Jenesis 29
1 Jekopu'a masetere hume vuno, zage hanati kaziga vahe'mofo mopafi uhanati'ne.
Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.
2 Agra kesga huno trazampi keana, tinkerire tagufa afu kevu masenageno ke'ne, ana tikerireti sipisipiramina tina afi'za nezmize. Hanki ana tinkerimofo agitera ra have runkani rente'naze.
Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,
3 Anante mika sipisipi kva vahe'mo'za utru hute'za, kerimofo agiteti havea atufe ante'ne'za, tina afi'za sipisipi zamia zamite'za, ete ana havea atufe'za ana kerimofo avazare runkani rentetere nehazane.
som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.
4 Hagi Jekopu'a zamagrikura amanage hu'ne, Nafuheta tamagra igatire? Hige'za kenona hu'za, Tagra Haranitire.
Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"
5 Hazageno Agra amanage huno zamasmi'ne, Nahori negeho Lebanina ke'nazo? Hige'za zamagra kenona amanage hu'naze, Tagra agrira ke'none.
Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."
6 Hazageno Jekopu'a zamagrira amanage huno zamasmi'ne, Lebani'a knare huno mani'nefi? Hige'za zamagra hu'za, Agra knare huno mani'ne. Hanki antu ko, agri'mofa Resoli'a sipisipi zaga'ane ne-e.
Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"
7 Hazageno Jekopu'a anage huno zamasmine, Keho, zagea anamifi megeno afu'zagarami eritru hukna omane'neanki, sipisipi afuzaga tina nezmita zamavareta vinke'za trazana ome neho, huno nehige'za,
Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"
8 zamagra amanage hu'naze, E'inahura osu'nenunkeno mika'a emetru hute'nageta, tinkeriretira have avaza'a eritreta tina afi zamisunke'za negahaze.
Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."
9 Hagi Jekopu'a nanekea zamagrane nehigeno, Resoli'a agra sipisipi kva nehia mofakino, nefa sipisipi zamavareno e'ne.
Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
10 Jekopu'a nenogo Lebani mofa Resoli'ma sipisipi'ane ne-egeno, negeno vuno tin keriretira havea ome rekrehe huno, nerera nesaro Lebani sipisipia ti afizmi'ne.
og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.
11 Anante Jekopu'a Resolina antako hunenteno, ranke huno zavi ate'ne.
Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;
12 Jekopu'a Resolina amanage huno asamine, Nafakamofo nesaro Rebeka mofavre mani'noe, higeno Resoli'a agareno vuno nefa ome asmi'ne.
og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"
13 Hanki Lebani'a nesaro mofavre nenogo nenekema nentahino'a, ome ke'naku agareno vuno, ome anukino antako hunenteno avreno noma'afi e'ne. Ana higeno Jekopu'a hakare'a kea asami vaga'rene.
og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
14 Ana hutegeno Lebani'a amanage huno asami'ne, Kagra nagri kora mani'nane. Higeno Jekopu'a anante mago ika agrane mani'ne.
og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.
15 Hagi Lebani'a amanage huno Jekopuna asami'ne, Kagra nagri kora mani'nankure hunka amne eri'zana e'origahane. Nama'a kagrira miza hugantegahufi nasamio?
Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"
16 Lebani'a tare mofatre zanante'ne, kotamofo agi'a Lia'e, osi'mofo agi'a Resoli'e.
Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
17 Lia avurgamo'a kazakiri'ne, hagi Resoli avurgamo'ene, avufgamo enena knarezantfa hu'ne.
Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,
18 Jekopu'a Resolina avesinenteno amanage hu'ne, Nagra 7ni'a kafufi mofaka'a Resolima a'ma erinte'nakura erizanka'a erigantegahue.
og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel."
19 Higeno Lebani'a amanage hu'ne, Ru vahe ami'zankura kagri'ma kamisuana knare hu'neanki nagrane manio.
Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"
20 Jekopu'a 7ni'a zagegfufi Resolima a'ma erikura eri'zana eri'neankino, ana knamo'a agritera osi knasente'ne. Na'ankure agrama Resolima avesinte'negu anara hu'ne.
Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.
21 Hagi henka ana knamo'a vagaregeno Jekopu'a amanage huno Lebanikura hu'ne, Knama nami'nana knamo'a hago vagareanki, a'ni'a namige'na ara eri'neno.
Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"
22 Higeno Lebani'a ana kumate vahera miko zamare tru huno, aravema hu ne'za kre'ne.
Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.
23 Ana kenegera Lebani'a Lia avreno Jekopu ome amigeno anteno mase'ne.
Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
24 Lebani'a eri'za erinentea a' Zilpa avreno mofa'a Lia katoza huminogu eme ami'ne.
Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
25 Hanki Jekopu'a maseno kotigeno nanterama keana Lia mani'negeno keteno, agra amanage Lebanikura hu'ne, Resolinte eri'zana eri kantenoanki, kagra na'a amazana hunantane? Nahigenka renavatga hane?
Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg, har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"
26 Anage hianagi Lebani'a ana kenona amanage hu'ne, Tagri kumapina nagna'amo nuna'amofo agatereno ve' eri'zana omane'ne.
Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;
27 Mago sonta manitegeta, tagra mago'mofona kamisnunkenka ara erigahananki, ete mago'ene 7ni'a zagegafu eri'zana eri nantegahane.
men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."
28 Higeno Jekopu'a mago sonta Lia'ene mani vagare'tegeno, Lebani'a mofa'a Resolina avreno Jekopuna amigeno nenaro'za hu'ne.
Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.
29 Lebani'a, katozama'a e'neri a' Bilhana avreno Resoli katoza eri aminogu ami'ne.
Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
30 Hanki Jekopu'a Resolina anteno mase'ne, agra Liama avesi nenteama'a agatereno Resolina tusiza huno avesintene. Agra ana nehuno Lebanina erizana 7ni'a zagegafufi erinte'ne.
Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.
31 Hanki Ra Anumzamo'ma keana Jekopu'a Liana avesi ontegeno, Anumzamo'a rimpa eri vasne'ne, ana hianagi Resoli'a narvo a' mani'ne.
Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
32 Lia'a amu'ene huno ne' kasenteno agi'a Rubeni'e huno nenteno anage hu'ne, Na'ankure Ra Anumzamo natazani'a nazeri knare hiankino, nenave'a avesi nantegahie.
Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"
33 Anante Lia'a mago'ene amu'ene huno ne' kasenteno amanage hu'ne, nenave'a avesi onantegeno Ra Anumzamo antahi namino mago'ene ama mofavrea nenamie, nehuno Simioni'e huno agia antemi'ne.
Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
34 Anante Lia'a amu'ene huno ne' kasenteno amanage hu'ne, Menina ama knarera, nenave'a tvaonire manigahie. Na'ankure nagra tagufa ne'mofavre kase amue. Ana hu'negu agi'a Levi'e huno antemi'ne.
Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.
35 Anante Lia'a mago'ene amu'ene huno, ne'mofavre kasenteno amanage hu'ne, Menina nagra Ra Anumzamofo agi'a erisga hue. Ana hu'negu agi'a Juda'e hu'ne. Ana huteno ana a'mo'a mago'ene mofavrea onte'ne.
Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.
