Jenesis 30

1 Resoli'a mofavrea Jekopuna kase omino nuna'amofo kaniverenenteno, amanage huno Jekopuna asami'ne, Mofavre onte manine'na frisugi, Mofavre eri fore hunamio.

Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.

2 Higeno Jekopuna asi vazigeno Resolina rinkfa henenteno amanage hu'ne, Nagra Anumzana omani'noanki, aza karimpa erikigenka mofavrea kamu'enena hunka kasenontane.

Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?

3 Higeno Resoli'a amanage hu'ne, Kato mofani'a Bilha'a ama mani'neanki, antenka masegeno mofavre kase naminkeno, agripinti nagranena ana zanke hu'na mofavrea eri fore haneno.

Da sagde hun: Se, der er min Tjenestepige Bilha, gak ind til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa bygges op ved hende.

4 Anage nehuno kato mofa'a Bilhana amigeno anaroza higeno, Jekopu'a anteno mase'ne.

Saa gav hun ham Bilha, sin Pige, til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

5 Ana higeno Bilha'a Jekopunteti amu'ene huno ne'mofavre kasente'ne.

Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn.

6 Resoli'a amanage hu'ne, Anumzamo'a fatgoza hu'nane nehuno, nunamuni'a antahinamino ne'mofavre namie. Nehuno agi'a Dani'e huno ante'ne.

Da sagde Rakel: Gud har dømt mig og hørt ogsaa min Røst og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan.

7 Resoli kato mofa Bilha'a ete mago'ene amu'ene huno Jekopuna ne'mofavre kase amigeno tare se'ne.

Og Bilha, Rakels Pige, undfik igen og fødte Jakob den anden Søn.

8 Resoli'a nevreno anage hu'ne, nuna nimofona tusiza hu'na kruno renente'na agateroe. Anage nehuno ana mofavremofo agi'a Naftali'e huno ante'ne.

Da sagde Rakel: Jeg har kæmpet Guds Kampe med min Søster, jeg har og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naftali.

9 Hanki Lia'a mago'ene mofavre onte mani'neno keana higeno, kato mofa'a Zilpana avreno Jekopu nenaroza hinogu eme ami'ne.

Og Lea saa, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru.

10 Lia kato mofa Zilpa'a Jekopuna ne'mofavre kase ami'ne.

Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.

11 Anante Lia'a amanage hu'ne, Na knare'za hue, nehuno agi'a Gati'e huno antemi'ne.

Da sagde Lea: Til Lykke! og hun kaldte hans Navn Gad.

12 Lia kato a'mo Zilpa'a ne'mofavre Jekopuna kase amigeno tare se'ne.

Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.

13 Ana higeno Lia'a anage hu'ne, Nagra muse huankino, a'nemo'za muse hu'mo'e hugahaze. Nehuno Asa'e huno agi'a antemi'ne.

Da sagde Lea: Held mig! thi Døtre prise mig lykkelig; og hun kaldte hans Navn Aser.

14 Witi taga hu'za eme vatu nehaza knare, Rubeni'a vano hiregati mago'a rone hunte flaua raga (Mandrake) erino nerera Lia hirega e'ne. Higeno Resoli'a amanage huno Liana antahige'ne, Muse (plis) hugantoanki Rubeni'ma rone hu flaua'mofo raga'a eme kami'nefintira mago'a namio.

Og Ruben gik i de Dage, man høstede Hvede, og fandt Dudaim paa Marken og bar dem til Lea, sin Moder; da sagde Rakel til Lea: Kære, giv mig af din Søns Dudaim!

15 Hianagi Lia'a amanage hu'ne, Kagrama nenavema hanre'nanana, e'i osi zampi? Hutenka menina ne' mofavrenimo'ma ronema hu flauama erino'ma e'nea erisue hunka nehano? Higeno Resoli anage hu'ne, Ha knarere, ana ronehu flauama namisana nona'a Jekopu'a meni kenage kagrane emasegahie.

Og hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du har taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudaim? Og Rakel sagde: Derfor maa han ligge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim.

16 Higeno ana zupa kinaga Jekopu'a hozaregati ne-egeno, Lia'a kantegati ome nevreno anage huno asmi'ne, mofavre'nimo'ma rone hu flauama erino e'nea flauateti Resolina nemina, kagrira ko miza se'noanki, kagra enka nagrane emasegahane. Higeno ana kenege Jekopu'a Lia'ene umase'ne.

Der Jakob kom af Marken om Aftenen, da gik Lea ud imod ham og sagde: Til mig skal du komme ind; thi jeg har tinget dig for min Søns Dudaim; saa laa han hos hende den samme Nat.

