< Izikeli 3 >

1 Anante Ra Anumzamo'a nasamino, Vahe'mofo mofavremoka kavugama regazarinte avontafema me'neana erinka netenka, vunka Israeli vahera ome zamasamio.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! æd det, som du her modtager; æd denne Rulle, og gak hen, tal til Israels Hus.
2 Anagema hige'na nagira aka hugeno, ana avontafera namige'na ne'noe.
Og jeg oplod min Mund, og han gav mig denne Rulle at æde.
3 Ana avontafe'ma nenogeno'a amanage huno nasmi'ne, vahe'mofo mofavremoka amama negamua avontafera negamu hugeno kagu'afina aviteno meno. Hige'na ana avontafe'ma nenogeno'a, nagitera haga'amo'a tumerinkna hu'ne.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! Du skal bespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rulle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.
4 Ana higeno, Ra Anumzamo'a anage huno nasami'ne, vahe'mofo mofavremoka menina vunka Israeli vahera nanekeni'a ome zamasamio.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak hen, kom til Israels Hus, og tal mine Ord til dem!
5 Hagi amama hunegantoana ru zamageru'ma neraza vahetega hugantege, zamagerumo'ma amuhoma hu'nea zamageru'ma neraza vahetega hugantegera nosuanki, Israeli vaheteke hunegantoe.
Thi du er ikke sendt til et Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, men til Israels Hus;
6 E'i ana Israeli vahera rama'a hu'za ru zmageru ru zamagerura norazankinka, zamageru'ma antahi'amo'a amuhoa osu'nea vahetega hunegantoe. Tamage huanki e'inahu vahetegama hugantoresina keka'a antahizasine.
ikke til mange Folk med et uforstaaeligt og vanskeligt Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaa; men jeg sender dig til dem, som kunne forstaa dig.
7 Hianagi Israeli vahe'mo'za keka'a ontahigahaze. Na'ankure zamagra Nagri kema antahizankura, zamavesra nehianki'za kagri kema antahizankura zamavesra hugahie. Tamage huno maka Israeli vahe'mofo zamagu'amo'a hankavetino havegna hu'ne.
Men Israels Hus skal ikke ville høre dig; thi de ville ikke høre mig; thi hele Israels Hus har haarde Pander og stive Hjerter.
8 Hianagi menina zamagri zamagu'amo'ma hankavetiankna hu'na kagri kagu'anena kazeri hankaveti'nena zamagrikura zamagorora osugahane.
Se, jeg gør dit Ansigt haardt imod deres Ansigt og din Pande haard imod deres Pande.
9 Zamagra keontahi vahe mani'nazanagi, kagrira hankavenentake daimoni havegna hu'na kazeri hankavetisugenka, ana vahetaminkura zamagorora huge, kahirahikura osugahane.
Jeg gør din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ej forfærdes for deres Ansigt; thi de ere et genstridigt Hus.
10 Mago'ane amanage huno nasmi'ne, Vahe'mofo mofavremoka, nanekema kasmuana antahi so'e nehunka, maka nanekema kasamuana kagu'afi erinto.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, annam dem i dit Hjerte, og hør dem med dine Øren!
11 Hagi vaheka'ama kinama hu'za Babilonima mani'naza vahetega vunka, hanavenentake Ra Anumzana, Agra Anumzamo'a amanage hie hunka ome zamasamio. Ana nanekea antahisazo ontahisazo amne ome huama hunka zamasmio.
Og gak hen, kom til de bortførte, til dit Folks Børn, og tal til dem, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre — hvad enten de lyde eller lade være.
12 Hagi anante Avamu'mo'a navresga nehige'na nentahugeno, namefitira tusi'a agasasa nerifinti amanage hu'ne, Ra Anumzamofona kuma'afi himamu masa'agura agia ahentesga hugahaze.
Da løftede Aanden mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst: „Lovet være Herrens Herlighed‟, fra dens Sted;
13 Hagi e'i ana agasasana kasefa'ma hu'za mani'naza zagaramimofo zamagekonamofo agasasane, tava'ozmirema meterema hu'nea wilimofo agasasa antahi'noe.
og Lyden af hine levende Væseners Vinger, som berørte den ene den anden, og Lyden af Hjulene ved Siden af dem og et stort Bulders Lyd.
14 Hagi Avamumo'a navresga huno navareno nevige'na, tusi narimpagna nehu'na vu'noe. Hianagi Ra Anumzamo'a hankavenentake azana nagofetu anteno nazeri'ne.
Og en Aand opløftede mig og tog mig bort, og jeg for hen, bitter i min Aands Harme; men Herrens Haand var stærk over mig.
15 Ana higena Juda vahetmima mani'naza kumate Kebar timofo tava'onte Tel-abibi e'noe. Hagi narimpamo'a tusi kna nehige'na ana kumatera ana kina vahetaminena 7ni'a zagegna mani'noe.
