Aizaia 2

1 Hanki Jerusalemi vahete'ene Juda vahete'ma fore'ma haniaza Amosi nemofo Aisaia'ma ava'nagna zampi ke'nea zamofo naneke.

Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:

2 Hanki henkama vagareknama esigeno'a Ra Anumzamofo mono noma me'nea agonamo'a, mika agona agateregahie. Ana agonamo'a maka agonaramina agatereno ame'nagame merarigahie. Anama hanige'za maka kokankoka vahe'mo'za agrite zamavune ante'za egahaze.

Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme

3 Maka vahe'mo'za e'za amanage eme hu'za hugahaze, Enketa Ra Anumzamofo agonafi vuta, Jekopu Anumzamofona mono noma'afi vanunkeno, Agri avu'avapima vanuna zamofo avu'ava zana rempi huraminigeta, agri avu'avapina vugahune. Na'ankure Saiontira Ra Anumzamofo kasegemo'a nevinkeno, Jerusalemitira Ra Anumzamofo nanekemo'a atiramino vugahie.

og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:"

4 Hanki kokankokama nemaniza vahe'mo'zama zamarimpama ohe ahema nehaza zana, zamazeri fru hanige'za fru hu'za manigahaze. Ana nehu'za bainati kazinknozamia rukuta huza mopa rekori azota tro nehu'za, karugru keve zamia ruguta hu'za zafa azankunama nekafriza kazi tro hugahaze. Ana nehu'za hara hu'za zamagra zamagra ohe fri ahe fria osugahaze.

Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer.

5 Hanki Jekopu nagara enketa Ra Anumzamofo masazampi kana vanune.

Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!

6 Hanki Ra Anumzamoka Israeli vaheka'a kamefi huzami'nane. Na'ankure zamagra zage hanati kaziga vahe'mokizmi zamavu'zamava amage nente'za, Filistia vahe'mo'zama nehazaza hu'za fri vahe hankrote zamentintia nehu'za, megi'a vahe'ene hagerafi'za nemanize.

Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag.

7 Hanki mopa zamifina silvamo'ene golimo'enena avitege'za, magore hu'za feno zankura atupara osu'naze. Mopa zamifina hosi afutamimo'za hakare hazage'za, karisigura atupara osu'naze.

Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne;

8 Hanki ana mopazamifina kaza osu havi anumzantamimo avite'ne. E'ina nehu'za zamagra'a zamazanteti'ma tro hu'naza zante zamarena re'za monora hunentaze.

deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.

9 E'ina hu'negu vahetamina Kagra zamazeri fenkami atrege'za, zamagazegu nehanagenka zamagima me'nea vahera mopafi zamazeri fenkami atro. Ana nehunka Ra Anumzamoka kumizmia atre ozmanto.

Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!

10 Hanki tamagra makamota vuta have kampine, mopa kampine ome frakiho. Na'ankure Ra Anumzamo'ma Hihamu Masa'anema esanigetama kesuta koro huta haviza hugahaze.

Gå ind i Klippen, skjul dig, i Støvet for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed!

11 Hanki ana knafina, hazenkema nehu'za ra zamagima eneriza vahera, Ra Anumzamo'a zamazeri fenkami atregahie. Ana nehina Ra Anumzamofo agige'za erisga hugahaze.

Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag.

12 Hanki ra zamagima eneri'za havi zamavu zamava'ma nehaza vahera, Hankavenentake Ra Anumzamo'a mago kna huhampari zamante'neankino, ana knama esanigeno'a, zamazeri fenkami atregahie. Na'ankure vahe'mo'zama ra zamigima e'neriza zantamina maka eri fenkami atregahie.

Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,

13 Ana nehuno za'za huno mareri agatere'nea sida zafaramima Lebanonima me'nea zafaramine, Basani mopafima ana makama me'nea oki zafaraminena antagi atregahie.

med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,

14 Anazanke huno ame'nametegama mareri agatere'nea zaza agonaramine, ne'onse agonaraminena zamazeri haviza hugahie.

mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,

15 Hanki mani'nezama kuma'ma kegava nehaza za'za nontamine, maka hankave nentake kuma keginanena ahe fragu vazitregahie.

mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,

16 Ana nehuno fenozama erino vano nehia ranra venteramina eri haviza nehuno, maka avasase'ane ne'onse vente raminena zamazeri havizantfa hugahie.

mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.

17 Hanki zamagima erisgama nehaza vahera zamazeri fenkami netreno, nagre nagre huno'ma agima erisgama nehia vahera azeri atregahie. Ana hanigeno Ra Anumzamo'a Agrake'za ragia ananknama efore'ma hania zupa erigahie.

Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene være høj på hin Dag.

18 Ana hanigeno kaza osu havi anumzantamimo'za fanane hugahaze.

Afguderne skal helt forsvinde.

19 Hanki Ra Anumzamo'ma mopama eri tore hunaku'ma masanentake hihamu hankave'ane esanige'za, veamo'za koro nehu'za havegampine, muri kampine ome frakigahaze.

Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden.

20 Hanki ana zupa ana maka vahe'mo'za kaza osu havi anumzantamima silvareti'ene golireti'ma tro'ma huntene'zama mono'ma hunentaza zana, ana maka eri'za kfamozane tampramozama nemaniza havegampi atregahaze.

På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus

21 Hanki ana zupa Ra Anumzamo'ma ama mopama eri tore nehuno, vahe'ma zamazeri koro hunaku'ma, masanentake hihamu hankave'anema esanige'za, veamo'za koro fre'za vu'za agonarega havegampine murigampine ome frakigahaze.

for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden.

22 Hanki mago vahe'mo'a taza hugahie huta antah ozamiho. Na'ankure maka vahera amne vahetfa mani'nazanki'za, inankna hu'za tamagrira tamaza hugahaze?

Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for?