Jenesis 49

1 Jekopu'a amanage huno mika ne'mofavre'amokizmi zamasmi'ne, Henkama tamagrite'ma fore hania zamofo nanekea tamasamigahuanki,

Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager.

2 Jekopu mofavre naga'nimota tamagra eme atru huneta tamagesa anteta nerafa'na Israeli'na hanua nanekea antahiho.

Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

3 Rubeniga nagonesa mofavremoka, ese hihamu ni'afinti kasegante'nogenka zamagaterenka mareri vahe mani'nanku, hanave kamo asaga hu'ne.

Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

4 Hianagi timo hageno eviankna huno, nagakafina ran kagia omanegahie. Na'ankure negafa sipare marerinka haviza hunka mago a'ni'a avazu nehunka sipani'a eri hi'mna vu'nane.

Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

5 Simioni'ene Livaikea kogna mani'na'e. Bainati kazinkno zanimo'a, vahera zamazeri havizantfa hugahie.

Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

6 Nagri knare antahi antahimo'a, tanagri antahi antahifina omanegahie. Nagra kema anakisapina omanigahue. Na'ankure zanarimpa ahenke'ne vahera akafrigaha'e. Zanagra musezampi vu'ne, Bulimakao agia agruna nofi akafrina'e.

Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser.

7 Tanarimpa ahe'zantera tusi huneranantoe. Na'ankure tanarimpa ahezamo'a arava ohegahie. Tanarimpa nehena, hazenke vahe manigaha'e. Jekopu'na nagri'pintira tanatufe atra'nena, Israeli mopafina arure arure huta manigahaze.

Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

8 Judaga kafu kaganaza kagi erisga hugahaze. Kagri kazamo'a ha' vahe ka'amokizmi zamanankempi megahie. Kagri negafa ne'mofavremo'za kepri hu'za zamarena regahaze.

Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

9 Judaga laioni anenta kna hu'nane. Kagra nenamofoga laionimo ne'zaga aheno nenaku kva hiankna hu'nane. Kagrikura vahe'mo'za kagoro hugahaze. Mago vahe'mo'a kvako osugahie.

En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

10 Judaga kva vahe'mokizmi azompamo'a kagripi mevava hugahie. Kini vahe azompamo'a agiararemofo amu'nompi me'nesigeno, Nafa'amo'a henka Sailo kumate ehanatigahie. Hanige'za hakare ranra kumate veamo'za agri kea erizafa hugahaze.

Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

11 Donki anentara krepire nofiteti rentesnankeno manigahie. Agaho donkima avesi'nesia krepi nofite'ma arentesigura antahi muhara osugahie. Kukena'a waini timpi sese hu'ne, na'ankure ne'zamo'a amporegeno nehana huga osu'ne.

Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

12 Agra rama'a waini tina nenegu huno tare avurgamo'a koranke hu'ne, agra afu'mofo amirina rama'a nenegu huno, ave'mo'a efenentake hu'ne.

Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

13 Zebuluniga hageri ankenare umanigahane. Umani'nesanke'za vente'mo'za efre'za vu'za hugahaze. Mopa kamofo agemo'a Saidoni kuma atupare uhanatigahie.

Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

14 Isakaga hankave donkie, tare fenonku'mofo amu'nompi manigsa hugahane.

Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

15 Agrama kegeno knare manigsa kuma me'negeno, ana kumamo knare zantfa hu'negeno, hanave'a erigoteno eri'za eri'ne. Ana hu'neanagi henka'a kna'ane kazokzo eri'za erigahie.

Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

16 Daniga kva (jas) vahe tro hunka vaheka'a kegava hugahane. Mago naga Israeli kevufi manigahaze.

Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

17 Ha' osifavemo kamofo ankenare mani'neno, hosimofo agamerumpafi amprigeno, agumpifi vu'nea ne'mo amefigati asga hurami'ne.

Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

18 Ra Anumzamoka nahoke ahesnanegu, kavega ante'na mani'noe.

Efter din frelse bier jeg, Herre!

19 Gatiga kumza vahe'mo'za kahegahaze. Hianagi rukrahe hunka, zamagumpi zamarotgo hugahane.

Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

20 Asaga hentofa ne'za eri fore hugahane. Rankva vahe zame'nesia ne'za, hankregahane.

Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

21 Naftaliga, afi a' afu dia atregeno agareno viankna nehunka, knare so'e nanekege hugahane.

Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

22 Josefega zafa azankunamo raga renteankna hugahane, azankunamo ti ankenare me'neno raga reno, pagagi huno kegina refiteankna hugahane.

Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

23 Ha' vahekamo'za atireti hanaveti'za hara hunegante'za, kevea negahe'za, kazeri haviza hugahaze.

Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

24 Hianagi Jekopu Anumzamo'a Josefena hankavea aminkeno azamo'a oragesigeno, kevema ahesiana hantaga osugahie. Ana Anumzamo'a Israeli vahera sipisipi afu kegava hiankna nehuno, zamagu'vazi havegna hugahie.

Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

25 Na'ankure Jekopu'na negafa'na Anumzamo kaza nehuno, hihamu'ane Anumzamo asomu huneganteno, anagamu monafinkati asomu huneganteno, mopa agu'afinti tina hanati'nigenka asomura e'nerinanke'za, karimpafinti'ma fore hanaza mofavre'mo'zanena asomura erigahaze.

fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

26 Kagri negafa'na asomumo'a nagri nagehe'i asomura agatereno mevava agonagna huno mareri'ne, ana asomumo'a, Josefega kokovite me'nenige'za, kafuhe'za kage anagamute'za kagegahaze.

Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

27 Benzameniga afi ha' kragna (wolf) hugahane. Nanterampi freno zaga aheno traga hiankna nehunka, kinaga'afi refko huno erino ome'mi eme'mi hiankna hugahane.

Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

28 Ama ana maka 12fu'a Israeli nagakino, nezmafa'a mago mago naga nofi'ma mani'naza avamente asomu kea huzmantetere hu'nea naneke.

Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

29 Jekopu'a amanage huno mofavre naga'amokizmia zamasmi'ne, Nagrama fri'na vahe'ni'ane umani knanimo'a kofta nehie. Hagi nafahe'ima ase zamante'naza mopare, havegampi ome asenanteho. Hiti ne' Efroni mopama mizama se'nefi ome asenanteho.

Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

30 Makapela havegampi Mamre kuma tvaonte Kenani mopa agu'afi, Abrahamu'ma ana mopane havegane vahe asente'zane huno Efroni'pinti'ma mizama se'nea mopafi ome asenanteho.

i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

31 E'i anampina Abrahamune nenaro Serane ase'znante'naze. Aisakine nenaro Rebekagiznia anampi ase znante'nafi, anampinke a'ni'a Liana asente'noe.

Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

32 Ana mopane havegane Hiti ne' mofavrefinti miza se'neane.

på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

33 Anagema huno mofavre naga'amokizmi zamasmi vaga reteno, agiararena sipare asuteno vagare asimu atreteno frino naga'ane umani'ne.

Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.