Jenesis 38
1 Mago zupa Juda'a afuhe'ina nezamatreno Adulami kumate ne' Hira'e nehaza ne'ene umani'ne.
På denne tid drog Juda ned fra det sted hvor hans brødre bodde, og han tok inn til en mann i Adullam, som hette Hira.
2 Juda'a anantega Kenani ne' Sua'e nehaza ne'mofo mofa keteno, a' erino anteno mase'ne.
Der så Juda datteren til en kana'anittisk mann som hette Sua; og han tok henne til hustru og gikk inn til henne.
3 Ana higeno amu'ene huno ne' kasentegeno, agra Eri'e huno agi'a antemi'ne.
Og hun blev fruktsommelig og fødte en sønn og kalte ham Er.
4 Anante mago'ene amu'ene huno ne' kasenteno, Onani'e huno agi'a ante'ne.
Så blev hun atter fruktsommelig og fødte en sønn, og hun kalte ham Onan.
5 Ana a'mo'a mago'ene ne' kasenteno Sela'e huno agi'a ante'ne. Juda'a Kezipi mani'negeno nenaro'a ne'mofavrea kase ante'ne.
Siden fødte hun ennu en sønn og kalte ham Sela; da han blev født, var Juda i Kesib.
6 Hanki Juda'a agonesa ne'mofavre'a Erina mago a' avre ami'ne. Ana a'mofo agi'a Tema'e.
Og Juda tok en hustru til Er, sin førstefødte sønn; hun hette Tamar.
7 Ana hianagi Judana agonesa mofavre'a Eri'a Ra Anumza'mofo avufi havi avu'avaza higeno, Ra Anumzamo'a ahe fri'ne.
Men Er, Judas førstefødte, mishaget Herren, og Herren lot ham dø.
8 Juda'a amanage huno Onanina asami'ne, Nempuka'amofo kento ate vunka, nefu a' eneriankna avu'ava hunka, negafu a' erigeno, negafu mofavre kasenteno.
Da sa Juda til Onan: Gå inn til din brors hustru, og ta henne til ekte i din brors sted og opreis din bror avkom.
9 Hianagi Onani'a antahi'ne, kento a'mo kasentesia mofavrea agri mofavre omanigahiankino, nempu'amofo a' ene nemaseno'a avufga rina, nefu mofavre antemi'zanku mopafi atre'ne.
Men Onan visste at avkommet ikke skulde høre ham til; når han derfor gikk inn til sin brors hustru, spilte han sæden på jorden for ikke å gi sin bror avkom.
10 E'inama agra hiazanku Ra Anumzamo'a musena osuno, ahe fri'ne.
Men det var ondt i Herrens øine det han gjorde, og han lot også ham dø.
11 Anante Juda'a nenofero Temana anage huno asmi'ne, Negafa nontega vunka kento a' umani'negeno, ne'niamo Sela'a ra hute'na'e. Higeno Tema'a vuno nefa nompi umani'ne.
Da sa Juda til Tamar, sin sønnekone: Bo som enke i din fars hus, til Sela, min sønn, er blitt voksen! For han tenkte: Ellers kommer også han til å dø, som hans brødre. Så drog Tamar hjem og bodde i sin fars hus.
12 Mago'a zagegafu evutegeno Sua mofa, Juda nenaro'a frigeno, zamasunku hu'za zavi atazageno ana kna vagaretegeno, Juda'a sipisipi azoka neharerega Timna kumate agrane, arone'a Adulamu kumateti ne' Hira'ene vu'na'e.
Da nu en lengere tid var gått, døde Suas datter, Judas hustru, og da sørgetiden var over, gikk Juda op til Timna, til dem som klippet hans får, og hans venn Hira fra Adullam var med ham.
13 Mago'a vahe'mo'za Temana ome asami'za, Konkeno negnofero'a sipisipi'a azoka hareku Timna kumate evu'ne.
Da det nu blev fortalt Tamar at hennes svigerfar var på vei op til Timna for å klippe sine får,
14 Hazageno ana a'mo kento kukena hate netreno amne kukena huno, avugosa refineteno, Enaim kuma'mofo kasante Timna vu kante emani'neno, amanage huno agesa antahine, Sela'a hago ra hu'neanagi, a' ka'e huno navre omi'ne.
tok hun sine enkeklær av og la et slør om sig og hyllet sig inn i det og satte sig ved inngangen til Ena'im, på veien til Timna; for hun så at Sela var blitt voksen, og at hun allikevel ikke var gitt ham til hustru.
15 Hagi Juda'ma ana a'ma eme negeno'a, monko a' mani'ne huno agesa antahi'ne. Na'ankure ana a'mo'a avugosa refiteno mani'negeno keso'e osu'ne.
Da Juda så henne, tenkte han det var en skjøge; for hun hadde tilhyllet sitt ansikt.
16 Agra kana atreno ana a'mofonte vugantuteno amanage hu'ne, Menina knare kagranena umasegahuo? Agra mofavre'amofo are huno ontahi'ne. Tema'a amanage huno antahige'ne, Na'a namitenka nagra'nena umasegahane?
Så bøide han av fra veien og gikk bort til henne og sa: Kom, la mig gå inn til dig! For han visste ikke at det var hans sønnekone. Da sa hun: Hvad vil du gi mig for å gå inn til mig?
