< Izikeli 37 >

1 Hagi mago zupa Ra Anumzamo'a azana nagrite antegeno, Avamumo'a navareno vuno vahe zaferinamo avite'nea agupofi ome nante'ne.
HERRENS Haand kom over mig, og han førte mig i Aanden ud og satte mig midt i Dalen. Den var fuld af Ben;
2 Hagi Ra Anumzamo'a navareno ana agupofina vano nehige'na omege emegema huana, rama'a fri vahe'mofo zaferinarami'mo hagege huno ana agupofina avitente'ne.
og han førte mig rundt omkring dem, og se, de laa i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
3 Ra Anumzamo'a amanage huno nantahige'ne, vahe'mofo mofavre Izikieliga ama vahe zaferinaramimo'za zamasimura ete amane eri'za manigahazafi? Hige'na nagra hu'na, Ra Anumzana Anumzamoka Kagrake'za kenka antahinka hu'nane.
Derpaa sagde han til mig: »Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?« Jeg svarede: »Herre, HERRE, du ved det!«
4 Anagema hugeno'a, ete amanage huno nasami'ne, ama zaferinaraminkura amanage hunka kasnampa kea huzmanto, ama hagege zaferinaramimota Ra Anumzamo'ma nehia nanekea antahiho.
Saa sagde han til mig: Profetér over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENS Ord!
5 Ra Anumzana Agra Anumzamo'a ama zaferinaramotagura amanage hie, Nasimura atresugeno tamagu'afina efre'na tamasimura erigahaze.
Saa siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Aand i eder, saa I bliver levende.
6 Nagra tamagruna nofira ome hagerafi emeri hagerafi huneramante'na, tame'a zaferinarera eri rukamre neramante'na, tamavufgareti tamazeri ano vazineramantena, nasimura huhu huvaziramantane'na tamasimura erita ete kasefa huta manigahze. E'ina hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem paa eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Aand, saa I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
7 Hige'na Ra Anumzamo'ma hunanteaza hu'na kasnampa kea hu'noe. Ana kasnampa kema hugeno'a, ana zaferinaramimo'za zamagasasa nerazage'na nentahugeno, ankrare ankraru nehu'za zamagrare uvu evu hu'za ome rekanu eme rekanu henaze.
Saa profeterede jeg, som mig var paalagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
8 Hagi negogeno ana zaferinaramintera agrunaramina efore higeno, ame'arami'na efore huno zaferinaramintera ukamaregeno, zamavufagamo'a ana zaferinaramina eri hananegeno vahe fore hu'naze. Hianagi zamagra zamasimura e'ori'naze.
Og jeg skuede, og se, der kom Sener paa dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Aand i dem.
9 Ana'ma higeno'a Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavre Izikieliga, amanage hunka zaho'mofonkura kasnampa kea huo, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, 4'a asoparegati zahomoka enka amama fri'za mase'naza vahera zamasimura eme zamige'za, zamasimura eri'za ete kasefa hu'za maniho.
Saa sagde han til mig: Profetér og tal til Aanden, profetér, du Menneskesøn, og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Aand, kom fra de fire Verdenshjørner og blæs paa disse dræbte, at de maa blive levende!
10 Anagema hige'na hunanteaza hu'na ana kasnampa kea hugeno, zamasimumo'a ufreno zamazeri otige'zama oti'nazana, rama'a sondia vahekrerfa oti'naze.
Da profeterede jeg, som han bød mig, og Aanden kom i dem, og de blev levende og rejste sig paa deres Fødder, en saare, saare stor Hær.
11 Ana'ma hazageno'a Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, vahe'mofo mofavre Izikieliga, ama zaferinaramina e'i Israeli vahetami mani'naze. Ana hu'neankiza zamagra hu'za zaferinatimo'a hagege higeno, amuha zantia omane nehaze.
Derpaa sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: »Vore Ben er tørre, vort Haab er svundet, det er ude med os!«
12 Hianagi amanage hunka kasnampa kea zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Keho, Nagra mati keria eri anagi hagro hu'na matipintira tamazeri otina tamavre'na Israeli moparega ete vugahue.
