Aizaia 37
1 Hagi anankema kini ne' Hezekaia'ma nentahino'a, ame huno kukena'a tagato tagatu nehuno asunku kukena nehuno, Ra Anumzamofo ra mono nompinka ufre'ne.
Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HERRENS Hus.
2 Ana nehuno kini ne'mofo nompi kva ne' Eliakimine avontafe kre eri'zama eneria ne' Sibnane ugotama hu'za pristi eri'zama eneriza vahe'enena huzmanteno, zamasunku kukena hu'neta vuta kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia ome keho huno huzmante'ne.
Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,
3 Hagi Aisaia avure uhanatite'za, Hezekaia'a amanage hu'ne hu'za ome asami'naze, Menina ama knafina tusi'a knazamo'ene, tazeri fatgo hu'zamo'ene, tagaze hu'zamo tagritera e'ne. E'inama hu'neana mago a'mo mofavre'za negegeno mofavre anteku hianagi, hankave'a omneaza huno hankavetia omne'ne.
for at sige til ham: »Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
4 E'ina hianagi Ra Anumzana kagri Anumzamofontega nunamu hunka antahigegeno, Asiria sondia vahete kva ne' Rabsakima kva'amo Asiria kini ne'mo'ma huntegeno eno, kasefa'ma huno mani'nea Anumzamofoma huhavizama hunte'nea nanekerera antahino ete agrira azeri haviza hugahifi antahigenka nunamu hunka taza hugeta osi'a naga'ma mani'nomota ofrita mani'mneno.
Dog vil HERREN din Gud maaske høre, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at haane den levende Gud, og maaske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hørt — gaa derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage!«
5 Hagi Hezekaia eri'za vahe'mo'zama Aisaiante'ma neazageno'a,
Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
6 Aisaia'a amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzamo'a amanage hie huta kvatamimofona ome asamiho, Asiria kini ne'mofo eri'za vahe'mo'zama Nagri'ma eme huhavizama hunantaza nanekea nentahinka korora osuo.
sagde han til dem: »Saaledes skal I svare eders Herre: Saa siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har haanet mig med!
7 Hanki antahio, Nagra Asiria kinimofo agu'afina mago avamu ante'nugeno mago naneke eme asaminageno nentahino, ete rukrahe huno mopa-arega nevanige'na, mago vahe azampi avrentesnugeno bainati kazinteti ahe frigahie.
Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal faa en Tidende at høre, saa han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!«
8 Hagi Asiria sondia vahete kva ne' Rabsakima antahiama, Asiria kini ne' Senakeribi'a Lakisi rankumara atreno vu'ne nehazageno'a, Jerusalemi kumara ete atreno vuno ome antahiana kini ne'mo'a Libna kumate vuno hara ome nehie hazageno anantega ome ke'ne.
Rabsjake vendte saa tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna, thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.
9 Hanki anante Asiria kini ne' Senakeribi'ma antahiama, Kusi kumateti Itiopia kini ne' Tirhaka'a hahugantenaku ne-e hu'za hazageno nentahino'a, ke'ma erino vu vahera amanage huno huzmantege'za Hezekaiantega kea eri'za vu'naze,
Saa fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias og sagde:
10 Amanage huta ome asamiho, kagrama kamentintima hunentana Anumzamo'ma huvempa huno, Asiria kini ne'mo'a eno hara hugagetereno Jerusalemi kumara e'origahiema hu'neana, regavataga hu'neanki anankegura kagesa ontahio.
»Saaledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slaar din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Haand!
11 Tagrama Asiria kini vahe'motama mago'a kuma'ma hahu zamagateretama maka zama eri havizama hu'nonana, kagra ko antahi'nane. Hanki kagrama antahinana mago'a vahe'ma zamazeri havizama hu'noa zana hu'na, kagrira kazeri havizantfana osugahufi?
Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band paa dem — og du skulde kunne undslippe!
12 Hagi Gosani kuma'ma, Harani kuma'ma, Rezefi kuma'ene, Edeni vahe'ma Tel-Asari kumate'ma nemaniza vahe'enema, ko'ma nagehe'mozama ha'ma huzmante'zama zamazeri havizama hu'nazana, anumza zamimo'a magore hunora zamaza osu'ne.
De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
13 Hagi Hamati kini ne'ene Arpati kini ne'ene Sefarvaim rankumate kini ne'ene Hena kini ne'ene Ivva kini ne'enena inantega mani'naze?
Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?«
14 Asiria kini ne'mo'ma kretre'nea avona, ke'ma eri'za e'naza vahe zamazampinti Hezekaia'a erino hamprino keteno, Ra Anumzamofo ra mono nontega ana avona erino marerino Ra Anumzamofo avure omeri atarente'ne.
Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Haand og læst det, gik han op i HERRENS Hus og bredte det ud for HERRENS Aasyn.
15 Anama huteno'a Hezekaia'a amanage huno Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne,
Derpaa bad Ezekias den Bøn for HERRENS Aasyn:
16 Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamoka Kagra hankavenentake hu'namoka, serabimi ankeroramimofo amunompi kini traka'a me'ne. Kagrake'za tamage Anumzana mani'nenka, maka ama mopa kva hu'nane. Na'ankure monane mopanena kagrake tro hu'nane.
»Hærskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
17 Ra Anumzamoka kavua negenka kagesa antenka nunamuni'a nentahinka, Asiria kini ne' Senakeribi'ma kasefa'ma hunka mani'nana Anumzamoka'ma kazanava kema atregeno'ma e'neana antahio.
Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, aabn dine Øjne, HERRE, og se! Læg Mærke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!
18 Tamage huno Ra Anumzamoka, Asiria kini vahe'mo'za mago'a kumatmimpi vahe'ene mopazaminena eri haviza hu'naze.
Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort alle de Folk og deres Lande
19 Ana nehu'za anumza zaminena tevefi hanavazi'za kre'naze. Na'ankure zamagra tamage anumzana omani'nazanki, vahe'mo'za havi anumzantamina zafareti'ene havereti erite'za zamazanteti tro hu'naza zantaminki'za anara hu'naze.
og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten; derfor kunde de ødelægge dem.
20 E'ina hu'negu menina Ra Anumzana Anumzantimoka taza hunka Senakeribi azampintira tagu'vazio. Anama hananke'za maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za nege'za Ra Anumzana Agrake tamage Anumzana mani'ne hu'za kagrira kage'za antahi'za hugahaze.
Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Haand, saa alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!«
21 Hanki anante kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia'a amanage huno Hezekaintega kea atrentegeno, kema erino vu vahe'mo'a erino vu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamo'a amanage hu'ne, Asiria kini ne' Senakeribi'ma hia zanku'ma nunamu hunka antahiganku,
Saa sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angaaende Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!«
22 Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Senakeribiga Saioni mofa'mo'a kazanava ke nehuno, kiza zokago ke huneganteno Jerusalemi mofa'mo'a koro'ma atrenka nefresnankeno'a agena rugahie.
Saaledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun haaner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster paa Hovedet ad dig!
23 Senakeribigama azanvanke hunentenka, huhaviza hunentenka, ranke hunka kavufga erisga hu keaga nehunka, kagrama kana kavugura nagra so'e hu'noe nehunka, Israeli vahete'ma Ruotage'ma hu'noa Anumzamo'na nazeri haviza hu kea hu'nane.
Hvem har du haanet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst? Til Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
24 Kagra eri'za vaheka'a huzmantanke'za e'za, Ra Anumzamo'na nazeri havizahu kea hu'naze. Hagi kagra'agura amanage hunka hu'nane, nagra karisiramini'afi mani'ne'na, marerigatere'nea agonaramimofo morusapi vano nehu'na, Lebanoni zafa tanopafina vahe ovu'afi ufre'na knare'nare sida zafaramine, saipresi zafaraminena antagi'noe hunka hu'nane.
Ved dine Trælle haaned du HERREN og sagde: »Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
25 Anage nehunka inantego vanoma huana nagra'a tinkerirami kafina anampinti tina nene'na, Isipi mopafima maka'ma me'nea tintamina nagareti rerane'noe hunka hu'nane.
Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!«
26 Ana hu'nananagi Senakeribiga menina antahio, Nagra Ra Anumzamo'na e'ina hu'za fore hugahie hu'na korapa retro hunte'noa zamo menina efore nehianki ontahi'nano? Nagra e'ina huo hu'na hugenka hankave vihu keginama hu'naza kumatmina tapage hunka, eri mopafi atrankeno kugupaseno hihi huno mareri'ne.
Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,
27 Ana nehige'za ana kumapi vahera hankavezamia omanege'za antahintahi hakare nehu'za zamagazegu hu'naze. Ana nehu'za hozafi ne'zamo mensi amumpa anteno nehagegeno, nomofo agofetu nehagea trazamo hageno ra osu'negeno zagemo te vamagiankna hu'naze.
mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset paa Marken, det spirende Grønne, som Græs paa Tage, som Mark for Østenvinden.
