Aizaia 37
1 Hagi anankema kini ne' Hezekaia'ma nentahino'a, ame huno kukena'a tagato tagatu nehuno asunku kukena nehuno, Ra Anumzamofo ra mono nompinka ufre'ne.
Og det skete, der Kong Ezekias hørte det, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig Sæk og gik ind i Herrens Hus.
2 Ana nehuno kini ne'mofo nompi kva ne' Eliakimine avontafe kre eri'zama eneria ne' Sibnane ugotama hu'za pristi eri'zama eneriza vahe'enena huzmanteno, zamasunku kukena hu'neta vuta kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia ome keho huno huzmante'ne.
Og han sendte Eliakim, som var Hofmester, og Sebna, Kansleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn.
3 Hagi Aisaia avure uhanatite'za, Hezekaia'a amanage hu'ne hu'za ome asami'naze, Menina ama knafina tusi'a knazamo'ene, tazeri fatgo hu'zamo'ene, tagaze hu'zamo tagritera e'ne. E'inama hu'neana mago a'mo mofavre'za negegeno mofavre anteku hianagi, hankave'a omneaza huno hankavetia omne'ne.
Og de sagde til ham: Saa sagde Ezekias: Denne Dag er Nødens og Tugtelsens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
4 E'ina hianagi Ra Anumzana kagri Anumzamofontega nunamu hunka antahigegeno, Asiria sondia vahete kva ne' Rabsakima kva'amo Asiria kini ne'mo'ma huntegeno eno, kasefa'ma huno mani'nea Anumzamofoma huhavizama hunte'nea nanekerera antahino ete agrira azeri haviza hugahifi antahigenka nunamu hunka taza hugeta osi'a naga'ma mani'nomota ofrita mani'mneno.
Maaske Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvem hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte for at forhaane den levende Gud, og han vil straffe ham for de Ord, som Herren din Gud har hørt; saa opløft en Bøn for de overblevne, som findes.
5 Hagi Hezekaia eri'za vahe'mo'zama Aisaiante'ma neazageno'a,
Der Kong Ezekias's Tjenere kom til Esajas,
6 Aisaia'a amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzamo'a amanage hie huta kvatamimofona ome asamiho, Asiria kini ne'mofo eri'za vahe'mo'zama Nagri'ma eme huhavizama hunantaza nanekea nentahinka korora osuo.
da sagde Esajas til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, dem, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
7 Hanki antahio, Nagra Asiria kinimofo agu'afina mago avamu ante'nugeno mago naneke eme asaminageno nentahino, ete rukrahe huno mopa-arega nevanige'na, mago vahe azampi avrentesnugeno bainati kazinteti ahe frigahie.
Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land, og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.
8 Hagi Asiria sondia vahete kva ne' Rabsakima antahiama, Asiria kini ne' Senakeribi'a Lakisi rankumara atreno vu'ne nehazageno'a, Jerusalemi kumara ete atreno vuno ome antahiana kini ne'mo'a Libna kumate vuno hara ome nehie hazageno anantega ome ke'ne.
Og der Rabsake kom tilbage, da, fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han hørte, at han var rejst fra Lakis.
9 Hanki anante Asiria kini ne' Senakeribi'ma antahiama, Kusi kumateti Itiopia kini ne' Tirhaka'a hahugantenaku ne-e hu'za hazageno nentahino'a, ke'ma erino vu vahera amanage huno huzmantege'za Hezekaiantega kea eri'za vu'naze,
Og der han hørte om Thiraka, Morlands Konge, og der sagdes: Han er dragen ud at stride imod dig: — Der han hørte det, da sendte han Bud til Ezekias og lod sige:
10 Amanage huta ome asamiho, kagrama kamentintima hunentana Anumzamo'ma huvempa huno, Asiria kini ne'mo'a eno hara hugagetereno Jerusalemi kumara e'origahiema hu'neana, regavataga hu'neanki anankegura kagesa ontahio.