Profetér derfor og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
13 E'ina hu'nama mati kerima eri anagi hagro hu'nama vahe'nimotama tamazeri oti'nugeta, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
14 Ana nehu'na Avamuni'a tamagu'afina ante'ramantenugeno tamasimura taminigeta kasefa huta nemanisage'na, tamavre'na vanugeta tamagra'a mopafi umanigahaze. E'ina'ma hanugeta, Nagrikura Ra Anumzamo Agra hu'neankino, hugahuema hu'nea zana hie huta keta antahita hugahaze huno Ra Anumzana Agra Anumzamo'a hu'ne.
Jeg indgiver eder min Aand, saa I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
15 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
16 Vahe'mofo mofavre Izikieliga, mago azota erinka ana azotarera Juda vahe'ene agri'enema eri mago'ma hanaza avameza me'ne hunka krenentenka, ete mago azota erinka ana azotarera, Efraemi naga'mozama Israeli vahe'enema eri mago'ma hanaza avame'za me'ne hunka krento.
Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag saa et andet Stykke Træ og skriv derpaa: Josef — Efraims Træ — og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
17 Hagi ana tare zota erinka atupa'arare'na magopi eri rekanu heznantegeno magoke azota kna hi'o.
Føj dem saa sammen til eet Stykke, saa de bliver eet i din Haand.
18 Hagi ana'ma hu'nenankeno'ma kagri vahe'mo'zama kantahige'za, nagafare e'inara hunampi tasamio hu'zama hanagenka,
Og naar saa dine Landsmænd siger til dig: »Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?«
19 amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, menina Nagra Efraemi nagapinti' ne' Josefente'ma mago'a Israeli naga'ma hagerafi'naza azota eri'na Juda azotare eri rekanu ahe'nuge'ne Nagri nazampina mago azota megahie.
sig saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ, som var i Efraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Haand.
20 Hagi avoma krente'nana azotarare'na zamavure kazampi eri'nege'za negesagenka,
Og Træstykkerne, du skrev paa, skal være i din Haand, saa de kan se dem.
21 amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, Keho, nagra Israeli vahetamina vahe kamategama umani emanima hu'naregatira uzamavare ezamavare hu'na zamazeri atru hutena, zamavare'na mopazmire vugahue.
Tal saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
22 Hagi ana mopafina, Israeli agonaramimpina Nagra magoke vahe zamazeri tro hugahue. E'ina hanugeno magoke kinimo kegava huzmante'na, ete ru'enena atane'za tare mopafi vahera forera osugahaze.
Jeg gør dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
23 E'ina hanuge'za ete ru'enena havi anumzante'ene, kasrino agote zantaminte'ma mono'ma huzmante'za kumima nehu'za zamazeri pehenama hu'naza mago'enena osugahaze. Hianagi kumi'ma hu'za zamagenama hunami naza zampintira, zamagu'nevazi'na zamazeri agru ha'nena zamagra Nagri vahe mani'nage'na, Nagra zamagri Anumza manigahue.
De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
24 Hagi Nagri eri'za ne' Deviti'a kini ne'zmia mani'nigeno, magoke sipisipi kva ne' azampi manigahaze. Ana nehu'za Nagri kasegene tra kenena amage ante fatgo hugahaze.
Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
25 Hagi eri'za ne'ni'a Jekopuma amugeno tamagehe'zama mani'naza mopafi manigahaze. Hagi zamagrane, mofavrezmine, zamagehe'mozane forehu anante anante'ma hu'za maniza vanaza vahe'enena mani'vava hu'za nevanageno, eriza ne'ni'a Deviti ugagota kva mani'vava huno vugahie.
De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
26 Hagi Israeli vahe'mo'zanema narimpa fru hu'nama manisua huhagerafi huvempa ke hanugeno, ana huhagerafi huvempa kemo'a mevava huno vugahie. Ana nehu'na mikazama hanazana zamazeri ampore'nugeno rama'a vahe rupazi hu'za manisage'na, amuno'zmifina mono noni'a antesugeno mevava huno vugahie.
Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
27 Hagi Nagrama manisua kumamo'a zamagrane me'nena, Nagra zamagri Anumza mani'nugeno, zamagra Nagri vahe manigahaze.
min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
28 Hagi mono noni'a zamagri amu'nompima antesugeno mevavama hanigeno'a, ama mopafi vahe'mo'za Nagrikura Agra Ra Anumzamo'a Israeli vahera zamazeri ruotge hie hu'za ke'za antahiza hugahaze.
Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver i deres Midte evindelig.

< Izikeli 37 >