Hosea 1
1 Hagi Usia'ma, Jotamu'ma, Ahasi'ma Hesekaia'ma hu'za Juda vahe kinima mani'za azageno, Joasi nemofo Jeroboamu'ma Israeli vahe kinima mani'nea knafina Ra Anumzamo'a Beri nemofo Hoseana amanage huno asami'ne.
Herrens ord som kom til Hoseas, Be'eris sønn, i de dager da Ussias, Jotam, Akas, Esekias var konger i Juda, og da Jeroboam, Joas' sønn, var konge i Israel.
2 Ra Anumzamo'a Beri nemofo Hoseampima huvazino Israeli vahera amanage huno zamasami'ne, Kagra vunka savri'ma hu'za vanoma nehaza monko a'nenefinti ara ome erigeno, savri mofavrerami kasezmanteno. Na'ankure e'i ana avu'avazamo'a, monko a'nemo'za savri hu'za vano nehazankna hu'za Israeli vahe'mo'za havi anumzante mono ome hunente'za Ra Anumzamo'na natre'naza avu'avaza zamaveri hugahie.
Da Herren begynte å tale til Hoseas, sa Herren til ham: Gå og få dig en horkvinne og horebarn! For landet driver hor og følger ikke mere Herren.
3 Ana higeno Hosea'a Diblaimi'e nehaza ne'mofo mofa Goma ara omerigeno, Goma'a amu'ene huno mago ne' mofavre kasente'ne.
Da gikk han og ektet Gomer, Dibla'ims datter, og hun blev fruktsommelig og fødte ham en sønn.
4 Hagi Ra Anumzamo'a Hoseana asamino, Ana mofavremofona Jesrili'e hunka agi'a antemio. Na'ankure Nagra kofta hu'na Jesrili agupofima vahe'ma aheno'ma korama eri tagi'nea zantera, Jehu nagara knazana nezmi'na, Jehu nagapinti'ma kinima mani'za neaza zana eri atregahue.
Og Herren sa til ham: Kall ham Jisre'el! For om en liten stund vil jeg hjemsøke Jisre'els blodskyld på Jehus hus og gjøre ende på kongedømmet i Israels hus;
5 Hagi ana knazupa Israeli vahe'mokizmi ati zamia Jesrili agupofi ruhantagi atregahue.
og det skal skje på den dag at jeg sønderbryter Israels bue i Jisre'els dal.
6 Hagi Goma'a mago'ane amu'ene huno mago mofa kasentegeno, Ra Anumzamo'a Hoseana asamino, Mofaka'amofo agia, Lo-Ruhama'e, nasunkura huozmantegahue hunka antemio. Na'ankure Nagra mago'enena Israeli vahera nasunkura huozmante'na kumizmi'a apase ozmantegahue.
Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en datter, og han sa til ham: Kall henne Lo-Ruhama! For jeg vil ikke mere miskunne mig over Israels hus, så jeg skulde tilgi dem;
7 Hianagi Nagra Juda vahe'mokizmia nasunkura hunezmante'na, zamagu'ma vazinuana atiretiro, bainati kazintetiro, ha'ma hu'zantetiro, hosine, hosi afu agumpima mani'neza ha'ma nehaza vaheteti'enena hu'na zamagura ovazigosuanki, Nagra Ra Anumzana zamagri Anumzamo'na zamagu'vazigahue.
men over Judas hus vil jeg miskunne mig, og jeg vil frelse dem ved Herren deres Gud; jeg vil ikke frelse dem ved bue eller sverd eller krig, ved hester eller ryttere.
8 Hagi Lo-Ruhama'a ome rama huno amima netregeno'a, Goma'a mago'ane amu'ene huno mago ne' mofavre kasente'ne.
Da hun hadde avvent Lo-Ruhama, blev hun atter fruktsommelig og fødte en sønn.
9 Ana higeno Ra Anumzamo'a huno, Agi'a Lo-Ami'e, nagri vahera omani'naze hunka antemio. Na'ankure zamagra nagri vahera omani'nage'na, Nagra zamagri Anumzana omanigahue.
Og han sa: Kall ham Lo-Ammi! For I er ikke mitt folk, og jeg vil ikke tilhøre eder.
10 Ana hugahianagi henka'a Israeli vahe'mo'za hageri anke'nafi kahepankna hu'za rama'a vahe fore hanageno, vahe'mo'a hamprigara osugahie. Ana hanigeno, Nagri vahera omani'naze huno'ma hu'nea kerera, ete rukrahe hu'za Agra kasefa huno mani'nea Anumzamofo mofavrerami mani'naze hu'za hugahaze.
Men allikevel skal tallet på Israels barn bli som havets sand, som ikke lar sig måle eller telle, og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, skal det sies til dem: Den levende Guds barn!
11 Ana hanigeno Israeli vahe'ene Juda vahe'mo'zanena eri mago hu'za mago vahe nemaniza, magoke kva ne' azeri otite'za, ana mopafintira atre'za marerigahaze. Na'ankure Jesrili mopafina rankna fore hugahie.
Og Judas barn og Israels barn skal fylke sig sammen og ta sig en høvding og dra op av landet; for stor er Jisre'els dag.