Saa skulle I sige til Ezekias, Judas Konge: Lad din Gud, som du forlader dig paa, ikke bedrage dig, saa at du siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 Tagrama Asiria kini vahe'motama mago'a kuma'ma hahu zamagateretama maka zama eri havizama hu'nonana, kagra ko antahi'nane. Hanki kagrama antahinana mago'a vahe'ma zamazeri havizama hu'noa zana hu'na, kagrira kazeri havizantfana osugahufi?
Se, du har hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem, og skulde du blive friet?
12 Hagi Gosani kuma'ma, Harani kuma'ma, Rezefi kuma'ene, Edeni vahe'ma Tel-Asari kumate'ma nemaniza vahe'enema, ko'ma nagehe'mozama ha'ma huzmante'zama zamazeri havizama hu'nazana, anumza zamimo'a magore hunora zamaza osu'ne.
Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre ødelagde, nemlig Gosan og Haran og Rezef og Edens Børn, som vare i Telassar?
13 Hagi Hamati kini ne'ene Arpati kini ne'ene Sefarvaim rankumate kini ne'ene Hena kini ne'ene Ivva kini ne'enena inantega mani'naze?
Hvor er Kongen af Hamat og Kongen af Arfad og Kongen af Sefarvajms Stad og af Hena og Jova?
14 Asiria kini ne'mo'ma kretre'nea avona, ke'ma eri'za e'naza vahe zamazampinti Hezekaia'a erino hamprino keteno, Ra Anumzamofo ra mono nontega ana avona erino marerino Ra Anumzamofo avure omeri atarente'ne.
Og Ezekias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Hus, og Ezekias udbredte dem for Herrens Ansigt.
15 Anama huteno'a Hezekaia'a amanage huno Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne,
Og Ezekias bad til Herren og sagde:
16 Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamoka Kagra hankavenentake hu'namoka, serabimi ankeroramimofo amunompi kini traka'a me'ne. Kagrake'za tamage Anumzana mani'nenka, maka ama mopa kva hu'nane. Na'ankure monane mopanena kagrake tro hu'nane.
Herre Zebaoth, Israels Gud! du, som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himlene og Jorden.
17 Ra Anumzamoka kavua negenka kagesa antenka nunamuni'a nentahinka, Asiria kini ne' Senakeribi'ma kasefa'ma hunka mani'nana Anumzamoka'ma kazanava kema atregeno'ma e'neana antahio.
Herre! bøj dit Øre og hør; Herre! oplad dine Øjne og se; og hør alle, Senakeribs Ord, som han sendte for at haane den levende Gud.
18 Tamage huno Ra Anumzamoka, Asiria kini vahe'mo'za mago'a kumatmimpi vahe'ene mopazaminena eri haviza hu'naze.
Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle Landene og deres eget Land.
19 Ana nehu'za anumza zaminena tevefi hanavazi'za kre'naze. Na'ankure zamagra tamage anumzana omani'nazanki, vahe'mo'za havi anumzantamina zafareti'ene havereti erite'za zamazanteti tro hu'naza zantaminki'za anara hu'naze.
Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de ikke vare Guder, men Menneskenes Hænders Gerning, Træ og Sten, og de tilintetgjorde dem.
20 E'ina hu'negu menina Ra Anumzana Anumzantimoka taza hunka Senakeribi azampintira tagu'vazio. Anama hananke'za maka ama mopafima mani'naza vahe'mo'za nege'za Ra Anumzana Agrake tamage Anumzana mani'ne hu'za kagrira kage'za antahi'za hugahaze.
Men nu, Herre vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maa kende, at du er Herre, du alene.
