Izikeli 12

1 Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

Og Herrens ord kom til meg; han sagde:

2 Vahe'mofo mofavremoka, keontahi vahe amu'nompi mani'nane. Zamavuma ke'zana zamavurga huzmante'neanagi, zamavua nonkaze, keagama antahi'zana zamagesa huzmante'neanagi, keaga nontahize. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.

Menneskjeson! Midt ibland den tråssuge ætti bur du, millom slike som hev augo å sjå med, men ikkje ser, og øyro å høyra med, men ikkje høyrer; for ei tråssug ætt er dei.

3 E'ina hu'negu vahe'mofo mofavremoka, zage ferupi kagra fenonka'a retrotra hunka kina ome hu'naku'ma neviaza hunka nevuge'za kageho. Kagra'a kumateti'ma ru kumate'ma kinama ome hunaku'ma viaza hunka nevuge'za keho. Hagi zamagra keontahi vahe mani'nazanagi, Nagrama nagesama antahuana, e'inama hananke'za zamagra ke'za antahiza hugahaze.

Og du, menneskjeson! Bu deg til som du skal fara i utlægd, og far burt um dagen framfor augo på deim, og du skal fara frå der du bur til ein annan stad framfor augo på deim. Kann henda dei kunde koma til å sjå; for ei tråssug ætt er dei.

4 Hagi negesagenka, zageferupi fenonka'a eri fegi atrenka retro nehugeno, kinagama sena kinama huzmante'za zamavare'zama nevaza vahekna hunka vuo.

Og du skal føra ut bunaden din som ferdabunad høgstedags framfor deira augo, og sjølv skal du fara ut um kvelden framfor deira augo, sameleis som når dei fer i utlægd.

5 Hagi nege'nagenka have kuma kegina hagenkro hutenka, fenonka'a erinka ana kampinti frenkrohuramio.

Brjot deg eit hol i veggen framfor deira augo, og før bunaden din ut gjenom det!

6 Hagi rehanima nehanigenka negesagenka kuka'a erinka kafunte nentenka, atrenkama vanana mopama kezankura kavogasafina tavrave erinka refite'nenka vuo. E'inama hananana Israeli vahe'mo'za kagehogu avame'name'za tro hugantoe.

Framfor augo på deim skal du lyfta honom upp på herdi; når det er stumende myrkt, skal du føra honom ut, og du skal sveipa inn andlitet ditt, so du ikkje ser landet. For eg hev gjort deg til eit teikn for Israels-lyden.

7 Hige'na Ra Anumzamo'ma nasami'nea kante antena ana zana hu'noe. Kina vahe'mo'zama nehazaza hu'na ferura fenoni'a eri megi netre'na, kinaga kuma have kegina, nazanuti kafina hagenkro hu'noe. Hagi kinagama hanintirima higena, fenoni'a nafunte erigonefi'na negazage'na vu'noe.

Og eg gjorde so som han baud meg; eg budde meg som til å fara i utlægd ved høgste-dagsleite, og um kvelden braut eg meg ut gjenom veggen med handi. Og då det var stumende myrkt vorte, førde eg bunaden min ut; på herdi bar eg honom framfor deira augo.

8 Hagi nanterama segeno'a, Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

Og Herrens ord kom til meg um morgonen; han sagde:

9 Vahe'mofo mofavremoka keontahi Israeli vahe'mo'za e'i na'a nehane hu'za kantahi onke'nazafi?

Menneskjeson! Hev ikkje Israels-lyden, den tråssuge ætti, sagt med deg: «Kva gjer du?»

10 Hagi amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, Ama avamezama hua avamezamo'a Jerusalemi kumapima nemaniza ugota kva vahe'ene maka Israeli vahe'mo'za kesaza avame'za hue.

Seg med deim: So segjer Herren, Herren: Denne beringi gjeld fyrsten i Jerusalem og all Israels-lyden som derinne er.

11 Hagi amanage hunka zamasmio, tamagrama hanaza zamofo avame'za nagra nehuankita, ama ana zana tamagrite efore hugahie. Hagi tamagrira ha' vahe'mo'za kina eme huramante'za tamavre'za ru moparega vugahaze.

Seg: Eg er eit teikn åt dykk; likeins som eg hev gjort, so skal det gjerast med deim; dei skal verta fangar og fara i utlægd.

12 Hagi zagema ufrenigeno'a Jerusalemi kumate ugota kva ne'mo'a fenozama'a afunte erigonefino vugahie. Hagi kumamofo have kegina kafiza hagenkro hu'neza avre atiramigahaze. Hagi avugosafina tavrave refite'neno atre'noma vania mopa onkegahie.

Og fyrsten som er hjå deim skal taka si byrd på herdi og fara ut med det er stumende myrkt. Dei skal brjota hol i muren og føra ut gjenom det. Sitt andlit skal han sveipa inn, so han ikkje skal sjå landet med sine augo.

13 Hagi kukoni'a rutarente'nenugeno ana kukomo azerigahie. Ana hutena avre'na Babiloni va'nena Babiloni mopafi umanisianagi ana mopa onke mani'neno frigahie.

Og eg vil breida ut garnet mitt yver honom, og han skal verta fanga i mitt veide-net. So vil eg føra honom til Babel, til Kaldæarlandet - men det skal han ikkje sjå - og der skal han døy.

14 Hagi agri'ma manigaginte'naza vahera zahopi zamazeri panani hutregahue. Hagi eri'za vahe'ane, sondia vahe'anena bainati kazina anoma'a eri atretena ana bainati kazinteti zmavaririgahue.

