Jenesis 32
1 Jekopu'a kantega nevigeno, Anumzamofo ankeromo'za agrite efore hu'naze.
Og Jakob for sin veg framigjenom, og Guds englar møtte honom.
2 Hagi Jekopu'ma nezmageno'a amanage hu'ne, Ama Anumzamofo nonkumare, nehuno agi'a Mahanaimie huno ante'ne.
Då Jakob såg deim, sagde han: «Dette er Guds herlæger, » og han kalla den staden Mahanajim.
3 Jekopu'a ke erino vu vahe huzmantege'za vugote'za nefu Iso mani'nere Idomu moparega, mago agi'a Seirie nehazarega vu'naze.
Og Jakob sende folk fyre seg til Se’irlandet, til Edomsmarki, med bod til Esau, bror sin.
4 Hagi Jekopu'a mago'ene amanage huno huzmante'ne, Amanage huta ranimofo Isona ome asamiho, eri'za neka'a Jekopu'a anage hie, nagra Lebani mopafi mani'noreti menina neoe.
Og han sagde deim fyre: «So skal de segja med herren min, Esau: «So segjer Jakob, tenaren din: «Eg hev halde til hjå Laban, og trøytt der til no.
5 Nagra bulimakao afutaminki, donkiraminki, memeramine, sipisipi kevuzagane, eri'za veanine zamavare'na ne-ena ranimoka kagrama kasunku'ma hunantenka mago krimpama hunka antahinamisanku hunezmantoe, hie huta ome asmiho.
Og eg hev fenge meg uksar og asen og småfe og drengjer og gjentor, og no var eg huga til å senda deg bod um dette, herre bror, um eg kunde gjera deg blid på meg.»»»
6 Hige'za kema eri'za vu'naza vahe'mo'za ete e'za Jekopuna amanage hu'za eme asmi'naze, Negafu Isona ome asamunanagi kantega tutagiha hugantenaku ne-ege'za, 400'a vahe'mo'za avega hu'za neaze.
Og dei kom attende til Jakob og sagde: «Me råka Esau, bror din, og rett no kjem han sjølv til møtes med deg, og fire hundrad mann med honom.»
7 Hazageno Jekopu'na tusi amano vazigeno agu'amo tare nehigeno, miko'a zama'ane vahe'ane, bulimakao kevune, memeramine, sipisipiramine, kemoriramina tarefi refko huno kevu huzmantene.
Då vart Jakob ovleg rædd, og det var so bringa hans vilde snøra seg i hop. Og han bytte folket som var med honom, og sauerne og nauti og kamelarne, i tvo hopar,
8 Amanahu agesa agra antahi'ne, Iso'ma, mago kevuma ha'ma eme huzmantesigeno'a, mago kevu'moza fresnaze, huno nehuno tare kevua refako hunte'ne.
og sagde: «Um Esau kjem yver den eine hopen og slær honom ned, so kann den hopen som att er, få berga seg undan.»
9 E'ina nehuno amanage huno Anumzamofontega nunamuna hu'ne, Nenageho Abrahamu Anumzane, nafa'nimofo Aisaki Anumzana, Ra Anumzamoka Kagra nasaminka, ete kagra mopaka'are nagaka'arega vuge'na, kazeri knare hugantaneno hunka hu'nane.
Og Jakob sagde: «Du Gud åt Abraham, godfar min, du Gud åt Isak, far min, du Herre, som sagde til meg: «Far attende til landet ditt og fødesheimen din, og eg skal gjera vel imot deg» -
10 Nagra knare osu vahe mani'nogenka vagaore kavesizane, kema hu'nante amage ante avu'avazanena Kagra eri'za vahekamo'na naveri' hu'nane. Hagi nagra magoke azompa eri'nena Jodani tina takahe'na vu'noe. Hanki menina nagra tare seli nonku'ma eme ki'na mani'noe.
eg er ikkje verd all den miskunn og all den truskap du hev vist imot tenaren din; for med stav i hand gjekk eg yver denne Jordanelvi, og no er eg vorten til tvo store hopar.
