Jenesis 8
1 Hagi timo'a mopa refite'negeno Anumzamo'a Noanku'ene mika zagagafama ventefi mani'nagu agesa nentahino, zaho atufegeno zaho erino tina retufegeno taneno urami'ne.
Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, saa at Vandet begyndte at falde;
2 Anumzamo'a mopafinti'ma hanati'nea tina renkani nereno, monafinti ru'nea kora eri refitegeno ruse'ne.
Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,
3 Hagi 150'a knamofo agu'afi timo'a akoheno taneno urami'ne.
og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.
4 Hagi 7ni ikamofona, 17ni zupa ana ventemo'a eramino Ararati agonare eme runtrako hu'ne.
Paa den syttende Dag i den syvende Maaned sad Arken fast paa Ararats Bjerge,
5 Timo'a akoheno taneno uneramigeno 10ni ikamofo ese knazupa, mago'a agonamo'za osi'a hanaku hazage'za ke'naze.
og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Maaned, og paa den første Dag i denne Maaned dukkede Bjergenes Toppe frem.
6 Hagi henka 40'a zagegna maniteno Noa'a zaho'ma erikana eri anagino,
Da der var gaaet fyrretyve Dage: aabnede Noa den Luge, han havde lavet paa Arken,
7 kotikoti nama huntege vuteno, vano vano nehigeno, timo'a taneno uramigeno mopa efore hu'ne.
og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.
8 Hagi mopamo'ma ho'mu hu'nesigu, Noa'a mago maho nama huntegeno,
Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;
9 hareno vano hiana manisnia zana omaneno tinke me'negeno ete e'ne. Egeno Noa'a aza antegame teno ventefi avre vazi'ne.
men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Haanden ud og tog den ind i Arken til sig.
10 Avrentegeno 7ni'agna manitegeno, Noa'a ete maho nama huntegeno hareno vu'ne. Hagi ana maho namamo'a kasefa olivi zafa asina atasino agipi haninkofino ana kinagage ehanati'ne. Ana higeno Noa keteno, hago timo'a taneno uramie huno agesa antahi'ne.
Derpaa biede han yderligere syv Dage og sendte saa atter Duen ud fra Arken;
ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.
12 Mago'ene 7ni'agna maniteno, ana mahona huntegeno hareno vuteno ete ome'ne.
Derpaa biede han syv Dage til, og da han saa sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.
13 Noa'a 601ni'a kafuma nehigeno, pusa ikamofona ese knazupa, mika ama mopafina timo'a ho'mu higeno, Noa'a ana ventemofona amumpafinti anasgeno keana, mopamo'a ho'mu huvagare'negeno ke'ne.
I Noas 601ste Leveaar paa den første Dag i den første Maaned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han saa sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
14 Anante 2 ikamofona 27ni knazupa mopamo'a ho'mu huvarenegeno Noa'a ke'ne.
Paa den syv og tyvende Dag i den anden Maaned var Jorden tør.
15 Anumzamo'a amanage huno Noana asmi'ne,
Da sagde Gud til Noa:
16 kagrane nagaka'anena ventefintira atreta fegi'a atiramiho. Ventefima mani'naza zagagafane, namaramine, mika mopafi vano nehaza zagaraminena, zamavare atrege'za mopafi vu'za eza nehu'za kase hakare hu'za maniho.
»Gaa ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner
og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber paa Jorden, ud med dig, at de kan vrimle paa Jorden og blive frugtbare og mangfoldige paa Jorden!«
18 Anage hige'za Noaki, nenaroki, mofavre naga'ane, anoferahe'zane atirami'naze.
Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;
19 Hagi ana zagagafane, ne'onse zagaramine, nama zagane, mika vanoma nehaza zagaramina, zamagrare zamagrare erizogi'za ventefintira atirmi'naze.
og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber paa Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.
20 Anantera, Noa'a Ra Anumzamofonte Kresramana vu ita trohuteno, mago'a avusese zagagafafinti'ene avusese namafinti'enena aheno mika Kresramana vu'ne.
Derpaa byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre paa Alteret.
21 Hagi Ra Anumzamo'a Kresramana vu'nea mana'a nentahino muse nehuno amanage hu'ne, vahe'mo'za kumi'ma hanaza zankura mago'anena ama mopa eri havizana osugahue. Hakare vahe'mo'za mofavrema mani'nazareti'ma eno ama knare'ma eana, havi antahi'zampinke mani'naze. Hakare zagaramima zamasimu nentaza zagaramina menima huaza hu'na zamahe refiotegahue.
Og da HERREN indaandede den liflige Duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, saaledes som jeg nu har gjort!
22 Ama ana mopa me'nenkeno maka'zana me'nena hoza negri'za, kafigahaze. Zasi'ma hu kna ne'enkeno, amuhoma hu kna egahie. Ko' aru knane zagegnanena nemenkeno, zagene hanine nehanigeno ana maka'zana vaga oregahie.
Herefter skal, saa længe Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!«
A Dove is Sent Forth from the Ark