28 Hianagi kagrama noma nemaninazane, kama vanoma nehanazane, Nagri'ma tusi karimpama ahenantana zanena, nagra ko kage'na antahi'na hu'noe.
Jeg ser, naar du rejser og sætter dig, ved, naar du gaar og kommer.
29 Na'ankure kagrama tusi krimpama ahenenantenka, veganokno kavukvama hu'nana zana, nagra hago antahi'noe. E'ina hu'negu Nagra hukuni'a kagonagampi vazi rusi nehu'na, hosimofo agipima nentaza aini atupa kagipina ante'na kavazu hanugenka, ete e'nana kantega vugahane.
Fordi du raser imod mig, din Trods har naaet mit Øre, lægger jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!
30 Hanki Hezekaiaga kagritera amanahu avame'za fore hugahie. Meni kafufina agra'ama hageno marerisnia witireti erita neneta, anaga'a kafufina ana witifinti'ma taniramino hageno rentesnia witireti erita negahaze. Hianagi nampa 3 kafurera tamagra'a hoza erita anteta neneta, waini hozanena nenteta raga'a tagita negahaze.
Og dette skal være dig Tegnet: I Aar skal man spise, hvad der saaed sig selv, og Aaret derpaa, hvad der skyder af Rode, tredje Aar skal man saa og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.
31 Hagi Juda vahe'ma zamahe nefri'za osi'ama eme zamatrage'zama mani'naza naga'mo'za, waini zafamo hiaza hu'za, rafuna atresnageno mopafi uramisnige'za hage'za mareriza raga rentegahaze.
Den bjærgede Rest af Judas Hus slaar atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven;
32 Na'ankure ha' vahe'mo'za nezmahe'za osi'ama zamatresnaza naga'mo'za Jerusalemi kumapintira atiramiza ne-enageno, knazampintima ofrizama osi'a naga'ma manisnamo'za Saioni agonaretira egahaze. Hankavenentake Ra Anumzamo'na e'ina hu'za fore hugahie hu'na hankave antahintahi retro hu'noankino, tamagerfa huno ana zana efore hugahie.
thi fra Jerusalem udgaar en Rest, en Levning fra Zions Bjerg. Hærskarers HERRES Nidkærhed virker dette.
33 E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a Asiria kini nekura amanage hu'ne, Agra ama Jerusalemi rankumapina eofrege, magore huno keve'a aheotrege, hanko'a erino erava'o osuge, mani'neno'ma ha'ma hania nonkumara have kegina tvaontera eme trora osugahie.
Derfor, saa siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod den;
34 Agra Jerusalemi rankumapi efreku egahianagi, ete rukrahe huno anama enesia kantega vugahie huno Ra Anumzamo'a ama ana nanekea huama hu'ne.
ad Vejen, han kom, skal han gaa igen, i Byen her skal han ej komme ind — saa lyder det fra HERREN.
35 Ra Anumzamo'na ra nagigu'ene, eri'za vahe'ni'a Devitima huvempama hunte'noa kegu nagesa nentahi'na, Jerusalemi rankumara agu'vazina kegava hugahue!
Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!
36 Ra Anumzamo'a mago Ankero huntegeno Asiria vahe'ma seli nonkuma'ma eme ante'za mani'nafi vuno, ana kenageke'za 1hantret 85 tauseni'a Asiria sondia vahera zamahe fri vagare'ne. Ana higeno nanterama masama higeno ana kumapima kazana fri'nea vahe'mofo zamavufagamoke'za avite'ne!
Saa gik HERRENS Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185 000 Mand; og se, næste Morgen tidlig laa de alle døde.
37 Ana higeno Asiria kini ne' Senakeribi'a seli nonkumama eme ante'noma mani'neana atreno kuma'arega Asiria viazamo, Ninive rankumate umani'ne.
Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.
38 Mago knazupa Nisroku'e nehaza anumza'amofo mono nompi Senakaribi'a mono hunenteno mani'negeke, tare mofavre'a Adrameleki'ene Sareselikea vuke bainati kazinteti ome ahe friteke, koro freke va'azamoke Ararati moparega umani'na'e. Ana hutakeno mago mofavre'a Esarhadoni agri nona erino kinia mani'ne.
Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans Sønner Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
