Izikeli 1
1 Hagi 30ma hia kafumofona namba 4 ikamofona 5fugnare kina vahezagane Kebar tinkenare Babiloni mani'nogeno, monamo'a anagige'na ava'nagna zampi Anumzamofona ke'noe.
I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Måned da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
2 Hagi ana 5fu kna zupa kini ne' Jehoiakinima kinama huno mani'nea kafumo'a 5fu'a kafu hu'ne.
Den femte Dag i Måneden - det var det femte År efter at Kong Jojakin var bortført -
3 Hagi nagra Busi nemofo pristi ne' Izikeli'na Babiloni vahe mopafi Kebar tinte mani'nogeno Ra Anumzamo'a keaga nenasamino, azana nagrite ante'ne.
kom HERRENs Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes Land ved Floden Kebar, og HERRENs Hånd kom over ham der.
4 Hagi negogeno noti kazigati tusi'a ununko atuno ne-egeno, hampomo'ene kopsinamo'enena tusiza nehigeno, ana hampona tusi hankavenentake masamo rugagintegeno, amu'nompina teve neregeno, ainima tevefima kre fizoma higeno koranentake'ma hiaza nehigeno tevemo'a ruragareno vuno eno hu'ne.
Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vældig Sky fulgte med, omgivet af Stråleglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimtede som funklende Malm.
5 Hagi ana tevemofo amu'nompina 4'a kasefa'ma hu'za mani'naza zagarami mani'naze. Hagi ana 4'a zagama zamagoana, vahe kna hazageno,
Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Væsener, og de så således ud: De havde et Menneskes Skikkelse;
6 mago magomofona 4'a avugosagi, 4'a agekonagi huno metere hu'ne.
men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;
7 Hagi zamagiamo'a fatgo higeno, zamaga agusamo'a bulimakao afu anentamofo agiamo'ma hiaza higeno, ana zamaga agusamo'a bronsi eri masave huntazageno masanentake huno tampretampre hiankna hu'ne.
deres Ben var lige og deres Fodsåler som en Kalvs; de skinnede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;
8 Hagi ana 4'a zagaramimofona 4'a kaziga zamageko'namofo henka kaziga, vahe aza huntetere hu'ne. Ana higeno magoke magokemofona 4'a avugosane, agekonane metere higeno,
der var Menneskehænder under Vingerne på alle fire Sider.
9 zamagekonama rufanara'ma hazageno'a mago'mofo ageko'namo'a mago'mofo agekona ome avako hutere hu'ne. Hagi kama vazana mago mago'mo'a rukrahera osu vu fatgo hu'naze.
De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud".
10 Hagi ana 4'a zagaramimofo zamavugosamo'a amanahu hu'ne, avuga kaziga vahe avugosa huntegeno, tamaga kaziga laioni avugosa huntegeno, hoga kaziga ve bulimakao afu'mofo avugosa huntegeno, zamefira tumpamofo avugosa hunte'ne.
Ansigterne så således ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et Ørneansigt bagtil;
11 Zamavugosamo'a e'ina hu'ne. Hagi mago mago zagamofona 4'a ageko'na huntetere hu'neankino, tare zamageko'namo'a rufanara higeno, magomofo agekonamo'a magomofo agekonare ome avako hutere hu'ne. Hagi tare zamageko'nanura zamavufaga eri fraki'naze.
Vingerne var på dem alle fire udbredt opad, således at to og to rørte hinanden, og to skjulte deres Legemer.
12 Hagi mago magomo'a avugosama huntenerega vu fatgo nehigeno, Avamumo'ma vuoma hirega rukrahera osu ana zagaramimo'za nevaze.
De gik alle lige ud; hvor Ånden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, når de gik.
13 Hagi ana zagaramimofo amu'nozmifina tevema nereazamo'a, tankanu'zagna huge, tosi tavikna zamo vuge ege hu'ne. Hagi ana tevemo'a tusiza huno hagna hagna huno remsa nehigeno, ana tevefintira kopsinamo'a rutrage huno vuno eno hu'ne.
Midt imellem de levende Væsener var der noget som glødende Kul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Stråleglans, og Lyn for ud derfra.
14 Hagi ana tevefina kasefa'ma hu'zama mani'naza zagamo'za kopsinamo'ma hiaza hu'za trage hu'za vuge'ege hu'naze.
Og Væsenerne løb frem og tilbage, som Lynglimt at se til
15 Hagi ana zagaramima zamagoana, mago mago zagamofo asoparega mopafina mago mago wili metere higeno, ana makara 4'a me'nege'na ke'noe.
Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul på Jorden ved Siden af hvert af de fire levende Væsener;
16 Hagi ana wilimo'za amanahu hu'naze, zamavufaga'amo'a berilie nehaza havereti'ma nehiaza huno ana wilimo'za mago zanke hu'za marave marave nehazageno, mago mago wilimofo agu'afina mago wilimo rugeka huno metere hu'ne.
og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de så alle fire ens ud, og de var lavet således, at der i hvert Hjul var et andet Hjul;
17 Hagi ana zagaramimo'za 4'a kaziga zamavugosa hunte'nazanki'za, vunaku'ma hazankazigama nevu'za, rukrahera osu amne vu fatgo hu'naze.
de kunde derfor gå til alle fire Sider; de vendte sig ikke, når de gik.
18 Hagi ana wiliramimofoma eri koravema hunte'nea ainiramimo'a ra huno za'za hu'negeno rama'a avurgaramimo megagi'ne.
Videre skuede jeg, og se, der var Fælge på dem, og Fælgene var på dem alle fire rundt om fulde af Øjne.
19 Hagi kasefa'ma hu'za mani'naza zagamo'zama kama nevazageno'a, ana wilimo'za magoka vuge, haresgama hu'za marerizage'za zamagranena ana nehaze.
Og når de levende Væsener gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Væsenerne løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig;
20 Ina kazigoma avamu'mo'ma virega nevazageno, wilimo'zanena vu'naze. Na'ankure kasefa'ma huza mani'naza zagaramimokizmi avamu'mo'a ana wiliramimpina mani'ne.
hvor Ånden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene;
21 Hagi ana zagaramimo'zama nevazageno'a, ana wiliramimo'za nevazageno, ome otizage'za ome oneti'za, haresgama hazage'za, zamagranena magoka ana zanke huza haresga hu'naze. Na'ankure kasefa'ma hu'za mani'naza zagaramimokizmi avamu'mo'a, ana wiliramimpi mani'ne.
når Væsenerne gik, gik også de; når de standsede, standsede også de, og når de løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene.
22 Hagi ana zagaramimofo zamasenirega anagamu kankamumpina aisire'ma zagema rentegeno'ma rumarave nehiaza huno rumsa huvagare'ne.
Oven over Væsenernes Hoveder var der noget ligesom en Himmelhvælving, funklende som Krystal, udspændt oven over deres Hoveder;
23 Hagi fenkama kazigama me'nea kankamumpina ana zagamo'za tare zamagekona rutare'za mago'mofo agekonamo'a magomofo agekonare avako hutere nehazageno, tare zamagekonanura zamavufaga refitetere hu'naze.
og under Hvælvingen var deres Vinger udspændt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.
24 Hagi ana zagamo'za hare'zama nevazageno'a zamagekonamofo zamagasasamo'a rama'a timofo agasasagna nehigeno, Hankavenentake Anumzamofo agerumo'ma nehiankna nehigeno, rama'a sondia vahetmimofo zmagasasankna nehigena antahi'noe. Hagi kaza'ma osu uomaneti'za, zamagekona atrazageno urami'ne.
Og når de gik, lød Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Almægtiges Røst; det buldrede som en Hær.
25 Hagi zamagekona atrazageno uramige'zama o'matizageno'a, anagamu zamasenirega kankamumpinti mago ageru aru'ne.
Det drønede oven over Hvælvingen over deres Hoveder; men når de stod, sænkede de Vingerne.
26 Hagi ana zagaramimofo zamasenirega anagamu kankamumpina safie nehaza havereti tro hu'naza kini tra me'ankna higeno, ana tratera vahe'ma maniaza hu'nege'na ke'noe.
Men oven over Hvælvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og på den, ovenover, var der noget ligesom et Menneske at se til.
27 Hagi ana vahe'mofona afafafinti'ma mareri anagate'nea avufgamo'a, tefi'zoma hu'nea ainireti'ma hiaza huno rumsa hugagi'ne. Hagi afafafinti'ma mefenkamuma te'nea avufgamo'a tevenefa kna higeno, tusi'a masamo masanentake huno ana nera rugaginte'ne.
Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der så ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der så ud som hans Hofter, og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Stråleglans omgav ham.
28 Ana ne'mofoma rugagima ante'nea masazamo'a, ko'ma ru knafima furagenamo'ma rugaginteankna hu'ne. Ra Anumzamofo hanavemofo masamo e'inara hu'ne. Hagi ana zama nege'na, navugosaregati mopafi masene'na nentahugeno mago vahe'mo nanekea hu'ne.
Som Regnbuen, der viser sig i Skyen på en Regnvejrsdag, var Stråleglansen om ham at se til. Således så HERRENs Herlighedsåbenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg på mit Ansigt. Og jeg hørte en Røst, som talede.
