Aizaia 10

1 Tamagra izagato keagafima vahe'ma zamazeri savri nehuta havigema huta kasegema tro'ma hu vavama nehaza vahe'mota ko hazenkefi mani'naze.

Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs

2 Anama hazazamo higeta zamunte omne vahe'ene, feno zanku'ma atupa'ma nehaza vahera fatgo tamavu'tamavara huozmanteta fenozmia zamazeri savri huta e'nerita, kento a'nanemofo zana frakineta rerakaureta e'nerita, megusa mofavre'ramimofo zantamina musufa e'nerize.

for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

3 Hanki tamagrama hu'naza avu'avazante'ma Anumzamo'ma knazama tamisia zupa tamagra na'a hugahaze? Tamagri'ma tamazeri havizama hu knazama afeteti'ma ne-esnigetma, tamagra izante tamaza hinogura nevuta, feno zantamina izante atresnageno kegava hugahie?

Hvad gør I paa Straffens Dag, naar Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?

4 Hagi mago'zana omnetfa hanigeta kinama huzmante'nesaza vahe amu'nompi harononte huta manige, fri vahe amu'nompi frita manige hugahaze. E'ina hu'zana hugahazanagi Agri rimpa ahe'zamo'a me'nenigeno azana erisga huno rusuteteno manigahie.

Enten maa I knæle blandt Fanger, eller ogsaa falde paa Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.

5 Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Asiria vahe'ma Nagri kumpa knonknama hu'nazage'na tamagripima huvazina narimpa ahe'zama eri amama nehua vahera hazenkefi mani'naze.

Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Haand.

6 Asiria vahe huntesnigeno Anumzamofoma amage'ma nonte'za agri'ma azeri arimpama nehaza vahera hara eme hunezmanteno, feno zazamia zamaheno nehanareno ana vahera kampi hapakna huno agianu zamare hapatigahie.

Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn paa Gaden.

7 Hianagi Asiria kini ne'mo'a Anumzamo hunantegena ama eri'zana e'nerue huno ontahigahie. Agra agesama antahiana maka vahera hara huzmante'na zamahe fanane hanue huno anara hu'ne.

Men han, han mener det ej saa, hans Hjerte tænker ej saa. Nej, at ødelægge, det er hans Attraa, at udrydde Folk, ikke faa.

8 Hagi Asiria kini ne'mo'a huno, sondia vahete'ma ugagotama hu'naza vahenimoza kinia manigahaze hu'ne.

Thi han siger: »Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?

9 Hagi Kalno kuma'ma hu'noaza hu'na Kakemisi kumara eri haviza nehu'na, Hamati kuma'ma hu'noaza hu'na, Arpatia kumara erihaviza nehu'na, Sameria kuma'ma hu'noaza hu'na, Damaskasi kumara eri haviza hu'noe.

Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?

10 Hanki Jerusalemine Sameria kumate'ma havi anumzantamimofo amema'ama me'neana agatereno rama'a havi anumzantamimofo amema'a me'nea kumatamina eri haviza hu'noe.

Som min Haand fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria —

11 Hanki Sameria kuma'ene anampima me'nea havi anumzantamimofo amema'araminena eri havizama hu'noaza hu'na, Jerusalemi kuma'ene anampima me'nea havi anumzantamofo amema'a eri haviza hugahue.

mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?«

12 Hagi Nagra Ra Anumzamo'nama ana maka'zama huoma hu'nama hunte'noa zama Saioni agonare'ene Jerusalemi kumate'ma huvagama retesnige'na, Nagra agrira azeri haviza hugahue. Na'ankure agra avufga erisga nehuno, agrama agesama antahiana knare hu'noe huno antahi'ne.

Men naar Herren fuldbyrder alt sit Værk paa Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,

13 Ana nehuno agra amanage hu'ne, Nagra hanavereti'ene knare antahizanteti ama ana maka zana huvagare'noe. Na'ankure nagra ama' antahi'zanireti, mago'a kumatmimofo mopama umetre emetrema hu'neama'a, eri netre'na hara huzmante'na fenozazmia hanare'noe. Nagra hankavenentake neki'na, kini zamia ha' huzamagatere'noe huno antahi'ne.

fordi han siger: »Med min stærke Haand greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;

14 Hagi namamofo amu'aramima anoma'afintima azanuma erinaku'ma nehiaza hu'na kokankoka kumatamimpintira fenozmia zogi tru hu'noe. Anama nehugeno'a namamofo amu'ma e'nerigeno krara krara huno avuma e'neriaza hunora mago'mo'e huno kea osu'ne.

min Haand fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, aabnede Næbbet og peb.«

15 Hagi sasumemo'o somo'a azampima erineno eri'zama eneria nemofo hanavea agatere'noe huno hugahifi? Hagi kumpa knomo'a, agra'a avesitera vahera ahegahieo? Azompamo'a agra'a avesitera kana vugahifi?

Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!

16 E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a Asiria sondia vahetera mago kefo kri atresigeno eno eme zamazeri haviza hugahie. Ana nehuno ana maka knarenare feno zazamia teve taginte'nigeno hagna hagna huno tefanane hugahie.

