Jenesis 43

1 Ana knafina Kenani mopafina tusi zamagatontoza fore huno vu'ne.

Og Hungeren var svar i Landet.

2 Isipi mopareti'ma mizase'za eri'za e'naza ne'zama nehana hazageno, nezmafa'a amanage huno zamasmi'ne, Ete mago'ene vuta ne'zana ome mizaseho.

Og det skete, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igen og køber os lidt Spise!

3 Hianagi Juda'a amanage huno nafa'amofona asami'ne, Ana kva ne'mo'a hankavenentake ke huranteno amanage hu'ne. Tamagra nagna tamimofoma avreta ome sanage'na tamavufina ontamagegosue huno higeta e'none.

Da talede Juda til ham, sigende: Manden vidnede alvorlig for os og sagde: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

4 Kagrama naganatima atresankeno'ma tagra'enema esaniana, tagra uramita nezanka'a ome miza huta egahune.

Dersom du sender vor Broder med os, ville vi fare ned og købe dig Spise.

5 Hianagi kagrama Benzamenima atresnankeno'ma tagra'nema omesniana tagra ovugahune. Na'ankure ana Isipi kva ne'mo'a amanage huno tasami'ne, Tamagna timimofoma avretama omesazana nagri navumo'a ontamagegahie hu'ne.

Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

6 Anage nehazageno Jekopu'a (Israeli) amanage hu'ne, Tamagra nahigeta ana kva nera magora naganatia mani'ne huta asmi'nageno anankea hu'ne? E'ina'ma hu'naza zamo'a nagrira tusi'a zampi nazeri haviza haze.

Og Israel sagde: Hvi have I gjort ilde mod mig ved at kundgøre Manden, at I havde endnu en Broder?

7 Hianagi zamagra asami'za, Ana kva ne'mo'a ana maka'mota tantahige tantahige huno tagriku'ene, vahetigu'ene, tantahigeno amanage hu'ne, Nermafa'a ofri amne mani'nefi? Hagi magora naganatamimo'a mani'neo? Huno higeta tamagra naganatamimofona avreta eho hani'a nanekea ontahineta kenona'a hu'none.

Og de sagde: Manden spurgte nøje om os og om vor Slægt og sagde: lever eders Fader endnu? have I nogen Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: fører eders Broder ned?

8 Hutazageno Juda'a nafa'amofo Jekopuna amanage huno asmi'ne, Ana ne'mofavre Benzamenina huntegeno nagrane vanigeta, tagrane kagrane mofavre'zagatine tagakura huta ofrita mani'mneno.

Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad den unge Mand fare med mig, at vi kunne gøre os rede og drage hen og leve og ikke dø, baade vi og du og vore smaa Børn.

9 Nagrani'a huvempa huanki'na Benzamenina kegava krintegahue, hanki kvama hu'so'e osanugeno'ma hazenkema eri'na ana knazana nagra erigahue. Hagi kagri kavure'ma avre'na omesuna nagra ana knazana erigahue. Nehanugeno ana knazamo'a nagrane mevava hugahie.

Jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham igen til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.

10 Hianagi tagrama avega ontetasina, menina tagra tare zupa vuta ete huta ne'zana eruntesine.

Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igen.

11 Nezmafa Israeli'a amanage huno zamasami'ne, Tamagrama Benzamenima avreta vunaku'ma hanuta amana hiho, mago'a knare'nare zafa rgama mopatifima me'neana kutamifina erinerita mago'a tusa masevene (balm), tumemofo rima'ane, (honey) mananentake masavene, mananentake zafa rine, pistasios zafa ragane, almoni zafa raganena eri'neta vuta ana kva nera musezana ome amiho.

Og Israel, deres Fader, sagde til dem: Om det saa skal være, da gører dette: tager af Landets bedste Frugt i eders Sække og fører ned til Manden som Skænk: lidt Balsam og lidt Honning, Urter og Ladanum, Pistacienødder og Mandler.

