< Jenesis 29 >
1 Jekopu'a masetere hume vuno, zage hanati kaziga vahe'mofo mopafi uhanati'ne.
Så gav Jakob sig atter på veien og drog til Østens barns land.
2 Agra kesga huno trazampi keana, tinkerire tagufa afu kevu masenageno ke'ne, ana tikerireti sipisipiramina tina afi'za nezmize. Hanki ana tinkerimofo agitera ra have runkani rente'naze.
Og da han så sig omkring, fikk han se en brønn på marken, og ved den lå det tre flokker småfe. for av denne brønn vannet de feet; men stenen som lå over brønnens åpning, var stor.
3 Anante mika sipisipi kva vahe'mo'za utru hute'za, kerimofo agiteti havea atufe ante'ne'za, tina afi'za sipisipi zamia zamite'za, ete ana havea atufe'za ana kerimofo avazare runkani rentetere nehazane.
Der samlet alle feflokkene sig, og gjæterne veltet stenen fra brønnens åpning og vannet småfeet, og så la de stenen tilbake på sitt sted, over brønnens åpning.
4 Hagi Jekopu'a zamagrikura amanage hu'ne, Nafuheta tamagra igatire? Hige'za kenona hu'za, Tagra Haranitire.
Jakob spurte dem: Mine brødre, hvor er I fra? De svarte: Vi er fra Karan.
5 Hazageno Agra amanage huno zamasmi'ne, Nahori negeho Lebanina ke'nazo? Hige'za zamagra kenona amanage hu'naze, Tagra agrira ke'none.
Så spurte han dem: Kjenner I Laban, sønn til Nakor? De svarte: Ja, vi kjenner ham.
6 Hazageno Jekopu'a zamagrira amanage huno zamasmi'ne, Lebani'a knare huno mani'nefi? Hige'za zamagra hu'za, Agra knare huno mani'ne. Hanki antu ko, agri'mofa Resoli'a sipisipi zaga'ane ne-e.
Da spurte han dem: Står det vel til med ham? De svarte: Ja, det gjør det, og se, der kommer hans datter Rakel med småfeet.
7 Hazageno Jekopu'a anage huno zamasmine, Keho, zagea anamifi megeno afu'zagarami eritru hukna omane'neanki, sipisipi afuzaga tina nezmita zamavareta vinke'za trazana ome neho, huno nehige'za,
Da sa han: Det er jo ennu høi dag, det er ennu ikke tid til å samle buskapen; vann småfeet og gå avsted igjen og gjæt!
8 zamagra amanage hu'naze, E'inahura osu'nenunkeno mika'a emetru hute'nageta, tinkeriretira have avaza'a eritreta tina afi zamisunke'za negahaze.
Men de sa: Det kan vi ikke før alle feflokkene er samlet, og stenen blir veltet fra brønnens åpning; da vanner vi småfeet.
9 Hagi Jekopu'a nanekea zamagrane nehigeno, Resoli'a agra sipisipi kva nehia mofakino, nefa sipisipi zamavareno e'ne.
Mens han ennu talte med dem, kom Rakel med sin fars småfe; for det var hun som gjætte.
10 Jekopu'a nenogo Lebani mofa Resoli'ma sipisipi'ane ne-egeno, negeno vuno tin keriretira havea ome rekrehe huno, nerera nesaro Lebani sipisipia ti afizmi'ne.
Og da Jakob så Rakel, sin morbror Labans datter, og så småfeet som hørte hans morbror til, gikk han frem og veltet stenen fra brønnens åpning og vannet sin morbror Labans småfe.
11 Anante Jekopu'a Resolina antako hunenteno, ranke huno zavi ate'ne.
Og Jakob kysset Rakel og brast i gråt.
12 Jekopu'a Resolina amanage huno asamine, Nafakamofo nesaro Rebeka mofavre mani'noe, higeno Resoli'a agareno vuno nefa ome asmi'ne.
Og Jakob fortalte Rakel at han var hennes fars frende, og at han var sønn til Rebekka; da sprang hun avsted og fortalte det til sin far.
13 Hanki Lebani'a nesaro mofavre nenogo nenekema nentahino'a, ome ke'naku agareno vuno, ome anukino antako hunenteno avreno noma'afi e'ne. Ana higeno Jekopu'a hakare'a kea asami vaga'rene.
Da nu Laban fikk høre om Jakob, sin søstersønn, løp han ham i møte og omfavnet ham og kysset ham og førte ham inn i sitt hus; og han fortalte Laban alt det som hadde hendt.
14 Ana hutegeno Lebani'a amanage huno asami'ne, Kagra nagri kora mani'nane. Higeno Jekopu'a anante mago ika agrane mani'ne.
Da sa Laban til ham: Sannelig, vi er av samme kjød og blod. Og han blev hos ham en måneds tid.
15 Hagi Lebani'a amanage huno Jekopuna asami'ne, Kagra nagri kora mani'nankure hunka amne eri'zana e'origahane. Nama'a kagrira miza hugantegahufi nasamio?
Så sa Laban til Jakob: Skulde du tjene mig for intet, fordi om du er min frende? Si mig hvad du vil ha i lønn!
16 Lebani'a tare mofatre zanante'ne, kotamofo agi'a Lia'e, osi'mofo agi'a Resoli'e.
Nu hadde Laban to døtre, den eldste hette Lea, og den yngste hette Rakel.
17 Lia avurgamo'a kazakiri'ne, hagi Resoli avurgamo'ene, avufgamo enena knarezantfa hu'ne.
Lea hadde matte øine; men Rakel var vakker av skapning og vakker å se til.
18 Jekopu'a Resolina avesinenteno amanage hu'ne, Nagra 7ni'a kafufi mofaka'a Resolima a'ma erinte'nakura erizanka'a erigantegahue.
