Hosea 5

1 Pristi vahe'mota ama nanekea antahiho! Israeli vahe'mota tamagesa anteta antahiho! Kini vahe'mota tamagesa anteta antahiho! Keaga tamagri huneramante. Na'ankure tamagra Mizpa vahetera krifu anagi anteankna huta monora havi anumzante Tabori agonafina hunentaze.

Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi I vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor.

2 Hazenke zamita rama'a vahe zamazeri haviza hu'nazagu ana zantera Nagra kna zana tami'na tamazeri fatgo hugahue.

Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen.

3 Hagi Efraemi vahera Nagra zamage'na antahi'na hu'noanki, Israeli vahe'mota Nagri navurera frara oki'naze. Efraemi vahe'mota monko anemo'zama nehazaza huta savri huta vano nehuta, Israeli vahe'mota tamazeri pehana hu'naze.

Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet.

4 Hagi kefo avu'ava'ma nehaza zamavu'zmava'zamo zamazeri antrako hige'za rukrahera hu'za Anumza zmimofontera nomaze. Na'ankure savri monko avu'avazama hu'zamo zamagu'afina me'negeno, Ra Anumzamofona ke'za antahi'za nosaze.

Deres Idrætter tillade dem ikke at vende om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og Herren kende de ikke.

5 Hagi Israeli vahe'mo'zama zamavufaga rama hu' zamavu'zamava nehaza zamo, zamagri avu'ava zana huama nehie. Hagi Israeli vahe'ene, Efraemi vahe'mo'za zamagri'a kumimo zamazeri tanafa nehanige'za, Juda vahe'mo'zanena magoka tanafa hugahaze.

Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem.

6 Hagi Ra Anumzamofo avesizanku hakenaku sipisipi afu kevu'zamine, bulimakao afu kevu'zmine egahazanagi, Ra Anumzamofona eme ke'za eriforera osugahaze. Na'ankure Agra ko zamatreno zamagrira vu'ne.

Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem.

7 Zamagra Ra Anumzamofona tamage hu'za avariri fatgoa osu'naze. Na'ankure zamagra savri mofavrerami kasezmante'naze. Menina kasefa ikante'ma ne'zama kreza nene'za musema hu'za mono'ma hu'zamo'a zamazeri havizantfa nehuno, hozazminena eri haviza hugahie.

Imod Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre.

8 Hagi pazivete'ma tro'ma hu'nea ufena Gibea kumateti nerenkeno, Rama kumatetira ufena nerenkeno, Bet-Aveni kumatetira ranke huta kezankea nehuta, tagra Benzameniga kavaririta hatera vugahune huta hiho.

Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin!

9 Hagi knazama amino vahe'ma azeri havizama hu knarera, Efraemi vahe'mo'za ka'ma kokamo'ma nehiaza hu'za havizantfa hugahaze. Hagi Israeli vahe amunompima huama'ma nehua zamo'a tamage huno fore hugahie.

Efraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast.

10 Hagi Juda ugagota kva vahe'mo'za kanagi kama akasi'za mopama eri haviama huza musufama nesaza vahe kna hu'naze. E'ina hu'neankina narimpama ahe'zamante'zana tima tagitreankna hu'na zamagri zamagofetu narimpa ahe'zana erikaha hutregahue.

Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min Harme som Vand.

11 Hagi keagama refkohu knafina Efraemi vahera knazamo'a zamazeri havizantfa hugahie. Na'ankure kaza osu havi anumzamofo amagera ante'za nevazagu anara hugahaze.

Undertrykt er Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud.

12 Hagi Nagra havi (moth) kfamo kukena hagenkro kru hiankna hu'na Efraemi vahera zamazeri haviza nehu'na, kasri zamo kasrino keonke'za eri haviza hiaza hu'na Juda vahera zamazeri haviza hugahue.

Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus.

13 Hagi Efraemi'a agrama krima eri'nea zana kegeno, Juda'a namuma'a ke'ne. Hagi Efraemi'a rukrahe huno Asiria vuno agine kini ne' ome ke'neanagi, ana kini ne'mo'a kri'a azeri kanamaregara osuge, ra namuma re'neana eri osaparentegara osu'ne.

Der Efraim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder.

14 Na'ankure Nagra Efraemi vahetera laionigna nehu'na, Juda vahetera kasefa huno hanave laionigna hu'nena zagagafama aheno tagana vaziankna hu'na zamahe'na tagana vazigahue. Nagra zamahete'na haninkofi'na nevanugeno, mago vahe'mo'e huno zamazeri ovarigahie.

Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde.

15 Hagi ana hute'na ete rukrahe hu'na nemanurega umani'nenuge'za, kefozama hu'naza zankura zamasunku nehu'za, zamagra tusiza hu'za Nagrikura hakregahaze. Hagi ana knazampima mani'neza nagrikura tusiza hu'za hakegahaze.

Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.