< Izikeli 14 >

1 Hagi anante mago'a Israeli ranra vahe'mo'za e'za navuga emanizageno,
Og det kom til mig nogen av Israels eldste, og de satte sig foran mig.
2 Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne,
Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:
3 Vahe'mofo mofavremoka, ama kva vahe'mo'za kaza osu havi anumzazmia zamagu'afi avrenente'za, kefo avu'ava'ma nehu'za tanafa'ma hanaza zana zamavuga ante'naze. E'ina hu'negu zamatrenuge'za Nagri'enena nanekea osugahaze.
Menneskesønn! Disse menn har gitt sine motbydelige avguder rum i sitt hjerte, og det som er dem et anstøt til misgjerning, har de satt for sine øine; skulde jeg la mig spørre av dem?
4 E'ina hu'negu Ra Anumzana miko zama kegavama hu'nea Anumzamo'a amanage hie hunka zamasamio, Mago Israeli vahe'mo'ma kaza osu havi anumzama avre agu'afima nenteno, kefo avu'avazanu traka huno mase'za avuga tro hunenteno, kasnampa vahete'ma ne-ea vahera agrama hu'nenia avu'avazante ante'na Ra Anumzamo'na Nagrani'a kenona huntegahue.
Tal derfor med dem og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Hver den av Israels hus som gir sine motbydelige avguder rum i sitt hjerte og setter det som er ham et anstøt til misgjerning, for sine øine og så kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare for hans mange motbydelige avguders skyld,
5 E'ina hu'na Nagri'ma natre'za kaza osu havi anumzama nevaririza Israeli vahe'mokizmi zamagu'a eri rukrahe hugahue.
for å gripe Israels hus i deres hjerte, fordi de alle har veket bort fra mig ved sine motbydelige avguder.
6 E'ina hu'negu Ra Anumzana Mikozama Kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie hunka Israeli vahera zmasmio, Kaza osu anumzana tamefi hunemita, hi'mnage avu'ava'ma nehaza zana atreta tamagu'a rukrahe hiho.
Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Vend om og vend eder bort fra alle eders motbydelige avguder og vend eders åsyn bort fra alle eders vederstyggeligheter!
7 Hagi Israeli vahe'mo'o, ruregati'ma enemania vahe'mo'ma Nagri'ma amefima hunenamino, kaza osu havi anumzama agu'afi avre nenteno, kefo avu'avaza nehuno, tanafa'ma runo trakama hania zama avuga tro hunenteno Nagri antahintahima erinaku'ma kasnampa vahetema nevia vahera Nagra Ra Anumzamo'na kenona huntegahue.
For hver den av Israels hus og av de fremmede som bor i Israel, som skiller sig fra mig og gir sine motbydelige avguder rum i sitt hjerte og setter det som er ham et anstøt til misgjerning, for sine øine og så kommer til profeten for å spørre mig for sig, ham vil jeg, Herren, selv svare på min vis.
8 Ana nehu'na namefi humi'na ha'rentena mago avame'za azeri tro nehu'na Israeli vahe'ni'afintira ahe kasopetresugeno omanigosie. E'ina hanuge'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
Jeg vil sette mitt åsyn mot den mann og ødelegge ham, så han blir til et tegn og til et ordsprog, og jeg vil utrydde ham av mitt folk, og I skal kjenne at jeg er Herren.
9 Hagi kasnampa ne'mo'ma kasnampa kema haniana, e'i Nagra revataga hanugeno hugahianki'na, vahe'ni'amokizmi amu'nompintira naza rusute'na ahe frigahue.
Og om profeten lar sig forlokke og taler et ord, da er det jeg, Herren, som har forlokket denne profet, og jeg vil rekke ut min hånd mot ham og utslette ham av mitt folk Israel.
10 Hagi kasnampa vahe'ene kasnampa vahete'ma mago'a antahintahima erinaku'ma neaza vahe'enena magozahu knaza zamigahue.
Og de skal lide for sin misgjerning; som det er med spørgerens misgjerning, så skal det være med profetens misgjerning,
11 E'ina hanenke'za Israeli vahe'mo'za mago'anena kana atreza havi kampina ovuge, kumira huza zamazeri pehena osugahaze. Hianagi zamagra Nagri vahe mani'nage'na, Nagra zamagri Anumza manigahue huno Ra Anumzana mika zama kegavama hu'nea Anumzamo'a hu'ne.
forat Israels hus ikke mere skal forville sig bort fra mig og ikke mere gjøre sig uren med alle sine overtredelser, men være mitt folk, og jeg deres Gud, sier Herren, Israels Gud.
12 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
13 Vahe'mofo mofavremoka, mago mopafi vahe'mo'zama Nagritema mani fatgoma osu'za kumi'ma hanage'na, nazana rutare'na ne'zazamia eri fanane nehu'na, agatontoza atrenugeno ne'zanku hu'za zagagafamo'za fri vagaregahaze.
