Aizaia 41

1 Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Hageri amu'nompima me'nea mopafima mani'naza vahe'mota, tamagasasana eritaganeta mani'neta, nagri kea antahiho. Kokankokama mani'naza vahe'mota hanave eneritma, erava'o huta nanekea hiho. Hagi keagama eri fatgoma hu kumate enketa, keaga eri fatgo hamneno.

I Øer! tier for mig; og Folkene forny deres Kraft! lad dem komme, lad dem da tale; lader os træde frem for Retten med hinanden!

2 Zage hanati kaziga kini nera iza azeri otigeno vuno maka kaziga hara huzmagatenere? Iza mago'a kumate kini vahera azampina zamavarentegeno, zamazeri havizana nehuno bainati kazinteti'ene ati keveretira zamahe hanara nehie? Ana hige'za zaho'mo witi hona'a eri hareno freanknara huno ati'aretira zamahe hanara hu'ne.

Hvo har opvakt ham fra Østen, hvem Retfærdigheden møder, hvor han gaar? hvo hengav Folkefærd for hans Ansigt og Kongerne, at han herskede over dem, hvilke hans Sværd gør som Støv og hans Bue som Halm, der bortblæses?

3 Korapara agra vanoa osu'nea kante Agra ame huno zamarotago huno vu'ne. Anama nehuno'a agra hazenkea e'ori'ne.

Han forfølger dem, drager frem med Fred ad den Sti, som hans Fødder ikke have betraadt tilforn.

4 Iza ese agafarera ama ana zantamina forera huo higeno forera hu'ne? Iza ese agafaretira vahera fore huo higeno fore huteno manino ne-e. Ese agafa Nagra Ra Anumzamo'na mani'ne'na, vagarera nagrake mani'noe.

Hvo udrettede og gjorde det? Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen! jeg Herren er den første, og med de sidste er jeg ogsaa.

5 Hageri amu'nompima mani'naza vahe'mo'za anazama nege'za zamahirahi nerege'za koro nehaze. Ana nehazage'za afete mopafima mani'naza vahe'mo'za zamagogogu nehu'za magopi eme atru hu'naze.

Øerne se det og frygte, Jordens Ender forfærdes; de nærme sig og komme.

6 Hagi maka tavao'zamirema mani'naza vahera zamazeri hankaveneti'za, korora osu hankavetita maniho hu'za zamasami'naze.

De hjælpe den ene den anden, og den ene siger til den anden: Staa fast!

7 Zafareti'ma antre'zama keonke'zama tro'ma nehaza vahe'mo'zane, golima aeni trate'ma ante'za ru kutama nehaza vahemo'zanena, zamagra'a ozamazeri hankaveti azamazeri hankaveti hu'za knare eri'za enerune hu'za nehu'za, nirireti ana zama tro'ma hu'naza zana ahentrako hazageno evunoramie.

Tømmermanden sætter Mod i Guldsmeden, den, som glatter med Hammeren, i ham, som smeder paa Ambolten; „Sammenføjningen er god‟, siger denne, og han befæster det med Søm, at det ikke rokkes.

8 Hianagi tamagra Israeli vahera Nagri eri'za ne' Jekopu naga'mota, nagri roneni'a Abrahamumpinti efore hu'naza naga mani'nazage'na, nagri eri'za vahe manisnaze hu'na tamagrira ko huhampri ramante'noe.

Men du, Israel! du, min Tjener Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!

9 Mopa ome atre eme atre hutegati tamagrira tamavre'na e'noe. Ana nehu'na nagri eri'za vahe mani'naze hu'na huhampri neramante'na, namefira huorami'noe.

du, hvem jeg hentede fra Jordens Ender og kaldte fra dens yderste Grænser, og til hvem jeg sagde: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!

