Izikeli 24

1 Hagi Babilonima kinama ome hutama mani'nonkeno'a, 9ni kafumofona 10ni ikantera 10ni knazupa Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne.

HERRENS Ord kom i det niende Aar paa den tiende Dag i den tiende Maaned til mig saaledes:

2 Vahe'mofo mofavre Izikieliga, ama knamofo agi'a avompi krento. Na'ankure Babiloni kini ne'mo'a Jerusalemi kumara ama ana knare avazagi kagino hara huntegahie.

Menneskesøn, opskriv dig Navnet paa denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

3 Keontahi vahetamina ama'na fronka ke zamasamio, Miko'zma Kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie, Ne'zama negraza kavofina tina taginteta tevefi anteho.

Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Saa siger den Herre HERREN: Sæt Kedelen over, sæt den over; kom ogsaa Vand deri;

4 Hagi sipisipimofona knare'ma hu'nea azo'na ame'ane, amo' ame'anena tagahu osi'osi huta ana kavofina kreho. Knare'ma hu'nesia zaferina'aramina ana kavofina kre viteho.

læg Kødstykker i, alle Haande gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

5 Sipisipi afu kevufintira knare'ma hu'nesia afu avreta anara hiho. Tevea kitagita ra teve hugreteta ana kavofina ti taginteta ana teve agofetu antenkeno timo'ma amuho huno'ma krakra nehanifi, ana afu'mofo zaferina'a anteho.

tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, saa ogsaa Knoglerne koges ud!

6 E'ina hu'negu Mikozama Kegavama Hu'noa Ra Anumzamo'na amanage hue, Vahe'ma zamaheno korama eri neragia Jerusalemi kumamo'a agu'afima karogroma ahe'negeno, ana karogroma sesema hu'za eri agruma nosaza kavogna hu'neankino haviza hugaha'e. Hagi ana kavofintira mago mago ame'a eritre eritre nehugeno ome vagareno.

Derfor, saa siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gaaet af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

7 Hagi vahe'ma zamaheno korazmima eri tagi'nea koramo'a, ana kuma amu'nompi me'ne. Hagi vahe'ma zamahe'nea korana mopafi tagitregeno, kugusopamo'a refi'oteniegu have agofetu tagitre'ne.

thi Blodet er endnu midt i Byen; den hældte det paa den nøgne Klippe og udgød det ikke paa Jorden for at dække det med Muld.

8 Hagi amate'ma me'nenama Nagrama narimpama ahenente'na nonama hunte'nugu ana a'mo'ma zamahe'nea vahe korana have agofetu amate tagitre'noe.

For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet paa den nøgne Klippe uden at dække det.

9 E'ina hu'negu Ra Anumzana Mikozama Kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie. Vahe'ma zamaheno korama eriragi'nea rankuma'mo'a haviza hugahie. Ana kuma'ma kre tasagesua zana Nagra tusi teve hanavazintegahue.

Derfor, saa siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil ogsaa jeg gøre brændestabelen stor;

10 E'ina hu'negu tevea kitaginka, tusi teve hanavazitenka tevea taginto. Ame'a kregeno teso'e nehina, hagemare zantamina anampina atregeno zaferinamo'a teso'e hino.

hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

11 Hagi ana kavofina mago zana onte teve tankanuzare ante'negeno, ana kavomo'a ome amuho huno agu'afima me'nea kopamo'a ome tefizo huteno, karogroma ahe'nea zana teganoperamino.

og sæt Kedelen tom paa de glødende Kul, for at den kan blive saa hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

12 Hagi anama karogroma ahe'nea zana rekanopetrenaku ana'anara hiana, ana karogromo'a kanope orami'ne. Hagi tevefima kreana karogroa tegano ope'ne.

Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!

13 Hagi menina havi kavukva hunka monko kavukava nehana zamo'a kazeri pehena hu'ne. Kazeri agru hunaku'ma kazeri agruma huana agrua osu'nane. Hagi ru'enena kazeri agru osu katrenugenka mani'nenanke'na narimpa ahe'zana kagrite rupopo hutregahue.

Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme paa dig.

14 Nagra Ra Anumzamo'na huankino ana zana efore hukna eankina Nagra ana zana hugahue. Nagra narimpa ahe'zana aze'orina antahintahini'a rukrahera osugahue. Hagi mago vahekura nasunkura hunte'na, otregahuanki, agrama hu'nenia avu'avate'ene agrama hu'nea zante ante'na knazana amigahue hu'na Mikozama Kegavama Hu'noa Ra Anumzamo'na hue.

Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skaaner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.

15 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

HERRENS Ord kom til mig saaledes:

16 Vahe'mofo mofavre Izikieliga, kavuma negenka kavesi kavesima hunentana aka'a kavugatira ame hu'na avre atre'za nehuanki kagra kasunkura nehunka, zavira netegeno kavunura osino.

Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Taarer;

17 Vahe'mo antahisigi hunka akohenka zavira netenka, fri vahetera kasunkura osuo. Kanunte'ma ana'ma nekina tavravea eri otrenka, kaga anona hate otrenka, kagi kagona refi'otenka, tahu ne'zama eri'za eme kamisaza ne'zana ono.

suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen paa og tag Sko paa Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

18 E'inahu ke higena nanterana vahetaminena nanekea hutogeno, ana kinaga a'nimo'a fri'ne. Ana higeno anante nanterana nanekema nasami'neaza hu'na mani'noe.

Tal saa om Morgenen til Folket! — Saa døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var paalagt.

19 Ana zama vahe'mo'zama nege'za, na'a tagritera fore hunaku nehigenka nehampi tasamio?

Og da Folket sagde til mig: »Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?«

20 Anage hu'za nantahigazage'na amanage hu'na zamasmi'noe, Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

svarede jeg: »HERRENS Ord kom til mig saaledes:

21 Amanage hunka Israeli vahera zamasamio, Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, antahiho, tamagrama ran tamagima enerita tamavesi tamavesima hunentaza mono noni'a eri haviza hugahue. Hagi ne' mofavre nagatamima, mofa'netamia zamatreta azage'zama Judama mani'naza mofavretmia bainati kazinteti zamahe vagaregahaze.

Sig til Israels Hus: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

22 E'ina hanigeta nagrama huaza huta tamagi tamagonarera refi'noteta, tahune'zama eme tamisazana onegahaze.

Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

23 Ana nehuta tamanunte'ma ananeki'za tavaravene, tamagia anonena hate otregahaze. Ana nehuta tamasunkura huta zavira ote mani'neta, kefo avu'ava zampi ome haviza nehuta, kumi'ma hu'naza zankura kragira rugahaze.

eders Huer skal blive paa Hovederne og eders Sko paa Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

24 Hagi Izikieli'a tamagri avame'za mani'nenketa, agrama hu'nea maka avu'ava zana tamagra hugahaze. Ama ana zamo'ma efore'ma hanigeta Mikozama Kegava Hu'nea Ra Anumza mani'ne huta Nagrira keta antahita hugahaze.

Ezekiel skal være eder et Tegn; naar det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN, «

25 Hagi Ra Anumzamo'a anage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Israeli vahe vihu kumara eri netre'na, musema nehu'za ra zamagima e'neri'za zana eri netre'na, zamagu'areti'ma tusiza hu'zama zamavesi nentaza zana erinetre'na, ne'mofazmia zamahe hana hugahue.

Og du, Menneskesøn! Paa den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

26 Hagi ana'ma hanua knarera ana knazampinti'ma freno esia ne'mo'a, ana zama fore'ma hania zamofo agenkea eme kasamigahie.

paa den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

27 Hagi e'i ana knazupa kagra mago avame'za mani'nenka fre'zama esaza vahera keaga hunezaminka, agafa hunka nanekea hananke'za ke'za antahizama hanazana, Miko'zama kegava hu'nea Ra Anumzane hu'za Nagrira nage'za antahiza hugahaze.

paa den Dag skal din Mund aabnes, naar Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.