisune.

De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!

23 Hanki ana nehu'za henkama fore'ma hania zankura tasamisageta nentahita mani nesanunkeno, anazama fore'ma hanigeta, tamage anumza mani'naze huta hugahune. Havi zano knare zano tro hinketa negeta, antahintahi hakare nehuta korora hamneno.

Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, saa maaler vi os med hinanden!

24 Ana hu'neanagi zafare'ma antre'za tro'ma hu'naza havi anumzamota tamagra amneza manizageno, hankavetamia omne'ne. Hagi ana havi anumzante'ma mono'ma hunentaza vahera haviza hu'za himanage avu'ava'ene vahe mani'naze.

Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.

25 Nagra noti kazigati mago nera ko huhampri ante'noankino, zage hanati kazigati ne-eno agra nagri nagi aheno husga hunantegahie. Ana nehuno mopa kavo tro nehaza vahe'mo'za zamagareti mopa henerazaza huno, zamagima me'nea kva vahera mopafi zamazeri atre vagaregahie.

Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.

26 Mago'a kumamofo anumzamota, tamagripintira ina anumzamo, ko'ma maka'zama agafa huno fore'ma hu'neregati'ma, menima fore hania zamofonkura tasamigeta ko antahitonkeno ana zamo'a eforera nehigeta, e'i tamage hu'ne huta nehumpi? I'o magomo'e huno anara osigeno, mago vahemo'e huno kema hazankea ontahitfa hu'ne.

Hvo forkyndte det før, saa vi vidste det, forud, saa vi sagde: »Han fik Ret!« Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.

27 Nagra Ra Anumzamo'na nagrake, Saioni kumara asami'na, amanahu'za fore hugahianki ko hu'na hugeno ketege'na, Jerusalemi ran kumatera musenkema erino e'nia vahera huntogeno e'ne.

Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.

28 Hianagi nagrama koana ana havi anumzampintira mago'mo'e huno keaga huge, knare antahi'zana vahera amige, zamantahima kesuana mago'mo'e huno ke'niarera nona osugahie.

Jeg ser mig om — der er ingen, ingen af dem ved Raad, saa de svarer mig paa mit Spørgsmaal.

29 Hagi ko, zamagra amnezanki'za mago zana tro osugahaze. Ana havi anumzamofo zamema'a vahe'mo'za tro hu'naza zanki'za mago'zana osu'za fanane hu'za amne zankna hugahaze.

Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.