10 E'ina hu'negu korora osiho, na'ankure nagra tamagrane mani'noe. Nagra tamagri Anumza mani'noanki, antahintahi hakarea osiho. Nagra tamazeri hankaveneti'na, tamaza hugahue. Nagra tamagerfa hu'na hankavenentake tamaga nazampi tamazerigahue.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

11 Hanki antahiho, tamagri'ma zamarimpa aheneramantaza vahe'mo'za zamagazegu nehanage'za, zamagefenkami atregahaze. Ana nehanage'za tamagrima ha'ma reneramantaza vahe'mo'za fanane hu'za amne zankna hugahaze.

Se, alle de, som harmes paa dig, skulle beskæmmes og blive til Skamme; de Mænd, som trætte med dig, skulle blive til intet og omkomme.

12 Hagi keha'ma reneramantaza vahekura keganti kegama hugahazanagi, ozmagetfa hugahaze. Ana nehanage'za ha'ma reneramantaza vahe'mo'za amne zankna hu'za fanane hugahaze.

De Mænd, som kives med dig, skal du søge efter og ikke finde; de Mænd, som stride imod dig, skulle blive til intet og omkomme.

13 Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noe. Ana hu'noanki'na tamaga tamazante tamazerine'na kegava huneramantoanki'na tamaza hugahuanki korora osiho hu'na neramasamue.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

14 Israeli vahera Jekopu nagara hagirafagna huta hankavetamia omane vahemota korora osiho. Na'ankure nagrake'za tamaza hugahue. Nagra Ra Anumzana tamagu'ma vazina tamavre'noa Anumzankina, Israeli vahetema Ruotgema hu'noa Anumza mani'noe.

Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger Herren, og din Frelser er Israels Hellige.

15 Antahiho, witima refuzafu nepaza zafare'ma, kasefa ave'ama antegeno witima refuzafuma nepeaza hu'na tamagrira tamazeri retro ha'nena, agonaramina refuzafu'nepeta, ne'onse agonaramina witi akruma hareaza hugahaze.

Se, jeg gør dig til en skarp ny Tærskevogn med mange Tænder; du skal tærske og sønderknuse Bjerge og gøre Høje som Avner.

16 Witima harenaku zahopi matevigeno, zaho'mo hona'ama erino viaza huta zamazeri panini hanage'za vugahaze. Hianagi Ra Anumzana Israeli vahetema Ruotage'ma hu'noa Anumzamo'na nagi erisga nehutma, nagri hihamu hankavegura musena hugahaze.

Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du skal fryde dig i Herren, du skal prise dig i Israels Hellige.

17 Zamunte omne vahe'ene, nana zanku'ma atupa'ma nehaza vahe'mo'za tima ne'zankura zmanankemo'a tusiza huno hagege hanige'za tinkura hakegahazanagi onkegahaze. Hianagi nagra Israeli vahe'mofo Ra Anumza mani'noanki'na atupama hanaza zana nezami'na namefira huozmigahue.

De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.

18 Nagra hanugeno hagegema hu'nea agonaramimpintira ranra tintamimo hageno ne-esnigeno, krahopintira kampui tintamimo'a nehanatisnige'no, hagegema hu'nea ka'ma kokampina hanugeno timo'a hanatino tirutamina marenevazisigeno, hagege huno kekokakoma hu'nesia mopafina tina evugahie.

Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre Land til Vandløb.

19 Hagegema hu'nea ka'ma kokampina, sida zafama, akasia zafama, meni zafama, olivi zafama, saipresi zafane, agigu agigu zafaramina nagra hanugeno magoka hageno marerigahie.

Jeg vil i Ørken sætte Cedre, Sitimtræer og Myrtetræer og Olietræer; paa den slette Mark vil jeg sætte baade Fyrretræer, Kintræer og Buksbom,

20 Anama hanige'za ana zantamima ke'za antahi'zama nehu'za, Ra Anumzamo'a agra'a azanteti tro hune hu'za nehu'za, Israeli vahetema Ruotage'ma hu'nea Anumzamo agra'a tro hu'ne hugahaze.

paa det at de skulle se og vide og baade lægge paa Hjerte og forstaa, at Herrens Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.

21 Ra Anumzamo'a huno, Keagatamia erita eme huama hiho. Israeli vahe kinimo'a keagafima ke hamaresaza nanekea erineta eho hu'ne.

