Aizaia 22

1 Hanki Ava'nagnazane nehaza agupofima fore hania zamofo nanekea Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Na'a higeta mika vahe'mota nontamimofo agofetura marenerize?

Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa Tagene?

2 Rankumapima nemaniza vahe'mota tusi tamagasasa neruta kereso nehaza vahe mani'naze. Hagi kuma karampima fri'za mase'naza vahera, bainati kazinteti zamahazage'za frige, hapinti zamahazage'za frigera osu'naze.

Du, som var fuld af Brusen, du støjende Stad, du jublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.

3 Hagi maka tamagri kva vahe'mo'za magoka koro fre'za afete vu'nazanagi, ha' vahe'mo'za ati keveretira hara huoramante amne akohe'za tamazeri'naze. Hagi koro freta afete vunazanagi, hake'za tamavre'za mika kina huramante'naze.

Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, tiden Bue ere de fangne; alle; som fandtes i dig, ere fangne, til Hobe, de maatte fly langt bort.

4 E'ina hu'negu amanage hu'na tamagrikura nehue, nagrikura kea osuta natrenke'na mani'nena vahe'nimo'zama havizama nehaza zanku zavi krafa nehu'na manigahuanki, nazeri fruma hu'zankura antahintahi hakarea osiho.

Derfor siger jeg: Ser bort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

5 Na'ankure Ava'nagnazanema nehaza agupofima fore'ma hania zamofonkna Monafi hankavenentake sondia vahe'mofo Anumzamo'a huhampri ante'neankino, ana knama esigeno'a vahe'mo'za kezankege nehu'za agasasankemo'ma hania zankura koro nehanageno, ha' vahe'mo'za e'za kuma kegina eme tapage nehanage'za, agonaramintega kezati anagamu atregahaze.

Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa Hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene.

6 Hagi Elamu sondia vahe'mo'za ati kevezamia zamazampi eri'ne'za hosi afu zamine, karisi zamine eri'za hahunaku neaze. Ana nehazage'za Kiri ran kumate vahe'mo'za ha'ma hanaza hanko zamia eri'za neaze.

Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.

7 Knare zantfama hu'nea agupo mopatamifina, karisimoke'za avite'ne. Ana nehige'za hosi afu agumpima mani'nezama ha'ma nehaza sondia vahe'mo'za ran kumamofona ranra kafaramintera ha'hunaku retrotra hu'za mani'naze.

Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten.

8 Juda vahe'ma zamagu'ma nevaziza zana Anumzamo'a e'inahu huno eri atregahie. Ana hanigeta ana knafina Zafa tanope hu'za nehaza nompima ante'naza ha' zantaminte amuhara hugahaze.

Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset.

9 Hagi tamagrama kazana Jerusalemi ran kumamofo keginafina, rama'a kantamimo ankronkru hu'negetma ke'naze. Ana hu'negetma fenka kaziga Deviti rankumapima me'nea tirupi tina henkani'naze.

Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand.

10 Ana nehutma tamagra Jerusalemi kumapima me'nea nontamina nehampritma, mago'a nona tapage hutma ana noma ki'naza haveraminteti kuma kegina eri hankavetita tro hu'naze.

Og I talte Jerusalems-Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren.

11 Hanki tamagra anama huteta, ko'ma me'nea tirupinti'ma tima avrentenakura kuma keginamofo amu'nompi tima eme marevazi kumara retro hu'naze. Hianagi Anumzamo'ma korapa'ma e'inahu'za fore hugahie huno'ma kema hunte'nere'ma ama ana zamo'ma eforema nehia ne'mofona antahimita amagera onte'naze.

Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke.

12 E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a ana knafina huzmanteno zavi krafa nehuta, tamaseni tamazokara vazagate netreta, tamasunku kukena erintaniho hu'ne.

Og Herren, den Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at gøre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk.

13 Hianagi tamagra anara nosutma bulimakao afutamine, sipisipi afutamine aheta ne'zana kreta nenetma, waini tinena neta musenkase nehutma amanage nehaze, okina frisnunku enketa ne'zane tinena neneta, musenkasea hamneno nehaze.

Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: „Lader os æde og drikke; thi vi skulle dø i Morgen!‟

14 Hianagi nentahugeno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a eama huno amanage hu'ne, tamagrama hu'naza kumira eri atre oramantesugeta mani'neta frigahaze huno hu'ne.

Men den Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den Herre Zebaoth.

15 Hanki Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Kini ne'mofo nompima kvama hu'nea ne' Sibnante evunka amanage hunka ome asamio,

Saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, som er Hofmester, og sig til ham:

16 Sibnaga kagra amafina na'a nehane? Kagra izaga have agonafina huzmantanke'za havea taga hu'za unefraze. Ama ana havegamo'a kagri'ma asegantesnaza mati megahie.

Hvad har du her? og hvem har du her, at du har hugget dig her en Grav? som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lader sig en Bolig udhule i Klippen!

17 Hagi kva huo! Kagra hankave ne' mani'nananagi Ra Anumzamo'a kazeriteno kavazu huno vuno matevuno katregahie.

Se, Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles.

18 Hagi kagrira mago baligna huno kazeri kagigagi huno kazeri antumo huteno, mago vahe omani ka'ma kokampi matevuno katregahie. Ana hanigenka anantega frisnankeno, konariri'ane karisikamo'a anantega megahie. Kagra kinimofo eri'za vahe mani'nananagi, kinimofo nagara zamagaze eri zamigahane.

Han skal sno dig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus!

19 Hagi Ra Anumzamo'a huno, kagrama enerina eri'zampintira kazeri henkami netre'na kahegasope tregahue.

Og jeg vil støde dig ned fra dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads,

20 Hagi ana knafina eri'za vaheni'a Hilkia nemofo Eliakimina ke hanugeno esanige'na,

Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn.

21 kagrama nentanina zaza kukena Nagra eri'na agri antanintegahue. Ana nehu'na kagrama kratimpafima renentana kamu nofira, eri'na agri renente'na, kagri eri'zana agri erimigahue. Ana hanugeno maka Jerusalemi kumapima nemaniza vahete'ene, ana maka Juda vahera nafa zamigna huno manigahie.

Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus.

22 Ana hutena Nagra agri azo'narera Deviti naga'mofo ki nofira anakintegahue. Ana hanugeno, agrama erinagi'nia kahana mago vahe'mo'a eri onkinigeno, agrama erigi'nia kahana mago vahe'mo'a eri onagigahie.

Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og ingen skal oplade.

23 Hanki ana eri'zama aminu'a eri'zampina, seli nomofo nofi avazuhumpi hu'za mopafi aini azota ahazageno ufreno azeri kona hiaza huno, ana eri'zampina mani hankavetino manigahie. Ana hanige'za Eliakimima erisnia erizantera agri naga'mo'za knare zamagi erigahaze.

Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus.

24 Ana hanige'za naga'amo'za agriteke zamazama hanigura zamavua antegahaze. Naga'amo'zane agrama kasezmante'nimo'za, kavoramine kapuraminema azotare'ma hantintazaza hu'za agriteke hanti'za manigahaze.

Og de skulle hænge paa ham al hans Faders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skud, alle Smaakar, baade Bægere og alle Flasker.

25 Hagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'na amanage nehue, Ana knafina ana azeri konama hu'nea azotamo'a hantagi ramigahie. Ana hanige'za agrite'ma hagerafine'zama knama nemiza naga'mo'za, kurarampe'za uramigahaze. Ra Anumzamo'na ama'na nanekea nehue huno hu'ne.

Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi Herren har talt det.