12 Ana nehuta mago'a zagoa eri aguheta tamazampina e'rineta, zamage kaniza e'ririnegahazanki, kutamifima erarinagetama erita e'naza zagonena erineta vuta ome amiho.

Tager og andre Penge med eder; og tager de Penge, som vare komne oven i eders Poser, igen med eder; maaske det er en Vildfarelse;

13 Ana nehutma nagna tami'mofona otita ame huta avretma ete ana kva nete viho.

og tager eders Broder og gører eder rede, farer igen til Manden!

14 Hagi nunamu huankino hihamu'ane Anumzamo ana ne'mofo avure asunku huramantesuno'a, mago neramafune, Benzamenikiznia zanatre sanigeke ete egaha'e. Hagi nagrama mofavre ni'amokizmigu'ma nasunku'ma hanuna, nagra nasunku nehu'na manigahue.

Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader eders anden Broder og Benjamin følge tilbage med eder; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa faar jeg være berøvet mine Børn.

15 Jekopu'a anage hige'za mofavre naga'amo'za ana muse'zana (gift) e'neri'za, mago'ane zagoa eriguhe'za zamazampi e'neri'za, Benzamenina nevre'za oti'za Isipi moparega vu'za ana kva ne' Josefe avure uoti'naze.

Saa toge Mændene denne Skænk og toge dobbelte Penge i deres Haand og Benjamin og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten og stode for Josefs Ansigt.

16 Hagi zamagranema nagana'amo Benzameni ne-egeno Josefe'ma negeno'a noma'afi eri'za ne'a amanage huno hunte'ne, Ama vahera zamavarenka nompi ome nezmantenka, mago afu ome ahenka krenka ne'zana retro huo. Na'ankure zamagra nagrane feru ne'zana negahune.

Da saa Josef Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Hus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagtekvæg og lav det til; thi disse Mænd skulle faa Mad med mig til Middag.

17 Eri'za ne'amo'a agrama ke hiaza huno zamavareno Josefe nompi ome zamante'ne.

Og Manden gjorde, som Josef sagde; og Manden førte Mændene i Josefs Hus.

18 Anama huno Josefe eri'za ne'mo'ma zamavareno nompi vige'za kore nehu'za amanage hu'za hu'naze. Ko'ma kutifima eriri rante'nea zagoreku huno tavre noma'afi tanteankino, tantahinegeno tazerino kazokzo eri'za vahe'a trohu neranteno mika donkitinena avre vagaregahie.

Men Mændene frygtede, fordi de bleve førte i Josefs Hus, og sagde: Vi føres her ind for de Penges Skyld, som forrige Gang vare komne tilbage i vore Poser, for at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os og tage os til Trælle med vore Asener.

19 Anage nehu'za Josefe nompi eri'za nete, Josefe no kasante vu'za ome asami'za,

Derfor gik de til Manden, som forestod Josefs Hus, og talede med ham ved Husets Dør.

20 amanage hu'naze, ra netimoke, tagra ko'ma amare e'tama nezama eme miza senona naga e'none.

Og de sagde: Hør mig, min Herre! vi vare jo tilforn dragne ned for at købe Spise.

21 Hianagi ne'zama miza huteta, kantega umsenaku hunte kutima eriheta huta konana, magoke magokemota ne'zama mizase'nona kante zagotia kutimofo avazare me'negeta keteta ama erita e'none.

Og det skete, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, se, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge efter deres Vægt, derfor have vi ført dem med os igen.

22 Aza ana zago'a eririranteneo e'i ana vahera onke'none. Antahita keta osu'neta ana zagone ete mago'ane ne'za miza hanune huta eritru huna zagonena erineta e'none.

Og vi have taget andre Penge ned med os til at købe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.

23 Anage hazageno Josefe eri'za ne'mo'a amanage huno zamasmi'ne, Knare huta manigahazanki koro osuta akoheta maniho. Tamagri Anumzane, neramafa Anumzamo kutamifina zagoa eriramante'negahie. Nagra zagotmia ko namizage'na eri'noe. Nehuno Simeoni ome avreno eme zami'ne.

Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud har givet eder en Skat i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

24 Ana huteno Josefe eri'za ne'mo'a nompi zamavareno eno, tina tagi zamige'za zamaga sese nehazageno, donki zamimofona ne'zana zami'ne.

Og Manden førte Mændene i Josefs Hus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.

25 Ana nehazage'za Josefe'ma agra noma'afi ferura ne'za negahune hige'za antahi'nagu avega ante'za mani'ne'za musezana (gift) eri antente'naze.

Men de gjorde Gaven rede, indtil Josef kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde faa Mad der.

26 Hagi Josefe'ma nontegama ne-ege'za nege'za, musezama eri'za e'naza zana eme nemi'za mopafi zamarena re'za avuga kepri hunte'naze.

Og Josef kom ind i Huset, og de bare ham den Skænk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.

27 Anante Josefe'a knare huta mani'nazo huno hu so'e hunezmanteno, anage huno zmantahige'ne, Ko'ma neramafanku'ma ozafa reno mani'ne huta nasmi'nazana, agra menina knare huno mani'nefi? Ofri mani'neo?

Men han hilsede dem og sagde: Gaar det eders Fader, den gamle, vel, som I talede om? lever han endnu?

28 Hige'za zamagra anage hu'za asmi'naze, Nerafa'a eri'za nekamo'a knare huno ofri mani'ne. Anage hu'za nesami'za agafi kepri hu'za razampi antahimi'naze.

De sagde: Det gaar din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøjede sig og faldt ned for ham.

29 Ana hunentageno kesga huno nagna'amofo Benzameni, nerera mofavre negeno amanage huno hu'ne, Ama mofavrea neragana e'ma hutama nasmi'naza mofavrefi? Josefe anage nehuno, Anumzamo'a knare huno mofavrenimoka kaza huno asomu hugantegahie hu'ne.

Da opløftede han sine Øjne og saa Benjamin sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I talte til mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!

30 Josefe'a negna negeno zavi atesia agesa higeno, hantka huno zamatreno zavi ate'sia kumaku hakreno nemasefinka asafi (rum) ufreno zavi ome ate'ne.

Og Josef skyndte sig; thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han søgte et Sted, hvor han kunde græde, og han gik ind i Kammeret og græd der.

31 Zaviteteno avugosa sese huteno asu'zana eri rentrako nehuno, megi'a atiramino amanage huno zamasmi'ne, ne'za atinketa namaneno.

Og der han havde toet sit Ansigt, da gik han ud, og han holdt sig og sagde: Sætter Maden frem!

32 Josefe ne'zana arure atimi'za, zamagrira arure atinte zamante'za, Isipi naga'mo'za zamagragu ne'zana ne'naze. Na'ankure Isipi vahe'mo'za Hibru vahe'enena magopina bretia onegahaze. Isipi vahe'mo'za Hibru vahe'enema magopi kave ne'zankura zamesra huno zamagotegahie.

Saa satte de for ham særskilt og for dem særskilt og for Ægypterne, som aade med ham, særskilt, fordi Ægypterne ikke kunde æde Brød med Hebræerne; thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.

33 Hagi pusa mofavrereti agafa huno fore hu'nare, ranteti vuno osite zamazeri rempi huzmantage'za mani'ne'za tusi'a zampi zamano nevazige'za zamagogogu nehu'za ovufi avufi hu'naze.

Og de sade lige for ham, den førstefødte efter sin Førstefødsel og den yngste efter sin Ungdom; og Mændene forundrede sig imellem sig indbyrdes.

34 Josefe itareti eri'za vahe'mo'za ne'zana refko hu'za afuhe'i ome ante nezmante'za, Benzameni tafepina 5fu'a vahe'mo'za nega ne'za antente'naze. E'ina hige'za magopi mani'ne'za knare hu'za ne'zane, tine nene'za muse hu'naze.

Og han lod bære Retter af det, som var for ham, til dem, og lod Benjamins Ret være mere end alle de andres Retter, fem Gange; og de drak og bleve drukne med ham.