< Hivru 2 >

1 Na'ankure e'ina agafare ko'ma antahi'nona kemofona antahini' nehuta atreta akoheta ogamu'a ovanune.
Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
2 Na'ankure Anumzamo ankero vahepi huvazino nehia ke'mo'a, tamage huno efore nehie. Kasegema rutagrezane ke ontahizamofona, mizama'a me'ne hunesiana,
Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
3 Anumzamo'ma tahoke'neazama tamagenama humisuta, tagra inankna huta rimpa hezana agateregahune? Ama ana tahoke'zana esetera Ramo hu'ama higeno, Agrite'ma zamentintima nehaza vahete amara higeta ke'none.
hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 Anumzamo'a avamezampima, kaguvazampima, ruzahu ruzahu kaguvazampi huama nehuno, Avamumofo musezanena Agra'a avesite refko huno nezamie.
idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
5 Henkama esia mopaguma nehuna mopa, ankero vahe'mo'za kva hiho huno huozamante'ne.
Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
6 Hagi avontafepina anage hu'naze. Vahera na'a mani'negenka kagra antahintahia hunemine? Vahe'mofo mofavregura antahinemine?
Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7 Kagra atupa knafi ankero vahe'mokizmi zamagorga Agrira avrenentenka, masazanka'areti kini fetori antenentenka, husga hunentenka, maka'zama tro'ma hunte'nana zantera huntankeno kegava nehigenka, Kagra makazana Agri kavafi ante'nane.
Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8 Kagra maka'zana agri kavafi ante'nane. Na'ankure mago'zamo'a agri kvafintira mani oganegahianki maka'zamo'a Agri kvafinke me'ne. Hianagi menima konana, maka'zamo'a Agri kvafina omanene. (Sam-Zga 8:4-6)
alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9 Hagi osia knafi ankero agorga azeri fenkate'nea nera tagra Jisasina kenone, menina azeri antesga huno msazama'areti kini fetori antente'ne. Hu'negu Anumzamo asuragirantenegu mikamotagu huno frizampina ufrene.
men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
10 Ana miko'zana Anumzamofo zantami megeno, ana maka zantamina Agri'a hankavereti trohune. Hagi ana miko Anumzamofo mofavre nagara zamahokeno zamaza hanige'za masazama'afina manisazegu Anumzamo'a fatgo huno kumi'a omanenea Ne' Jisasina tamigeno atazana eri'ne.
Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 Na'ankure vahe'ma zamazeri agru hu'nemo'ene, agruma hu'naza naga'mo'za, magoke ne'pinti fore hu'nazankino, nensaro nenafuo huno huzankura agazea nosie.
Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 Agra anage hu'ne, Nagra nafuhemokizaminte kagia huama nehu'na, ana miko vahe'ma atru hu'nesafi, zagamera hu'na kagika'a ahesaga hugahue.
naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟
13 Mago'ane anage hu'ne, Nagra antahimina agripi namenanentoe. Nagra Anumzamo'ma nami'nea mofavre zagane ama mani'noe hu'ne.
Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟
14 Hagi mofavre'mo'za zamavufagane korane mani'nagu, Agranena zamagrikna huno ama avufare eme frino, fri'zamofo hankavema Sata'ma kinama hurante'nea hanavea azeri amnezankna hu'ne.
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 Hagi fri'zamofo korozampima kazokzo eri'za vahekna hu'za kina hu'za mani'namokizmia kazufe zmantege'za fruhu'za mani'naze.
og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 Na'ankure Agra ankero zamaza hu'nakura ome'neanki, Abrahamumpintima fore'ma hu'naza nagamokizmi zamaza hu'naku e'ne.
Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
17 E'ina hu'negu Agri'a nefune nesaroma hunentea avu'ava huno mika'zampina nehuno, Agra Anumzamofo avurera asuragiranteno ke'are oti fatgohu pristi ne' nemanino, vahe'mokizmia kumizmi nona huno magoke zupa apasezmante ne' mani'ne.
Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
18 Na'ankure Agra reheno kezampi ufreno ataza eri'nemo, tamarehe zampima unefrazamota tamaza hugahie.
Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.

< Hivru 2 >