21 Hanki anante kasnampa ne' Amosi nemofo Aisaia'a amanage huno Hezekaintega kea atrentegeno, kema erino vu vahe'mo'a erino vu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamo'a amanage hu'ne, Asiria kini ne' Senakeribi'ma hia zanku'ma nunamu hunka antahiganku,
Da sendte Esajas, Amoz's Søn, til Ezekias og lod sige: Saa giger Herren, Israels Gud: Du har bønfaldet mig angaaende Senakerib, Kongen af Assyrien.
22 Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Senakeribiga Saioni mofa'mo'a kazanava ke nehuno, kiza zokago ke huneganteno Jerusalemi mofa'mo'a koro'ma atrenka nefresnankeno'a agena rugahie.
Dette er det Ord, som Herren har talt imod ham: Jomfruen, Zions Datter, foragter dig og spotter dig, Jerusalems Datter ryster med Hovedet ad dig.
23 Senakeribigama azanvanke hunentenka, huhaviza hunentenka, ranke hunka kavufga erisga hu keaga nehunka, kagrama kana kavugura nagra so'e hu'noe nehunka, Israeli vahete'ma Ruotage'ma hu'noa Anumzamo'na nazeri haviza hu kea hu'nane.
Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øjne højt imod Israels Hellige.
24 Kagra eri'za vaheka'a huzmantanke'za e'za, Ra Anumzamo'na nazeri havizahu kea hu'naze. Hagi kagra'agura amanage hunka hu'nane, nagra karisiramini'afi mani'ne'na, marerigatere'nea agonaramimofo morusapi vano nehu'na, Lebanoni zafa tanopafina vahe ovu'afi ufre'na knare'nare sida zafaramine, saipresi zafaraminena antagi'noe hunka hu'nane.
Du bespottede Herren ved dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg opfaren paa Bjergenes Højder, Libanons Toppe; og jeg vil afhugge dens høje Cedre, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens højeste Tinde, til dens frodige Skov.
25 Anage nehunka inantego vanoma huana nagra'a tinkerirami kafina anampinti tina nene'na, Isipi mopafima maka'ma me'nea tintamina nagareti rerane'noe hunka hu'nane.
Jeg har gravet Brønde og drukket Vand og udtørret alle dybe Floder med mine Fødders Saaler.
26 Ana hu'nananagi Senakeribiga menina antahio, Nagra Ra Anumzamo'na e'ina hu'za fore hugahie hu'na korapa retro hunte'noa zamo menina efore nehianki ontahi'nano? Nagra e'ina huo hu'na hugenka hankave vihu keginama hu'naza kumatmina tapage hunka, eri mopafi atrankeno kugupaseno hihi huno mareri'ne.
Har du ikke hørt, at jeg har gjort dette for lang Tid siden, at jeg har beskikket det i gamle Dage? nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til øde Grushobe.
27 Ana nehige'za ana kumapi vahera hankavezamia omanege'za antahintahi hakare nehu'za zamagazegu hu'naze. Ana nehu'za hozafi ne'zamo mensi amumpa anteno nehagegeno, nomofo agofetu nehagea trazamo hageno ra osu'negeno zagemo te vamagiankna hu'naze.
Og de, som bo deri, bleve afmægtige, bleve knuste og beskæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der er blevet forbrændt, før, det sætter Aks.
28 Hianagi kagrama noma nemaninazane, kama vanoma nehanazane, Nagri'ma tusi karimpama ahenantana zanena, nagra ko kage'na antahi'na hu'noe.
Og jeg ved din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
29 Na'ankure kagrama tusi krimpama ahenenantenka, veganokno kavukvama hu'nana zana, nagra hago antahi'noe. E'ina hu'negu Nagra hukuni'a kagonagampi vazi rusi nehu'na, hosimofo agipima nentaza aini atupa kagipina ante'na kavazu hanugenka, ete e'nana kantega vugahane.
Efterdi du raser imod mig, og din Sorgløshed er kommen op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber og føre dig tilbage ad den Vej, som du kom paa.