Og jeg kom til de bortførte til Tel-Abib, til dem, som boede ved Floden Kebar, og der, hvor de boede, blev jeg siddende i syv Dage, stum midt iblandt dem.
16 Hagi 7ni'a knama evutegeno'a Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne,
Og det skete, der syv Dage vare til Ende, da kom Herrens Ord til mig saaledes:
17 Vahe'mofo mofavremoka, kagrira Israeli vahete kavu antenka mani'nenka kegava huo hu'na kazeri otuanki, amama kasminua nanekea antahitenka Nagri nagira erinka Israeli vahera koro kea zamasamio.
Du Menneskesøn! jeg har sat dig til en Vægter for Israels Hus, og du skal høre Ord af min Mund og advare dem paa mine Vegne.
18 Hagi kefo avu'ava'ma nehia vaheku'ma hu'na, tamage hunka frigahane hu'nama hanugenkama vunka ana vahe'ma ana koro ke'ma ome osamige, vunka avumro ome antenka ana kefo avu'ava zama'a azeri fatgo osnankenoma frisiana, agri korankumira kagra erigahane.
Naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler for at advare den ugudelige for hans ugudelige Vej, for at frelse hans Liv: Da skal den ugudelige selv dø i sin Misgerning, og jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
19 Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'ma koro kema nesamisankenoma ana kema ontahino, agu'ama rukrahe osuno, kazigazi huno kumi avu'ava'ma nehuno ufrisiana, kagra'a kagu vazigahanankino, agri korankumimo'a kagritera omegahie.
Men naar du har advaret den ugudelige, og han dog ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin ugudelige Vej, da skal han dø i sin Misgerning, men du har din Sjæl frelst.
20 Hagi menima fatgo avu'ava'ma nehia vahe'mo'ma fatgo avu'ava'ma atreno rukrahe huno kefo avu'ava'ma hanige'na, kama vanoma nehifina tanafa hu'zama Nagrama antesugeno'a agra frigahie. Na'ankure kagra koro kea osamisankeno frigahiankino, fatgo avu'avazama hu'nea zankura nagesa ontahigahue. Hianagi ana vahe'mofo korankumira kagra erigahane.
Og naar en retfærdig vender sig bort fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for hans Ansigt, skal han dø; fordi du ikke har advaret ham, skal han dø i sin Synd, og hans retfærdige Gerninger, som han har gjort, skulle ikke ihukommes; og hans Blod vil jeg kræve af din Haand.
21 Hagi kagrama fatgo avu'ava'ma nehia vahe'ma kumira osuo hunka koro kema huntesanke'noma kumi'ma osniana, agra ofri amne manigahie. Na'ankure agra koro kema asmi'nanana antahino, agra'a agu vazi'neankino agri korankumi'mo'a kagritera omegahie.
Men naar du har advaret den retfærdige, at den retfærdige ikke maa synde, og han ikke synder, da skal han visselig leve; thi han lod sig advare, og du har din Sjæl frelst.
22 Hagi anante Ra Anumzamo'a azana nagrite anteno amanage hu'ne, otinka agupofi vuge'na anantega nanekea ome kasmi'neno huno hu'ne.
Og Herrens Haand var over mig der, og han sagde til mig: Staa op, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
23 Anage hige'na oti'na aguporega vu'na ome koana, Kebar tinkenare'ma kenoankna huno Ra Anumzamofona hankavenentake masamo'a atrureno oti'nege'na nege'na, navugosaregati mopafi mase'noe.
Og jeg stod op og gik ud i Dalen, og se, der stod Herrens Herlighed ligesom den Herlighed, hvilken jeg havde set ved Floden Kebar; og jeg faldt paa mit Ansigt.
24 Hianagi Avamu'amo nagu'afi efreno nazeri otige'na otugeno amanage huno nasmi'ne, nonka'afi vunka agu'ati kafana omeriginka manio.
Og der kom Aand i mig og rejste mig op paa mine Fødder, og han talte med mig og sagde til mig: Gak hen, luk dig inde i dit Hus!
25 Hagi vahe'mofo mofavremoka ko, kagrira nofi'nuti anaki kantenagenka ana vahe kevufina ovugahane.
Og du Menneskesøn! se, de skulle lægge Reb paa dig og binde dig med dem, at du ikke kan gaa ud midt iblandt dem.
26 Hagi kagrira kagefuna kavagunafare eri kamarentanena kefo avu'ava'ma nehaza zankura kea hunka zamazeri fatgoa osugahane. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.
Og jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke være dem en Mand, som straffer; thi de ere et genstridigt Hus.
27 Hianagi nanekema kasmisnuankna kavagunafarema kagefunama akamare'neana eri atrenugenka amanage hunka zamasmigahane, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Iza'oma kema antahinaku'ma hanimo'a, kea antahino. Hagi iza'oma kema ontahinaku'ma hanimo'a, kea ontahino. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.
Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et genstridigt Hus.

< Izikeli 3 >