Kommer hid med eders Sag, siger Herren; kommer frem med eders stærke Bevisninger, siger Jakobs Konge.

22 Kaza osu havi anumzamofo amema'ama tro'ma hunte'nazana keagare'ma ne-eta eri'netma enke'za, na'a fore hugahifi eme tasamiho. Ko'ma evu'nea zamofo nanekea nerasamisageta, na'a fore hugahifi rezaganeta kamneno. Ana nehu'za henkama fore'ma hania zana hu fore hu'za tasamisageta antahisune.

Lad dem komme frem med dem og forkynde os det, som skal hændes; forkynder os, hvad der først skal ske, paa det vi maa lægge os det paa Hjerte og forstaa, hvad Enden derpaa skal blive; eller lader os høre de tilkommende Ting!

23 Hanki ana nehu'za henkama fore'ma hania zankura tasamisageta nentahita mani nesanunkeno, anazama fore'ma hanigeta, tamage anumza mani'naze huta hugahune. Havi zano knare zano tro hinketa negeta, antahintahi hakare nehuta korora hamneno.

Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, at vi kunne vide dem; thi I ere jo Guder! ja, gører vel eller gører ilde, saa ville vi se os om og betragte det med hverandre.

24 Ana hu'neanagi zafare'ma antre'za tro'ma hu'naza havi anumzamota tamagra amneza manizageno, hankavetamia omne'ne. Hagi ana havi anumzante'ma mono'ma hunentaza vahera haviza hu'za himanage avu'ava'ene vahe mani'naze.

Se, I ere intet, og eders Gerning er aldeles intet; den, som vælger eder, er en Vederstyggelighed.

25 Nagra noti kazigati mago nera ko huhampri ante'noankino, zage hanati kazigati ne-eno agra nagri nagi aheno husga hunantegahie. Ana nehuno mopa kavo tro nehaza vahe'mo'za zamagareti mopa henerazaza huno, zamagima me'nea kva vahera mopafi zamazeri atre vagaregahie.

Jeg har opvakt ham fra Norden, og han skal komme, ham fra Solens Opgang, som skal paakalde mit Navn; og han skal komme over Fyrsterne, som vare de Dynd, og som en Pottemager, der træder Ler.

26 Mago'a kumamofo anumzamota, tamagripintira ina anumzamo, ko'ma maka'zama agafa huno fore'ma hu'neregati'ma, menima fore hania zamofonkura tasamigeta ko antahitonkeno ana zamo'a eforera nehigeta, e'i tamage hu'ne huta nehumpi? I'o magomo'e huno anara osigeno, mago vahemo'e huno kema hazankea ontahitfa hu'ne.

Hvo har forkyndt noget fra Begyndelsen af, at vi kunne vide det? eller fra forrige Tid, at vi kunne sige: Han har Ret? men der er ingen, som forkynder noget, og ingen, som lader os høre noget, og ingen, som hører eders Tale.

27 Nagra Ra Anumzamo'na nagrake, Saioni kumara asami'na, amanahu'za fore hugahianki ko hu'na hugeno ketege'na, Jerusalemi ran kumatera musenkema erino e'nia vahera huntogeno e'ne.

Jeg er den første, som siger til Zion: Se, se, her ere de! og som bærer Jerusalem et godt Budskab.

28 Hianagi nagrama koana ana havi anumzampintira mago'mo'e huno keaga huge, knare antahi'zana vahera amige, zamantahima kesuana mago'mo'e huno ke'niarera nona osugahie.

Ser jeg mig om, er der ingen, og af disse er der heller ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

29 Hagi ko, zamagra amnezanki'za mago zana tro osugahaze. Ana havi anumzamofo zamema'a vahe'mo'za tro hu'naza zanki'za mago'zana osu'za fanane hu'za amne zankna hugahaze.

Se dem alle! deres Gerninger ere Daarlighed og Tomhed; deres støbte Billeder ere Vejr og Vind.