11 Koro nagesa nehige'na, nagra nunamu nehuanki, nenfu Iso azampintira, nagu'vazio. Na'ankure eme nenaheno, mofavre ni'ane, nezamareranena zamahegahianki naza huo.
Å, berga meg for Esau, bror min; for eg er so rædd honom; eg ottast han kann koma og slå i hel meg og mine, både mor og born.
12 Na'ankure Kagra hunka, Nagra kazeri ra neha'nena kagehe'za hagerinkenafi kasepankna hanage'za, vahe'mo'zahampri hana hugara osugahaze, hunka ko nagrira hunante'nane.
Du hev då sjølv sagt: «Eg skal allstødt gjera vel imot deg og lata ætti di verta som havsens sand, som det ikkje er tal på.»»
13 Hagi ana kenagera anante maseteno, kotigeno otino mika'zama erino e'nefintira ase'ma hu'neama'a refko huno muse'za nefu Iso ami'za eri atru hu'ne.
So var han der um natti, og av alt det han åtte, tok han ut ei gåva til Esau, bror sin:
14 200'a a' memeraminki, 20'a ve memeraminki, 200'a sipisipiraminki, 20'a ve sipisipiraminena zamavarenenteno,
tvo hundrad geiter og tjuge bukkar, tvo hundrad søyor og tjuge verar,
15 30'a kemori afuzagane anenta'zmine, 40'a a' bulimakaoramine, 10ni'a ve bulimakao afuzagagi, 20'a a' donkiraminki, 10ni'a ve donki afutaminki huno zamarente'ne.
tretti mjølkekamelar med fyli deira, fyrti kvigor og ti vetrungsuksar, tjuge asenfyljur og ti asenfolar.
16 Ana huteno eri'za vahe'amokizmi huzmantege'za afu'zaga kevure kevure refko hute'za rure rure zamavare'za nevazageno amanage huno zamasmi'ne, navuga vugoteta nevuta rure rure zamavareta viho,
Og han let drengjerne sine fara i vegen med dette, kvar drift for seg, og sagde med deim: «Far de fyre meg, og lat det vera eit godt stykke millom kvar drift!»
17 huno nehuno, kotama vaza nagamokimire'ma vugotama hia eriza nera, amanage huno hankave ke asmi'ne, Nenfu Iso'ma eno emenegageno, igati vahe'moka, iga nevane, aza afu'zaga zamaregotenka neane? huno kantahigesigenka,
So sagde han med den fyrste av deim: «Når Esau, bror min, møter deg, og han talar til deg og spør: «Kven høyrer du til, og kvar skal du av, og kven eig den bølingen, som du driv?»
18 amanage hunka asmio, eri'za vahekamofo Jekopu afutamine. Muse'za ramofo nefu Iso ami'zane, hagi agra henka tamage'a ne-e hiho.
då skal du segja: «Jakob, tenaren din; det er ei gåva han sender Esau, herren min, og snart kjem han sjølv etter.»»
19 Hanki anante anante'ma hu'za henkama vutere haza afu kevuraminte'ma kvama hu'zama vaza eri'za vahe'tmina kantegama Iso'na kesuta anankege ome asamiho, huno huzmante'ne.
Sameleis tala han til den andre og den tridje og til alle drivarane, og sagde: «De som eg no hev sagt, skal de segja med Esau, når de møter honom.
20 Anage nehuno mago'ene amanage huno huzmante'ne, Eri'za vaheka'a Jekopu'a agra tamefiga'a ne-e huta hiho. E'i anankema hu'neana, na'ankure kote'na museza ami'nenkeno e'nerino rimpa fru hutena, henka avufima ome negesugeno'a muse huno navregahie huno Jekopu'a agesa nentahino hu'ne.
Og dette skal de og segja: «Snart kjem Jakob, tenaren din, etter.»» For han tenkte: «Eg vil blidka honom med denne gåva, som eg sender fyre meg, og sidan vil eg sjå honom i andlitet; kann henda han då tek vel imot meg.»