17 Anumzamo'a Leana antahi amigeno, amu'ene huno 5fu'mofona ne'mofavre Jekopu'na kase ami'ne.

Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn.

18 Lia anage hu'ne, Anumzamo'a mizani'a namie, na'ankure eri'za mofani'a nenave avre amugeno anteno masegeno mofavre kase nami'ne. Huteno agi'a Isaka'e huno antemi'ne.

Og Lea sagde: Gud har givet mig min Løn, fordi jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaskar.

19 Lia'a Isaka amageteti amu'ene huno 6simofona ne'mofavre Jekopuna kase ami'ne.

Og Lea undfik igen og fødte Jakob den sjette Søn.

20 Lia'a anage hu'ne, Anumzamo'a mareri'nea miza muse hunanteno nami'neankino, menina nenave'a nagrira antahinamigahie. Na'ankure 6si'a ne'mofavre kase amue. Nehuno agi'a Zebuluni'e huno ante'ne.

Og Lea sagde: Gud har givet mig, ja mig en god Gave; nu vil min Mand bo hos mig, thi jeg har født ham seks Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon.

21 Henka'a Lia'a Zebuluni amagetetira mofara mago anteno agi'a Daina'e hu'ne.

Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.

22 Anantera Anumzamo'a Resoli nunamuna antahi'nemino mofavre ante ku'a eri vasanente'ne.

Og Gud ihukom Rakel, og Gud hørte hende og aabnede hendes Moderliv.

23 Ana higeno amu'ene huno ne'mofavre kasenenteno anage hu'ne, Anumzamo'a nagaze zana eri amne hunante huno nehuno,

Og hun undfik og fødte en Søn og sagde: Gud har borttaget min Forsmædelse.

24 agi'a Josefe'e huno antenemi'no anage hu'ne, Anumzamo'a ne'mofavrea mago'ene namisie.

Saa kaldte hun hans Navn Josef og sagde: Herren give mig endnu en anden Søn!

25 Hagi Resoli'a Josefema kasentetegeno Jekopu'a Lebanina amanage huno asami'ne, nonkuma'niare mopani'arega vunaku huanki hunantege'na va'neno.

Og det skete, der Rakel havde født Josef, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaa til mit Sted og til mit Land.

26 A'neni'ane mofavre nagani'ane zamagriku hu'na eri'zanka'a eri'na e'noanki natregena va'neno. Hagi kagrake'za eri'zama erigante'noa zana kenka antahinka hu'nane.

Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg har tjent dig, og jeg vil vandre bort; thi du kender min Tjeneste, hvorledes jeg har tjent dig.

27 Hianagi Lebani'a amanage huno Jekopuna asami'ne, Nagrama kasnampa hu'na kagri'ma kagoana, nagrane mani'nankeno Ra Anumzamo'a kagriku huno asomura hunenante. Hagi menima kagrama kavesi nantesunka nagrane manio.

Da sagde Laban til ham: Kære, maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! jeg har en Anelse om, at Herren har velsignet mig for din Skyld.

28 Nehuno Lebani'a ru'ene kea avazu huno anage hu'ne, Kema hananama'a ana avamente kamigahue. Hagi miza agi ahenanto.

Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.

29 Higeno Jekopu'a amanage huno asami'ne, nagrama eri'zanka'a eri'na neogeno maka afukamo knareke huno e'neana, kagra kenka antahinka hu'nane.

Og han sagde til ham: Du ved selv, hvormed jeg har tjent dig, og hvad dit Kvæg er blevet til hos mig.

30 Nagrama ome'nogenka, kagra osi'a sipisipi afuzaga ante'nananagi, nagrama erua eri'zampi Ra Anumzamo'a asomu hugantegeno rukazi huno rama'a fore hu'ne. Hagi ina zupa natre'nankena a' mofavreni'a zamaza hugahue?

Thi det, som du havde, før jeg kom, var lidet; men nu har det udbredt sig mangfoldigt, og Herren har velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gøre noget for mit eget Hus?

31 Higeno Lebani'a amanage huno Jekopuna asmi'ne, Na'a nagra kamigahue? Higeno Jekopu'a anage hu'ne, Kagra mago zane hunka onamigahane. Kagra magoke zantfa nagrira hunantegahane, nagra mago'ene afuzagaka'a traza me'nesirega kegava hugantegahue.

Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? Og Jakob sagde: Du skal ikke give mig noget; dersom du vil gøre mig dette, saa vil jeg fremdeles røgte og vogte dine Faar.

32 Hagi menina natrege'na maka afu zagaka'a mani'nafi vano nehu'na, tupri tapri sipisipine, aganumpa lama anenta'ma tegre ramine'niane, tupri tapri hu'nenia memene avre rure ha'nenkeno, e'i ana afu'zagamo nagri miza megahie.