17 Higeno agra kenona'a huno, Afuzaga ni'afinti mago ve meme avrentegantegahue huno asmi'ne. Ana a'mo'a amanage huno asmi'ne, Knare mago kamente'zana avame'za naminanke'na azeri nenugenka, henka'a avrente nantegahampi?
Han svarte: Jeg vil sende dig et kje av min buskap. Da sa hun: Ja, dersom du vil gi mig et pant, til du sender mig det.
18 Higeno ana ne'mo'a amanage hu'ne. Avame'zana nagra na'a kamigahue? Higeno ana a'mo'a anage hu'ne, rinine, knankempi kvasese nofi'ene, kazampima eri'nana azompa ka'ane namigahane. Higeno ana miko'za nemino ome anteno masegeno agriteti amu'ene hu'ne.
Han sa: Hvad skal jeg gi dig til pant? Hun svarte: Ditt signet og din snor og staven som du har i hånden. Det gav han henne og gikk så inn til henne, og hun blev fruktsommelig med ham.
19 Anante otino vuno avugosafi refite'neaza eri netreno, kento kukena omeri hankre'ne.
Og hun stod op og gikk sin vei, og hun la sitt slør av sig og tok på sig sine enkeklær.
20 Juda'a rone'a Adulami ne'te, kasefa ve meme avre amigeno ana a'ma ami'neaza azampinti erinogu ome hakeana ana ara onke'ne.
Og Juda sendte kjeet med sin venn fra Adullam for å få pantet tilbake av kvinnen; men han fant henne ikke.
21 Agra ana a'mofo kumate vahe zamantahigeno, Havi anumzamofo mono nompima monko a'ma Enaimima vu kantegama nemania ara ina'ne? Hige'za zamagra amanage hu'naze, Havi anumzamofo mono nompina, monko ara amafina omani'ne.
Og han spurte folkene der på stedet og sa: Hvor er skjøgen, hun i Ena'im, ved veien? De sa: Det har ikke vært nogen skjøge her.
22 Ana ne'mo'a ete Judante vuno, amanage ome hu'ne, ana ara hake'na erifore osuge'za, ana kumapi vahe'mo'za amafina monko ara omani'ne hu'naze.
Så kom han tilbake til Juda og sa: Jeg fant henne ikke, og tilmed sa folkene der på stedet: Det har ikke vært nogen skjøge her.
23 Anante Juda'a amanage hu'ne, Aru vahe'mo'za tagiza resagi atregeno ana a'mo erino. Hago ama'i ve meme avre kamugenka, ana ara ome hakenka eri fore osane.
Da sa Juda: La henne ha det, så vi ikke skal få skam av denne sak! Kjeet har jeg jo sendt henne, men du fant henne ikke.
24 Henka 3'a ikana evutegeno, Judana amanage hu'za asami'naze, neganofero Tema'a savri huno vano nehuno mofavre amu'ene hu'ne. Hazageno Juda'a anage hu'ne, Avre fegi atreta ana ara tevefi kre kasegeho!
Så gikk det omkring tre måneder; da kom folk og sa til Juda: Tamar, din sønnekone, har drevet hor, og nu er hun også blitt fruktsommelig i hor. Og Juda sa: Før henne ut, hun skal brennes!
25 Ana ara avazu hu'za fegi'a atirmizageno, ana a'mo'a huno, Nagrama namu'ene hu'noana ama zamofo nefanteti mofavrea eriri'noe. Nehuno ana zana zamige'za eri'za nenoferonte vu'za anage hu'za ome asami'naze, muse (plis) hugantoanki ko, ama rinine, anankempi avasese'zane, azompa aza suzane?
Men da hun blev ført ut, sendte hun bud til sin svigerfar og lot si: Det er med den mann som eier disse ting, jeg er blitt fruktsommelig. Og hun sa: Se efter hvem som eier dette signet og disse snorer og denne stav!
26 Higeno Juda'a ana zantmima keno antahino'ma nehuno'a amanage hu'ne, Tema'a nagrira nagatereno knare avu'avaza hu'ne. Haviza hu'na nagra nenamofo Selana avre omugeno anteno omase'ne. Nehuno Juda'a ete mago'ene ana a'enena uomase'ne.
Og Juda kjente dem igjen og sa: Hun er i sin gode rett mot mig fordi jeg ikke har gitt henne til min sønn Sela. Og han hadde ikke siden omgang med henne.
27 Ana a'mo mofavre anteku nehigeno, keana kugave'za rimpafina mani'na'e.
Da den tid kom at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.
28 Anante mofavre kasenentegeno mago'mo azana ante kamategeno, aza huno mofavre kasemi a'mo'a koranke osi nofi azante kinenteno, amanage hu'ne, Ama mofavremo koteno e'ne.
Og i det samme hun fødte, stakk den ene hånden frem; da tok jordmoren og bandt en rød tråd om hans hånd og sa: Denne kom først frem.
29 Hianagi eteno azana anamagi agu'ategeno, ete mago'mo atiramine. Ana a'mo'a anage hu'ne, Inankna hunka kagra anafe hunka agaterenka ane, nehuno agi'a Peresi'e huno antemi'ne.
Men så drog han sin hånd tilbake, og da kom hans bror frem, og hun sa: Hvor du har brutt dig frem! Og de kalte ham Peres.
30 Hanki amefiga'a nefu osi koranke nofi'ma azante kinte'nemo atiramigeno, agi'a Zela'e huno antemi'ne.
Så kom hans bror frem, han som hadde den røde tråd om hånden; ham kalte de Serah.