21 Anage huno nentahino huzmantege'za ana musezama amisia afu kevua zamavare'za vugota hu'za vazageno, ana kenagera seli noma ki'za mase'nare Jekopu'a anante mase'ne.
So for dei fyre med gåva, og sjølv var han i lægret den natti.
22 Ana kenage amu'nompi Jekopu'a otino a' trema'ane, eri'za mofatrene, 11ni'a mofavre'ane zamavareno Jabok osi tina kagata hu'nere ome zamatrege'za takahe'za vu'naze.
Same natti reis han upp, og tok båe konorne og båe ternorne sine og alle dei elleve sønerne sine og gjekk yver Jabbokvadet.
23 Zamavreno ome zamatreteno eri'za vahe'a huzmantege'za, maka afufenoma'a eri'za takahe'za vu'naze.
Han tok og flutte deim yver åi, og alt han åtte, førde han yver.
24 Anante Jekopu'a agrake mani'negeno, kenagera mago ne' anante ege'ne ogazafe agazafe hu'neke, oretufe aretufe nehakeno vuno kotu'za hu'ne.
So var Jakob att åleine. Då kom det ein mann og drogst med honom radt til i dagingi.
25 Ana ne'mo'ma keama Jekopuma agate'marega osuno'a, amumazinare regri'nea zaferinare ahegeno Jekopuna amumazinamo'a avazu hurami'ne.
Og då han såg at han ikkje kunde råda med honom, snart han mjødmeskåli hans, og mjødmi gjekk or led på Jakob, medan dei drogst.
26 Ana higeno ana ne'mo'a amanage hu'ne, Kotu'za hianki natrege'na va'neno, huno ana ne'mo'a higeno, Jekopu'a ana nekura huno, Katra'nena ame hunka ovugahananki, asomu hunantetenkage vugahane, huno higeno,
Og han sagde: «Slepp meg, for no er det dagen.» Men Jakob sagde: «Eg slepper deg ikkje, utan du velsignar meg.»
27 ana ne'mo'a antahigeno, Kagi'a azage, higeno, Nagra Jekopu'ne huno asamigeno,
«Kva heiter du?» spurde mannen. «Jakob, » svara han.
28 ana ne'mo'a huno, Mago'ene kagrikura Jekopu'e hu'za osugahaze. Na'ankure Anumzane, mopafi vahe'ene hara hunka agatere'nanku menina kagi'a Israelige.
Då sagde mannen: «Du skal ikkje lenger heita Jakob, men Israel. For du hev stridt med Gud og med menner, og vunne.»
29 Higeno Jekopu'a antahigeno, Muse (plis) hugantoanki kagika'a nasamio, huno antahigegeno, Na'anku Nagri nagigura nantahi negane? Nehuno anante asomu hunte'ne.
Og Jakob spurde honom og sagde: «Kjære deg, seg meg namnet ditt!» Men han svara: «Kvi spør du etter namnet mitt?» Og han velsigna honom der.
30 Higeno Jekopu'a huno, Nagra Anumzamofo avufi koanagi ofri manue, nehuno Jekopu'a ana kumakura Penielie huno agi'a ante'ne.
Og Jakob kalla den staden Peniel; «for eg hev set Gud, andlit mot andlit, » sagde han, «og endå berga livet.»
31 Penieli kumara agateretegeno, zagemo'a hanati anamifi tegeno, revazmu revazmu huno vu'ne. Na'ankure amumazinamo'a ruvazu hu'negu anara hu'ne.
Og med same han var komen framum Penuel, rann soli. Og han var halt i mjødmi.
32 Ana hu'negu menina Israeli vahe'mo'za zagagafamofo amumazinamo'ma agezafima eme regri'nerema me'nea ame'a nonaze. Na'ankure Jekopu amumzinama avako'ma hu'nea zanku hu'za nonaze.
Difor er det so den dag i dag, at Israels-sønerne aldri et den store seni som er på mjødmeskåli, av di han snart mjødmeskåli hans Jakob på den store seni der er.
