< Aizaia 26 >

1 Hagi ana knama efore'ma hanige'za, Juda mopafima nemaniza vahe'mo'za ama zagame hugahaze. Rankumatimo'a hankaveti'ne hu'za hugahaze. Ra Anumzamo'ma tagu'ma nevazia zamo'a hankave kuma keginagna huno kegava hurantegahie.
Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.
2 Rankumamofo keginare kafantamina anagita eri hagaro hinke'za, fatgo veamo'za efreho. Ana maka zupa Anumzamofona amagenentaza vahe mani'naze.
Oplader Portene, at der maa indgaa et retfærdigt Folk, som bevarer Troskab.
3 Hagi maka zupa Kagrikuma antahintahima nehia vahe'mofona, knare zamarimpa frua nezamine. Na'ankure Kagrite zamentintia nehaze.
Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
4 Ra Anumzamofonku maka knafina antahi nemita tamentintia Agritera hanune. Na'ankure Ra Anumzana tagri Ra Anumzamo'a mevava hanavetia Agrake mani'ne.
Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
5 Hagi zamavufaga rama nehaza vahera zamazeri fenkami netreno, rankumazmia ahe pasru higeno mopafi evuramino kugusopase'ne.
Thi han nedbøjer dem, som bo i det høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indtil Støvet.
6 Hagi zamunte omne'ne vahe'ene, knazama e'neriza vahe'mo'za, zamagiareti rentrako hu'za rankumamo'ma haviza higeno kugupama me'nefina vano nehaze.
Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin.
7 Hagi fatgo vahe'mo'zama vanoma nehaza kamo'a pehe hu'nege'za kana nevazagenka, fatgo vahe'mo'zama vanoma hanaza kana Ra Anumzamoka erinte fatgo nehane.
Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej.
8 Ra Anumzamoka tagra Kagri kasegemo'ma hihoma hu'nea kante amage nenteta kavega nentone. Ana nehuta Kagri kagima ahentesgama huzankura tagu'areti tavesinentone.
Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.
9 Kenagera nagu'amo'a tusiza huno kavesinegantegeno, nanterana avamunimo'a kagrane manisia zankura tusiza huno ave'nesie. Hagi kagrama fatgo hunka'ma refko'ma nehana kavukvazamo'a ama mopafina me'nege'za, fatgoma huno mani avu'ava zana ama mopafi vahe'mo'za rempi hu'za nentahize.
Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
10 Hianagi kefozama nehaza vahe'ma kasumantagi nezmantanke'za, fatgoma huno mani avu'ava zana rempi hu'za nontahize. Fatgo vahe'ma nemaniza mopafi mani'nazanagi, kefo avu'avaza huvava hu'za nevu'za, Kagri hihamu hankaveka'agura zamagesa nontahize.
Bliver den ugudelige benaadet, da lærer han ikke Retfærdighed; han gør Uret i Rettens Land og ser ikke Herrens Højhed.
11 Ra Anumzamoka Kagra kazana erisga hunka zamazeri haviza hunaku nehananagi, zamagra anazana nonkaze. Kagra zamazeri zamagaze nehunka, vaheka'ama tusizama hunka kavesi nezmantana zana erinte ama hananke'za negesnagenka, ha' vahekama te fanane hanie hunkama retro'ma hunte'nana tevemo ana vahera te fanane hugahie.
Herre! din Haand er høj, dog skue de det ikke; de skulle skue din Nidkærhed for dit Folk og beskæmmes; ja, Ilden skal fortære dem, som ere dine Fjender.
12 Ra Anumzamoka Kagrake'za tarimpa frua tagrira neramine. Na'ankure maka zama nehuna zana Kagri hankaveretike nehune.
Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.
13 Ra Anumzana tagri Anumzamoka, ru vahe'mokizmi kva vahe'mo'za tagrira kegava hurante'naze. Hianagi Kagri kagige husga hunegantone.