Og alt som ikring honom er til hjelp og alle hans herflokkar vil eg spreida for alle vindar. Og sverd vil eg draga ut etter deim.

15 Hagi zamahe panani'ma hanuge'zama mago mago hu'za ru moparegane ru kumatamimpima umani emani hanu'za, Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

Og dei skal sanna at eg er Herren, når eg spreider deim millom folki og strår deim ut i landi.

16 Hianagi osi'a nagama zamagu'ma vazisugeno'ma bainati kazinteti'ma zamahe nofrisageno, agatonto zamo'ene ruzahu ruzahu kriramimo'ma zamahe ofrisia vahe'mo'za maka kefoza huno hi'mnage avu'avazazmia anama vanaza mopafi vahetmintera huama nehu'za, Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

Men nokre få av deim vil eg leiva etter sverd og svolt og sott, so dei kann fortelja um alle sine styggjor millom folki som dei kjem til, og dei skal sanna at eg er Herren.

17 Hagi Ra Anumzamo'a amanage hu'ne,

Og Herrens ord kom til meg; han sagde:

18 Vahe'mofo mofavremoka, kagogonefena kahirahiku nehunka, ne'zane tinena no.

Menneskjeson! Et brødet ditt bivrande, og drikk vatnet ditt skjelvande og med hugsott!

19 Hagi ana mopafi vahera amanage hunka zamasamio, Israeli mopafima Jerusalemi kumate'ma mani'naza vahekura, Ra Anumzana hankavenentake Anumzamo'a amanage hie, zamagogogu nehu'za zamahirahi nerena ne'zane tinena negahaze. Na'ankure maka anampima nemaniza vahe'mo'zama hafra nehu'za, vahera ohefri ahefri nehaza zanteku huna mopazmifintira miko zantamina eri fanane hanugeno, mago'zana omnetfa hugahie.

Og du skal segja til landslyden: So segjer Herren, Herren um deim som bur i Jerusalem, um Israels land: Brødet sitt skal dei eta med hugsott, og vatnet sitt skal dei drikka med fælske, for di deira land skal verta audt og snaudt, av di alle ibuarane for med valdsverk.

20 Hagi vahe'ma nemaniza kuma'mo'a havizantfa hinkeno, mopa zamimo'enena havizantfa hugahie. E'ina hinkeno Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

Og folkerike byar skal verta lagde i øyde, og landet skal verta ei øydemark, og de skal sanna at eg er Herren.

21 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

Og Herrens ord kom til meg; han sagde:

22 Vahe'mofo mofavremoka, Israeli mopafima mani'naza vahe'mo'za mago kea amanage hutere nehaze, knamo'a tagatere tagatere nehigeno, avanagema tasami'nana kemo'a amne zankna huno nena raga'a nore nehaze.

Menneskjeson! Kva er det for eit ordtøke de hev i Israels land, at de segjer: «Dagarne gjeng, og kvar ei syn vert upp i inkje?»

23 Hagi amanage hunka zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Zamagrama nehaza nanekea eri atra'nenkeno, Israeli agu'afina mago'enena ana nanekea osugahaze. Hanki mika avanagna zama kenana zamo'ma efore'ma hania knamo'a hago kofta nehie hunka zamasamio.

Seg difor med deim: So segjer Herren, Herren: Eg vil få burt dette ordtøket, og dei skal aldri meir taka det på si tunga i Israel, men seg med deim: Nær er dagarne komne og sannsegni i kvar ei syn.

24 Hagi Israeli vahepina mago'anena havige ava'nagene havige kasnampa kenena huama osugahaze.

For no heretter skal det ikkje finnast fåfengd syn og falsk spådom hjå Israels-lyden.

25 Na'ankure Nagra Ra Anumzanki'na nanknahu nanekema hunaku'ma hanuana amne hanugeno, ana zamo'a fore hugahie. Hagi ana kemo'a zazatera meno ovugahianki, tamagri knafi ana zana fore hugahie. Tamagra keontahi vahe mani'nazanki'na, nanknahu nanekema huankemo'a nena raga'a rentegahie huna Ra Anumzana, Anumzamo'na hue.

For eg, Herren, talar det ord eg talar, og det skal setjast i verk, det skal ikkje drygjast lenger ut. For i dykkar dagar, du tråssuge ætt, talar eg eit ord og set det i verk, segjer Herren, Herren.

26 Hagi Ra Anumzamo'a mago'ane amanage huno nasami'ne,

Og Herrens ord kom til meg; han sagde:

27 Vahe'mofo mofavremoka ko, Israeli vahe'mo'za amanage nehaze, avanagna zama ke'nea zamo'a kora forera osanigeta za'za kna manita vugahune nehu'za, kasnampa kema nehiana afete me'nea zanku nehie hu'za nehaze.

Menneskjeson! Sjå, Israels-lyden segjer: «Syni han ser, gjeld dagar langt undan, og um ukomne tider spår han.»

28 E'ina hu'negu amanage hunka zamasmio, magore huno kema hunte'noa ke'ni'amo'a zazatera meno ovugahianki, ame hu'na ana ke'ni'a eri nenaraga regahue huno Ra Anumzana Anumzamo'a hie hunka huo.

Seg difor med deim: So segjer Herren, Herren: No heretter skal ikkje noko av mine ord drygjast ut lenger, det ord som eg talar, skal setjast i verk, segjer Herren, Herren.