Menneskesønn! Når et land synder mot mig og gjør sig skyldig i troløshet, og jeg rekker ut min hånd mot det og sønderbryter brødets stav for det og sender hungersnød over det og utrydder både mennesker og fe av det,
14 Hagi Noa'ma, Danieli'ma, Jopu'ma hu'za ana mopafina manigahazanagi, zamagri fatgo avu'avazamo'a zamagura ovazizasine. Nagra mikazama kegava hu'noa Ra Anumzamo'na nehue.
og om da disse tre menn, Noah, Daniel og Job, var der i landet, da skulde de ved sin rettferdighet bare kunne berge sitt eget liv, sier Herren, Israels Gud.
15 Hagi Nagrama mago'a afi zagaramima huzmantesuge'za ana mopafi vahe'ma zamahe'za neza eri vagamare'nageno, mopamo'ma havizama hinkeno'a vahe'mo'za koro hu'za ana mopafina vano osugahaze.
Om jeg lot ville dyr fare gjennem landet, og de gjorde det folketomt, og det blev til en ørken, så ingen kunde dra gjennem det for de ville dyrs skyld,
16 Tamage hu'na Nagrama miko zama kegavama hu'noa Ra Anumzamo'na huankino e'i ana 3'a vahetmina anampina mani'naresina, ne'mofazmia zamagura ovazitfa hazasine. Zamagriake zamagu nevazi'na, anama nemaniza mopa eri havizantfa husine.
da skulde, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, disse tre menn, om de var der, hverken kunne berge sønner eller døtre; bare de selv skulde bli berget, men landet skulde bli en ørken.
17 Ana huge ha' vahe huzmantoge'za ana mopafi vahe'ene afukra zminena eme zamahe'za eri vagarazasine.
Eller om jeg lot sverd komme over det land og sa: Sverd skal fare gjennem landet, og jeg utryddet både mennesker og fe av det,
18 Tamage hu'na Nagra kasefa hu'na mani'noa Ra Anumzamo'na huankino, e'i ana 3'a vahetmima anampina mani'naresina ne'mofazmia zamagura ovazi'tfa hazasine. Hagi zamagrama hu'naza fatgo zamavu'zamava zantera zamagrike zamagu nevazi'na mopazmia eri havizantfa husine.
og disse tre menn var der i landet, da skulde de, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, ikke kunne berge sønner eller døtre, bare de selv skulde bli berget.
19 Ana huge ruzahu ruzahu kefo krirami netre'na, narimpahe'zana ana mopafi eri tagitrogeno vahe'ene afukra zaminena amanezama hiaza hu'za zamahe'za eri vagaresine.
Eller om jeg sendte pest i det land og utøste min harme over det med blod for å utrydde både mennesker og fe av det,
20 Tamage Nagra kasefa hu'na mani'noa Ra Anumzamo'na huankino, Noa'ma, Danieli'ma, Jopu'ma hu'za anampina mani'naresina ne'mofazmia zamagura ovazi'tfa hazasine. Hagi zamagri'a fatgo zamavu'zamava zamo'a zamagrike zamagura vazisine.
og Noah, Daniel og Job var der i landet, da skulde de, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, hverken kunne berge sønn eller datter; bare sitt eget liv skulde de berge ved sin rettferdighet.
21 Na'ankure Ra Anumzana Anumzamo'a amanage hu'ne. Ama'na 4'a knazana atrogeno zamazeri haviza hisine, ana 4'a knazana, ha' vahe huzmantege, agatontoza atrege, afi zagarami huntege, kefo kri atrege hugeno Jerusalemi kumapi vahe'ene afu krazminema zamahe hanara huresina tusi havizantfa hisine.
For så sier Herren, Israels Gud: Enn når jeg sender mine fire onde straffedommer, sverd, hungersnød og ville dyr og pest, over Jerusalem for å utrydde både mennesker og fe av det!
22 Hianagi anampina mago'a vahe'ma zamatre'nage'za mani'naza vahe'ene ne'mofazmine zamavare'za e'nage'za, tamagrane Babiloni emanigahaze. Hagi ana vahe'mo'zama zamavu'zamava eme nehu'za mago'a avamename zama eme hanaza zama kesunka, ruzahu ruzahu knazama atrogeno'ma Jerusalemi kuma'ma eri havizama hia zana kagra'a kavufinti kegahane.
Allikevel skal nogen undkomme og bli igjen der, nogen sønner og døtre, som blir bortført, og de skal da komme ut til eder, og I skal se deres ferd og deres gjerninger, og I skal trøste eder over den ulykke jeg lot komme over Jerusalem, over alt det jeg lot komme over det.
23 Hagi ana mofavre'ramimofo zamavuzmava'ene mago'a avamename'ma hanaza zama kesunka, tusi kasunku huzmantegahane. Na'ankure Agra amnea ana zana osu'noanki, agafa'a me'nere anara hu'ne hunka kenka antahinka hugahane huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
Og de skal trøste eder når I ser deres ferd og deres gjerninger, og I skal kjenne at jeg ikke uten årsak har gjort noget av alt det jeg har gjort mot det, sier Herren, Israels Gud.

< Izikeli 14 >