Hivru 6
1 E'ina hu'negu Kraisinku'ma onensi mofavremofo hiaza huta rempima huneramuna zana netretma, nena vahe avamente mani'nenketa, ko'ma fri avu'avazampintima tamagu'a rukrehe hutma Anumzamofonte tamentinti hiho huta tamasami'nona kea, tamasami vava huta ovugahune.
Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
2 Mono tima frezamofo nanekegi, azama anteno nunamuma hu'zamofo nanekegi, fripinti'ma oti zamofo nanekegi, eteno henkama refko hanigeta manivava hanaza'zamofo naneke mago'ane huama huta tamasami vava osugahune. (aiōnios g166)
med Lære om Døbelser og. Haandspaalæggelse og dødes Opstandelse, og evig Dom. (aiōnios g166)
3 Anumzamo'ma hu izoma hurantenesigeta, amane anazana hugahune.
Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
4 Hianagi iza'zo koma huzamige'za nentahiza, monafi musezama ke'za antahiza nehu'za, Avamura e'neriza,
Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
5 Anumzamofo knare naneke ko eneriza, henkama esianknamofo hankave ke'za antahiza hu'nesamozama, (aiōn g165)
og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
6 atre'za megi'a zante vute'za, etema e'za zamagu'ama eme rukrahema hu'zamo'a, tusi'a amuho huzamantegahie. Na'ankure kefozama hazazamo'a, Anumzamofo Mofavrea mago'ane aheza keka zafare nehantiza, vahe avufina agazea eri nemize.
da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
7 Ko'mo'ma mopafi runtegeno, avimzamo koti anivazu huno hageno nena raga'a retegeno Anumzamo ana mopa asomura hunenteno, hozama hankorino avimazama hankrenemofo aza nehie.
Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
8 Hu'neanagi ave'ave trazamo'ene havi trazama nehagea mopa, magoa eri'za eriga osu'neankino, ana mopa Anumzamo hanigeno haviza hinkeno, tevemo tevagaregahie.
men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9 Nafuheta tagra ama anahukna ke nehunanagi, tagra antahinone ama anazamo'a tamagritera fore osugahianki, tagra antahima tamunana knare tamavutmavama nehanageno, tamagu vazigahie huta nehune.
Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
10 Anumzamo'a mago'mofonkuke osu'ne'kino, amuho huta eri'zama'ama erinenteta Agri'ma avesinenteta ruga'a mono vahe'ma kegava huzmanteta nevaza zankura agera okanigahie.
Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
11 Hianagi tagri'ma tavenesiana, kasefa'ma huta ama mopare'ma mani'nenare vahe'ma avesinte'zana azeri hanavetineta vagare knarera unehanatita, amuhama hu'nemiza zana omerigahaze.
Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
12 E'ina hu'negu feru vahera omaniho. Hianagi amentintifine akohe'za avegante avu'avazampi mani'ne'za huvempa huzmante'nea zantamima erisintihare'naza vahekna hiho.
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
13 Hagi Anumzamo'ma huvempa kema Abrahama hunte'neana, magora Agri agetere anumzana omani'neankino Agra'a Agifi huvempa kea Abrahana hunte'ne.
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
14 Nagra tamage kagrira asomu hunegantena, kagripinti fore'ma hanaza vahera zamazeri hakare hanenkeza rama'a vahe efore hugahaze hu'ne. (Jen-Agf 22:16, 17.)
„Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.”
15 Hu'negu akoheno avega anteno mani'neno Abrahamu'a, Anumzamo huvempama hunte'neazana erine.
Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
16 Hagi vahe'mo'zama huvempa kema hunakura, zamagrima zamagaterenea vahe'mofo zmagire hunte'za huvempa kezamia nehazageno, knazama amu'nozmifima me'neazana eriama higeno vaga nere.
Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
17 Anahukna huno Anumzamo'a huvempa hu'neakino, anama huvempa hu'nea kemofona azeri hanavetino, erisanti haregahaze hu'nea vahetera huvempa huzmantene.
Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
18 Anumzamo'a huvempa hu'nea ke'ane, hugahuema hu'nea kemoke eri'ante amama hiana, Anumzamo'a havigea osugahie hu'ne. Ana hu'negu tagra maka havizama ne-enketa, Agritega freta vuta kasefa hanavea ome enerita, fore'ma hanigu tamentintima nehu'naza azeri hanavetigahune.
for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
19 Fore hanigu'ma tamentintima nehunazamo'a, ventemofo azerintegeno nemania nofikna nehuno, tagutamemofona azerino ra mono nomofona agu'afinka hantinaza tavaravemofona' agatereno ruotge hu'nefinka tamentintima nehuna zamo'a ome rusi nehie.
hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