30 Hanki Hezekaiaga kagritera amanahu avame'za fore hugahie. Meni kafufina agra'ama hageno marerisnia witireti erita neneta, anaga'a kafufina ana witifinti'ma taniramino hageno rentesnia witireti erita negahaze. Hianagi nampa 3 kafurera tamagra'a hoza erita anteta neneta, waini hozanena nenteta raga'a tagita negahaze.
Og dette skal være dig Tegnet: At man i dette Aar skal æde det, som opvokser uden Arbejde, og i det andet Aar det, som vokser af sig selv; men i det tredje Aar saar da og høster, og planter Vingaarde og æder deres Frugt!
31 Hagi Juda vahe'ma zamahe nefri'za osi'ama eme zamatrage'zama mani'naza naga'mo'za, waini zafamo hiaza hu'za, rafuna atresnageno mopafi uramisnige'za hage'za mareriza raga rentegahaze.
Thi det undkomne, som er overblevet af Judas Hus, skal atter faa Rødder nedefter og bære Frugt opefter.
32 Na'ankure ha' vahe'mo'za nezmahe'za osi'ama zamatresnaza naga'mo'za Jerusalemi kumapintira atiramiza ne-enageno, knazampintima ofrizama osi'a naga'ma manisnamo'za Saioni agonaretira egahaze. Hankavenentake Ra Anumzamo'na e'ina hu'za fore hugahie hu'na hankave antahintahi retro hu'noankino, tamagerfa huno ana zana efore hugahie.
Thi fra Jerusalem skal der udgaa nogle overblevne og fra Zions Bjerg nogle undkomne; den Herre Zebaoths Nidkærhed skal gøre det.
33 E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a Asiria kini nekura amanage hu'ne, Agra ama Jerusalemi rankumapina eofrege, magore huno keve'a aheotrege, hanko'a erino erava'o osuge, mani'neno'ma ha'ma hania nonkumara have kegina tvaontera eme trora osugahie.
Derfor saa siger Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme ind i denne Stad og ikke skyde en Pil derind og ikke komme for den med Skjold og ingen Vold opkaste imod den.
34 Agra Jerusalemi rankumapi efreku egahianagi, ete rukrahe huno anama enesia kantega vugahie huno Ra Anumzamo'a ama ana nanekea huama hu'ne.
Han skal drage tilhage ad den Vej, som han kom paa, og ikke komme ind i denne Stad, siger Herren.
35 Ra Anumzamo'na ra nagigu'ene, eri'za vahe'ni'a Devitima huvempama hunte'noa kegu nagesa nentahi'na, Jerusalemi rankumara agu'vazina kegava hugahue!
Men jeg vil beskærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
36 Ra Anumzamo'a mago Ankero huntegeno Asiria vahe'ma seli nonkuma'ma eme ante'za mani'nafi vuno, ana kenageke'za 1hantret 85 tauseni'a Asiria sondia vahera zamahe fri vagare'ne. Ana higeno nanterama masama higeno ana kumapima kazana fri'nea vahe'mofo zamavufagamoke'za avite'ne!
Da for Herrens Engel ud og slog i Assyrernes Lejr hundrede og fem og firsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, se, da vare de alle sammen døde Kroppe.
37 Ana higeno Asiria kini ne' Senakeribi'a seli nonkumama eme ante'noma mani'neana atreno kuma'arega Asiria viazamo, Ninive rankumate umani'ne.
Saa rejste Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage, og han blev i Ninive.
38 Mago knazupa Nisroku'e nehaza anumza'amofo mono nompi Senakaribi'a mono hunenteno mani'negeke, tare mofavre'a Adrameleki'ene Sareselikea vuke bainati kazinteti ome ahe friteke, koro freke va'azamoke Ararati moparega umani'na'e. Ana hutakeno mago mofavre'a Esarhadoni agri nona erino kinia mani'ne.
Og det skete, der han tilbad i Nisroks, sin Guds, Hus, da ihjelsloge hans Sønner, Adramelek og Sar-Ezer, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land, og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