Jeg vil i Dag gaa igennem al din Hjord og skille derfra hvert spættet og spraglet Stykke, hvert sort Stykke iblandt Faarene, og hvad der er spraglet og spættet iblandt Gederne; og dette skal være min Løn.

33 Henka mizama naminaku hanana zupa, havigema hu'zankura e'i anamo eriama hunantegahie. Hakare'a agrono kre ramineni'ane, tupri tapri osu'nenia memempi, aganumpa osu'nenia lama anenta'enema, nagri afupima kenunka kumzafa se'nane huo.

Saa skal min Retfærdighed svare for mig den Dag i Morgen, naar du kommer at bese min Løn; hvad som ikke er spættet eller spraglet iblandt Gederne og sort iblandt Lammene, det skal agtes for stjaalet hos mig.

34 Higeno Lebani'a amanage hu'ne, Ha knareki, kema hanaza huo.

Da sagde Laban: Se, gid det maa være, som du har sagt!

35 Higeno ana zagekna zupage, agra'a Lebani'a vuno maka'a agrono krerami'neane, tupri taprima hu'nea ve memene tupri tapri hu'nea a' memene, efeke hu'neane, aganumpa sipisipi afura avrezamige'za amohe'za afete'are ome ante'za kegava hu'naze.

Og samme Dag skilte han de brogede og spraglede Bukke og alle spættede og spraglede Geder, alt det, som havde noget hvidt paa sig, og alt sort iblandt Faarene, og han gav det i sine Børns Hænder.

36 Lebani'a Jekopuna atreno taregi magoki zagegna vu'are afete afu'zaga'a avreno umanigeno, Jekopu'a ruga'a afu'zagare kegava krino mani'ne.

Og han gjorde tre Dages Rejse imellem sig og Jakob, og Jakob vogtede Labans øvrige Hjorde.

37 Hianagi kegava huno mani'neno tagufa ruzahu ruzahu zafamofo azankunatmi akafrino, ukari'za mago'a nehareno nohareno higeno efeke nehigeno, tupri tapri hu'ne. Ana zafa ukari'ma haregeno'a efeke hu'ne.

Og Jakob tog sig Kæppe af grønt Poppeltræ og Hassel og Kastanie og udskavede hvide Streger paa dem, saa det hvide blev bart, som var paa Kæppene.

38 E'i ana zafa azankunatamina erino vuno sipisipine mememo'za ti nenazare zamavuga ana zotaramina mopafi ome rentetere hu'ne. Hagi tima nenaku esanu'za eme nege'za ve afu'moza a' afu'tamimofo zamagumpi marerihogu anara hu'ne.

Og han lagde Kæppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, hvor Faarene skulde komme at drikke, ret lige for Faarene, og disse parredes, naar de kom for at drikke.

39 Hanki e'i ana zafa azankunatamima rente'nea tva'ontema ve afu'mo'ma a' afumofo agumpima marerinkeno'a, ana afu'mo'a tupri tapri azoka'ene anenta antegahie.

Og Faarene parredes ved Kæppene, og Faarene fødte brogede, spættede og spraglede.

40 Hanki Jekopu'a tupri tapri' azoka'ene ve afu'zaga agra'a suza refko huganti netreno, aganumpa ve afuzaga zamatrege'za Lebani afuzagafi mani'naze.

Saa lod Jakob Lammene skille fra og stillede Faarenes Ansigter overfor det brogede og alt det sorte iblandt Labans Hjord og gjorde sig Hjorde for sig selv alene, og dem lod han ikke komme til Labans Hjord.

41 Hanki hankavenetake ve afu'zagamo'zama a' afumokizmi zamagumpima marerizama nehazageno'a, Jekopu'a ana zafa azankuna zamavuga tinkampi arentetere hu'ne. Ana hige'za zafa azankuna rente'nea tava'onte agumpina mareritere hu'naze.

Og det skete altid, naar de stærkere Faar løb, da lagde Jakob Kæppene for Faarenes Øjne i Renderne, at de skulde parre sig ved Kæppene.

42 Hianagi hankave'a omane'nea ve afu'zagamo'zama, a' afu'mokizmi zamagumpima marerizama nehazageno'a, Jekopu'a ana zafa azankunatamina zamavuga ome reonte'ne. Hagi hankave'a omne'nea afu'zaga e'i Lebani afu'zagagi, hanave afu'zaga Jekopu suzane.

Men naar Faarene vare svage, lagde han dem ikke; saa bleve de svage Labans og de stærke Jakobs.

43 Ana nehuno afu'amo hakare higeno, eri'za vene a'ene, kemorine, donkine, hakare'aza nenteno Jekopu'a feno ne' efore hu'ne.

Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.