Herre, vor Gud! der have andre Herskere hersket over os foruden dig; ved dig alene prise vi dit Navn.
14 Hagi fri'naza vahe'mo'za kasefara hu'za omanisageno, fri'zama vu'namo'za ete oraotigahaze. Kagra zamazeri haviza nehunka, zamazeri fenkami atranke'za haviza hu'naze. Zamazeri fanene hanke'za vahe'mo'za zamagekani nezmante'za, zamagesa antahi nozamize.
De døde leve ikke op igen, Dødningerne opstaa ikke; derfor har du hjemsøgt og ødelagt dem og udslettet al deres Ihukommelse.
15 Hianagi Ra Anumzamoka mopatia eri ra nehunka, tazeri rama'a nehunka, mopatimofo ometre emetrema hu'nea agema'a miko erira nehunka eri za'za nehanketa, Kagrira rankagi negamune.
Du formerede Folket, Herre! du formerede Folket, du er bleven herliggjort; du har flyttet alle Landets Grænser langt bort.
16 Ra Anumzamoka, kagra vahekama zamazeri havizama hanke'za hankavezamia nomane. Hianagi zamagra zamasunku nehu'za, ete kagrite e'za sumisumi hu'za nunamuna Kagritega hu'naze.
Herre! i Angesten søgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.
17 Hagi amu'ene hu'nea a'mo mofavre kasente'naku nehuno ata negrigeno maseno rukrahe krahe nehuno krafa nehiaza huta, Ra Anumzamoka kagri kavurera tusi'a knaza enerita tatazanku hu'none.
Ligesom den frugtsommelige, naar hun er nær ved at føde, bliver bange og raaber i sine Veer, saa gik det os, Herre! for dit Ansigt.
18 Hagi tagranena tamu'ene hu'neta tata negrigeta rukrahe krahe nehunanagi, zaho kasente'none. Ana nehuta ama mopafi vahera zamagura novazune. Ana higeta ama mopafima manisaza vahera kase ozmante'none.
Vi gik frugtsommelige med noget, vare bange, men da vi fødte, blev det til Vind; vi skaffede Landet ikke nogen Frelse, og Jorderiges Indbyggere kom ej til Live.
19 Hianagi Kagri vahe'mo'zama fri'nafintira oti'sageno, zamavufagamo'a kasefa hanige'za manigahaze. Hagi fri'za kugupama se'naza vahe'mo'za oti'za muse zagame hugahaze. Na'ankure nanterama osi ata ko neriaza hunka ama mopa ru kasefa nehunka, fri'naza vahera fri'nafintira zamazeri otinka zamasimura zamigahane.
Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstaa; vaagner op, og synger med Fryd, I som bo i Støv! thi din Dug er Dug over grønne Urter, og Jorden skal give Dødningerne tilbage.
20 Nagri vahe'mota nontamifi unefreta, tamefira kafana erigiho. Osi'a knafi frakita mani'nenkeno Anumzamofo arimpa ahe'zamo'a evino.
Gak, mit Folk! gak ind i dine inderste Kamre, og luk dine Døre efter dig; skjul dig et lidet Øjeblik, indtil Vreden gaar over.
21 Keho Ra Anumzamo'a agrama nemania kuma'afinti atiramino, ama mopafima nemaniza vahe'mokizmi kumi'mofo nona huno zamazeri haviza hunaku ne-e. Hagi mago'a vahe'mo'ma vahe'ma aheno eriragi'nesnia korana ama mopamo'a erinte ama hugahie. Iza'zo ra hazenkema hu'nesnaza vahera zamazeri ante ama hanige'za kegahaze.
Thi se, Herren gaar ud fra sit Sted for at hjemsøge Jordens Indbyggeres Misgerning; og Jorden skal aabenbare det udgydte Blod og ikke længere skjule sine ihjelslagne.

< Aizaia 26 >