Og Jakob hadde Rakel kjær; derfor sa han: Jeg vil tjene dig syv år for Rakel, din yngste datter.
19 Higeno Lebani'a amanage hu'ne, Ru vahe ami'zankura kagri'ma kamisuana knare hu'neanki nagrane manio.
Laban svarte: Det er bedre at jeg gir henne til dig, enn at jeg gir henne til en annen mann; bli hos mig!
20 Jekopu'a 7ni'a zagegfufi Resolima a'ma erikura eri'zana eri'neankino, ana knamo'a agritera osi knasente'ne. Na'ankure agrama Resolima avesinte'negu anara hu'ne.
Så tjente Jakob i syv år for Rakel; og disse år syntes han var nogen få dager, fordi han hadde henne kjær.
21 Hagi henka ana knamo'a vagaregeno Jekopu'a amanage huno Lebanikura hu'ne, Knama nami'nana knamo'a hago vagareanki, a'ni'a namige'na ara eri'neno.
Derefter sa Jakob til Laban: La mig nu få min hustru, for min tid er ute, og jeg vil gå inn til henne.
22 Higeno Lebani'a ana kumate vahera miko zamare tru huno, aravema hu ne'za kre'ne.
Da samlet Laban alle menn der på stedet og gjorde et gjestebud.
23 Ana kenegera Lebani'a Lia avreno Jekopu ome amigeno anteno mase'ne.
Og om aftenen tok han sin datter Lea og førte henne inn til ham, og han gikk inn til henne.
24 Lebani'a eri'za erinentea a' Zilpa avreno mofa'a Lia katoza huminogu eme ami'ne.
Og Laban gav sin trælkvinne Silpa til sin datter Lea som trælkvinne.
25 Hanki Jekopu'a maseno kotigeno nanterama keana Lia mani'negeno keteno, agra amanage Lebanikura hu'ne, Resolinte eri'zana eri kantenoanki, kagra na'a amazana hunantane? Nahigenka renavatga hane?
Men om morgenen - se, da var det Lea. Da sa han til Laban: Hvad er det du har gjort mot mig? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du sveket mig?
26 Anage hianagi Lebani'a ana kenona amanage hu'ne, Tagri kumapina nagna'amo nuna'amofo agatereno ve' eri'zana omane'ne.
Laban svarte: Det er ikke skikk her hos oss å gi den yngste bort før den eldste.
27 Mago sonta manitegeta, tagra mago'mofona kamisnunkenka ara erigahananki, ete mago'ene 7ni'a zagegafu eri'zana eri nantegahane.
La nu Leas bryllups-uke gå til ende, så vil vi også gi dig den andre, hvis du vil tjene hos mig i syv år til.
28 Higeno Jekopu'a mago sonta Lia'ene mani vagare'tegeno, Lebani'a mofa'a Resolina avreno Jekopuna amigeno nenaro'za hu'ne.
Og Jakob gjorde så, og han lot bryllups-uken gå til ende. Da gav han ham sin datter Rakel til hustru.
29 Lebani'a, katozama'a e'neri a' Bilhana avreno Resoli katoza eri aminogu ami'ne.
Og Laban gav sin trælkvinne Bilha til sin datter Rakel som trælkvinne.
30 Hanki Jekopu'a Resolina anteno mase'ne, agra Liama avesi nenteama'a agatereno Resolina tusiza huno avesintene. Agra ana nehuno Lebanina erizana 7ni'a zagegafufi erinte'ne.
Så gikk han også inn til Rakel, og han holdt mere av Rakel enn av Lea. Siden tjente han ennu syv år til hos Laban.
31 Hanki Ra Anumzamo'ma keana Jekopu'a Liana avesi ontegeno, Anumzamo'a rimpa eri vasne'ne, ana hianagi Resoli'a narvo a' mani'ne.
Da Herren så at Lea blev tilsidesatt, åpnet han hennes morsliv; men Rakel var barnløs.
32 Lia'a amu'ene huno ne' kasenteno agi'a Rubeni'e huno nenteno anage hu'ne, Na'ankure Ra Anumzamo natazani'a nazeri knare hiankino, nenave'a avesi nantegahie.
Og Lea blev fruktsommelig og fødte en sønn, og hun kalte ham Ruben; for hun sa: Herren har sett til mig i min ulykke; nu vil min mann elske mig.
33 Anante Lia'a mago'ene amu'ene huno ne' kasenteno amanage hu'ne, nenave'a avesi onantegeno Ra Anumzamo antahi namino mago'ene ama mofavrea nenamie, nehuno Simioni'e huno agia antemi'ne.
Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en sønn og sa: Herren har hørt at jeg var tilsidesatt; derfor har han gitt mig også denne sønn. Så kalte hun ham Simeon.
34 Anante Lia'a amu'ene huno ne' kasenteno amanage hu'ne, Menina ama knarera, nenave'a tvaonire manigahie. Na'ankure nagra tagufa ne'mofavre kase amue. Ana hu'negu agi'a Levi'e huno antemi'ne.
Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en sønn og sa: Nu må vel endelig min mann holde sig til mig, for jeg har født ham tre sønner. Derfor kalte de ham Levi.
35 Anante Lia'a mago'ene amu'ene huno, ne'mofavre kasenteno amanage hu'ne, Menina nagra Ra Anumzamofo agi'a erisga hue. Ana hu'negu agi'a Juda'e hu'ne. Ana huteno ana a'mo'a mago'ene mofavrea onte'ne.
Og hun blev atter fruktsommelig og fødte en sønn og sa: Nu vil jeg prise Herren. Derfor kalte hun ham Juda. Så fikk hun ikke flere barn da.