Jenesis 48

1 Hagi mago'a kna evutegeno Josefena anage hu'za asmi'naze, Negafa'ma kri eri'nea nanekea antahinano, hu'za Josefe asmi'zageno, Josefe'a tare ne'mofavre'a Manasene, Efraemikizni neznavreno vu'ne.

Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig.

2 Vahe'mo'za Jekopuna ome asami'za, konkeno negamofo Josefe'a kagenaku ne-e, hu'za hazageno Israeli'a hanave enerino otino sipa'are mani'ne.

Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst paa Lejet.

3 Anante Jekopu'a anage huno Josefena asmi'ne, Tusi'a Hanave'ane Anumzamo Lusi mopare Kenani fore hunamino asomu kea hunenanteno,

Jakob sagde til Josef: »Gud den Almægtige aabenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;

4 amanage huno Agra nasmi'ne, Antahio, Nagra hanugeno kagripintira vahera fore hunakare hu'za kumara ante'za nemanisage'za, vahe'mo'za hamprigara osugahaze. Ana nehu'na ana mopa kagehe'mofo zamisuge'za, erisanti hare'za mani vava hugahaze huno nasami'ne.

og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!

5 Hagi menina kagra tare mofavre znante'nane, Kenani mopare mani'nogenka, kamama Isipi mopare mani'nenka, kase znante'nana mofavrea nagrire, Efraemike Manasekea nagri mofavre manigaha'e. Rubeni'ene Simioni'enema mani'na'ankna hugaha'e.

Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine saa godt som Ruben og Simeon;

6 Hanki henkama kasentesana mofavrea kagri mofavre manigahie, zamagra nezmafu zanagire makazana refko hu'za erigahaze.

derimod skal de Børn, du har faaet efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod.

7 Hagi korapara nagra Padan-Aramuti neogeno, Resoli'a frige'na nasunku hu'na afete Efrata me'nege'na, kantega Kenani mopafi Efrata vu kantega zavi eme nete'na asente'noe (E'i Betlehemie).

Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der paa Vejen til Efrat, det er Betlehem«.

8 Anante Israeli'a Josefe ne'mofavrerarena neznageno anage hune, Ama aza mofavrerarene?

Da Israel saa Josefs Sønner, sagde han: »Hvem bringer du der?«

9 Higeno Josefe'a nefankura anage huno asmi'ne, Zanagra nagri mofavre'rarene Anumzamo'a amafi mani'nogeno nami'ne. Higeno Jekopu'a anage hu'ne, Zanavrenka nagrite egena asomu kea huznantaneno.

Josef svarede sin Fader: »Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her.« Da sagde han: »Bring dem hen til mig, at jeg kan velsigne dem!«

10 Hagi Israeli'a hago ozafareno avurga keso'e osu'ne. Ana higeno Josefe'a ne'mofavreararena zanavreno uravao higeno, zananukino antako huzanante'ne.

Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, saa at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham, og han kyssede og omfavnede dem.

11 Ana huteno Israeli'a anage huno Josefena asmi'ne, Nagra kagrira kvugosafina onkagegahue hu'na nagesa antahi'noanagi, menina Anumzamo'a natrege'na kagri'ene, mofavreka'ararena tamagoe.

Og Israel sagde til Josef: »Jeg havde ikke turdet haabe at faa dit Ansigt at se, og nu har Gud endog ladet mig se dit Afkom!«

12 Anante Josefe'a nefa amoteti mofavre'a rarena neznavreno, avugati mopafi kepri hu'ne.

Derpaa tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden paa sit Ansigt.

13 Ana huteno Josefe'a ana mofavre'ararena zanavreno uravao huteno, tamaga azanura Efraemina avreno, Israelina aza hoga kaziga nemino, hoga kaziga azanura Manasena avreno Israelina azan tamaga kaziga ami'ne.

Josef tog saa dem begge, Efraim i sin højre Haand til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Haand til højre for Israel, og førte dem hen til ham;

14 Manase'a nempu'amo mani'neanagi, Israeli'a henka ne'mofo Efraemi asenire tamaga azana, nenteno hoga azana, nempu'amofo asenire anteno, azana anteganti antegma huno zananunte ante'ne.

men Israel udrakte sin højre Haand og lagde den paa Efraims Hoved, uagtet han var den yngste, og sin venstre Haand lagde han paa Manasses Hoved, saa at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.

15 Ana huteno asomu ke Josefena hunenteno amanage hu'ne, korapa'ma nenfa Abrahamu'ene Aisakike Anumzamofo avure vano huna'a kna huno, nagrira Anumzamo mani'zaniafi sipisipi kva nehia kna huno kva hunanteno menina amagnare ehanatie.

Derpaa velsignede han Josef og sagde: »Den Gud, for hvis Aasyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,

16 Havi zampinti naza hu'nea ankeromo, asomura huranantegahie. Nagri nagimo tanagripi me'nigeno, nenfa Abrahamune Aisakikizani zanagimo'enena zanagripina meno vugahie. Hanki zamagra tusi'a vahetami erifore hu'za miko mopafi manigahaze.

den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, saa at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn maa blive nævnet ved dem, og de maa vokse i Mængde i Landet!«

17 Hagi Josefema kegeno nefa'ma azan tamagama Efraemi asenire nentegeno muse nosuno, nefa azana Efraemi aseniretira erino Manase asenire ante'ne.

Men da Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims Hoved, var det ham imod, og han greb sin Faders Haand for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den paa Manasses;

18 Ana nehuno Josefe'a nefana anage huno asmi'ne, Nenfaga e'inahura osunka, amamo kota fore hu'neanki tamaga kazana amamofo asenire anto.

og Josef sagde til sin Fader: »Nej, ikke saaledes, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Haand paa hans Hoved!«

19 Ana hianagi nefa'a i'o nehuno anage hu'ne, Ne'nimoka nagra antahi'noe, Manasempintira rama'a vahe fore nehinkeno, rukazi huno tusi'a vahetami manigahie. Ana hu'neanagi Efraemipintira nefuna agatereno tusi'a vahetami fore huno, miko mopafina rukazi hu'za rankuma ante'za manigahaze.

Men hans Fader vægrede sig og sagde: »Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Ogsaa han skal blive til et Folk, ogsaa han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!«

20 Agra ana kna zupa asomu ke huneznanteno anage hu'ne, Israeli vahe'mo'za vahe'ma asomu kema huzmante'nakura anage hu'za hugahaze. Anumzamo'ma Efraemine, Manasekiznima asomu'ma huzanante'neaza huno Anumzamo'a asomura huramantegahie hu'za hugahaze! Nehuno agra Efraemina, Manase avuga avrente'ne!

Saaledes velsignede han dem paa den Dag og sagde: »Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!« Og han stillede Efraim foran Manasse.

21 Ana huteno Israeli'a Josefena anage huno asmi'ne, Kama nago! Nagra hago fri'za huanagi Anumzamo'a tamagrane mani'neno, tamavreno ete tamafahe'i mopare vugahie.

Da sagde Israel til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.

22 Hagi masavenke huno tretre hu'nea Sekemu agona mopa bainati kazinknonteti'ene atireti'ene Amori vahera zamahe'na hanare'noa mopagi'na kafuhe'ina ozamigahuanki kagri negamue.

Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amoriterne med mit Sværd og min Bue!«