Derfor sender Herren, Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;

17 Hagi ruotage'ma hu'nea Ra Anumzamo'a, Israeli vahetera mago tavi mani'ne. Hianagi ave'ave trazankna hu'neza Israeli vahe'ma knazama nezamiza Asiria vahera, mago teve anefa kna huno magoke zupage ana havi trazana tefanane hugahie.

Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn paa een Dag;

18 Hagi Ra Anumzamo'a zafa tano'pane tretrema hu'nea mopazmia eri haviza hugahie. Ana hanigeno mago ne'mofoma mago krimo'ma azeri haviza higeno, avufgamo hariri hiaza huno mopazmimo'a haviza hugahie.

hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.

19 Ana hanigeno Asiria vahe'mokizmi zafa tanopamo'a, osi'a akavoza zafa me'nenkeno, amne osi mofavremo ana zafaramina hamprigahie.

De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.

20 Hanki ana knafina Jekopu agehemo'za Israeli vahepinti'ma ofri'ma osi'ama mani'naza naga'mo'za, zamahe hana'ma hu'naza vahekura mago'enena zamaza hu'zankura antahi ozamigahaze. Hianagi Israeli vahe'mokizmi ruotge'ma hu'nea Ra Anumzamofonteke zamazama hanigura antahimigahaze.

Paa hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slaar det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.

21 Hanki osi'a Jekopu naga'ma ofri'za mani'namo'za, Hankavenentake Ra Anumzamofontega ete'za egahaze.

En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.

22 Hagi Israeli vahe'mota rama'a huta hagerinkenafi kahepankna hu'nazanagi, osi'a naga'ma ofri'za mani'zamo'za ete'za egahaze. Hagi zamagrama havi zamavu'zamavama hanageno e'inahu'za fore'ma hugahiema hu'nea kante anteno, Ra Anumzamo'a zamazeri haviza hugahie.

Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslaaet, og med Retfærdighed vælter den frem;

23 Hagi Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a huvempa huno, mika ama mopafima mani'naza vahera knaza zami'na zamazeri haviza hugahue huno hu'ne.

thi Ødelæggelse og fastslaaet Raad fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.

24 E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'ni'amota, Isipima hu'nazaza hu'za, Asiria vahe'mo'zama hegi kanonteti'ma erisgama hu'za sefu'ma tamisnageta korora osiho.

Derfor, saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, naar det slaar dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!

25 Hianagi kofta'a knafi tamagri'ma narimpama aheneramantoa zamo'a vagaregahie. Ana hanige'na ana narimpa ahe'zana erimare'na Asiria vahete atre'na zamazeri haviza hugahue.

Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.

26 Ana nehu'na Orebi have tvaonte'ma Midieni vahe'ma sefu'ma zami'noaza hu'na, Asiria vahera hegi kanonteti sefu zamigahue. Hagi hagerimofo agofetu'ma hankaveni'ama eri amama hu azomparetima huge'za Isipi vahe'ma tima nakri'nazaza hu'na Asiria vahera zamazeri huviza hugahue.

Saa svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slaaet ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.

27 Hagi tamafuntetira knazana eri netrena, karenamare zafa tamanankempintira eritrenugetma knare hutma manigahaze.

Paa hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Aaget af din Nakke, ja, Aaget brister for Fedme.

28 Hagi tagri ha' vahe'mokizmi sondia vahe'mo'za Migroniti efre'za Aiti kumate ehanatite'za, ana maka kutuzmia Mikmasi emeri atru hu'naze.

Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;

29 Hagi anama hute'za agonamofo kitagifafinti kreramiza kantu kaziga uhanatite'za, mareri'za ana kenagera Geba kumate umase'naze. Anama hazageno'a Rama kumate vahera tusi zamahirahite'ne. Ana nehazage'za Soli kumapima Gibiama nemaniza vahe'mo'zanena koro fre'naze.

de gaar over Passet: »I Geba holder vi Natterast!« Rama ryster, Sauls Gibea flyr.

30 Hagi tamagra Galimi kumate vahe'mota rankrafage hiho, Laisa kumate vahe'mota tamagesa anteta antahi so'e hiho, Anatoti vahe'mota tusi tamasu zampi mani'naze.

Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!

31 Matmena kumate vahe'mo'zane, Gebimi kumate vahe'mo'za kumara atre'za koro fre'za fra'maki kumaku hakre'za vu'naze.

Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.

32 Hagi tagri'ma ha'ma hurantesnaza sondia vahe'mo'za menina Nobu kumatera seli nonkumara eme antegahaze. Ana nehu'za kegamate'za Saioni agona nege'za, Jerusalemi kumara ha'hunteku trotra hu'none hu'za zamazana erisga hu'za erinakigahaze.

Endnu i Dag staar han i Nob; han svinger Haanden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj —

33 Hianagi keho, Monafi sondia vahe'mofo Hankavenentake Ra Anumzamo'a, ra zamagima eri'za hakavemati'naza Siria vahera zafama antagi atreankna huno zamazeri fenkami atregahie. Za'za huno ra zafagna hu'neanagi, zafama antagi atreno azanku namanku'ma rukafari atreankna hugahie.

Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer maa segne.

34 Ana maka zafaramina saumeretima antagi atrazankna huno Hankavenentake Anumzamo'a Lebanoni vahera zamahe vagaregahie.

Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.