Zmavarene 8

1 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Feronte vunka amanage hunka ome asamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, zamatrege'za vahe'nimo'za vu'za, monora ome hunanteho hu'ne hunka ome huo!

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

2 Hagi kagrama zamatresnanke'zama ovanage'na maka Isipi mopafina, Nagra hogatmi huntanenke'za Isipi mopatamifina avite'za eri haviza hugahaze.

Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer;

3 Naeli timpina hogamoke'za hugahaze. Ana hogamo'za timpintira atirami'za nonka'afi unefre'za nemsanpinkanena unefre'za nemsana sipaka'are enena umaneri'za nemaniza, eri'za vahe ka'amokizmi nompinena umaneneri'za vahe ka'amokizmi zmufgaregane umreneri'za, avenifinena unefre'za, witima krenaku'ma heneraza zompa'ramimpinena ufregahaze.

Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit Hus og dit Sovekammer og paa dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;

4 Ana hanigeno hogamo'za kagri kagofetu takaunere'za, eri'za vahekamofontera takauregahaze.

ja paa dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøerne kravle op.«

5 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, amanage hunka Aronina asmio, tira tintamimofone karaho tintmimofone tinkeriramimofo agofetu azompa ka'a kazampi erinka rusutegeno, hogatmimo'za emareri'za Isipi mopafina avitegahaze.

Da sagde HERREN til Moses: »Sig til Aron: Ræk din Haand med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og faa Frøerne til at kravle op over Ægypten!«

6 Anage higeno, Aroni'a Isipi tintamimofo agofetu azana rusutentere huno evigeno, Isipi mopafina hogatmimo'za tintamimpinti emreri'za avite'naze.

Og Aron rakte sin Haand ud over Ægyptens Vande. Da kravlede Frøerne op og fyldte Ægypten.

7 Hianagi Isipi kumapi kaguvazama nehaza vahemo'zanena, oku zama ante'ne'za vahe'ma rezmatga nehaza zantminuti, ana zanke hazage'za Isipi mopafina hogatmimo'za fore hu'za emreri'naze.

Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.

8 Anante Fero'a Mosesene Aronigizni znagi huno amanage huno znasami'ne, Nunamu huta Ra Anumzamofona antahigekeno, noniafinti'ene vahe'niamokizmi nompintira, hogatamina Anumzamo'a zmavretrenke'na, Israeli vahera zmatranenke'za vu'za Ra Anumzamofonte ome Kresramana vugahaze.

Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gaa i Forbøn hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, saa vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN.«

9 Mosese'a amanage huno Ferona asami'ne, Kagra kna antege'na Ra Anumzamofontega nunamuna hanugeno, nonka'afinti'ene eri'za vahe ka'amokizmi nompinti'ene vahe ka'amofo nompintira, ana hogatamina zamahe fanane nehuno, Naeli timpima mani'naza hogataminke zmatrenige'za manigahaze.

Moses svarede Farao: »Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gaa i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at faa Frøerne bort fra dig og dine Huse, saa de kun bliver tilbage i Nilen?«

10 Fero'a okine higeno, Mosese'a amanage huno asmi'ne, kema hana kante anteno fore hanigenka, mago anumzamo'a tagri Ra Anumzanknara osu'ne hunka antahigahane.

Han svarede: »I Morgen!« Da sagde han: »Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;

11 Ana maka hogamo'za kagriteti'ene, nonka'afinti'ene, eri'za vahe ka'afinti'ene, vahe ka'afinti'enena omanisageno, Naeli timpinke manigahaze.

Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage.«

12 Ananteti Mosese'ene Aronikea Feroma atreke vute kea, hogama huntegeno Feroma azeri havizama hu'nea zanku, Mosese'a hanavetino Ra Anumzamofona antahige'ne.

Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses raabte til HERREN om at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Farao;

13 Hagi Mosese'ma nunamuma huno antahigea kante anteno, Ra Anumzamo'a ana higeno, hogamo'za nontmimpinti'ene kumapinti'ene hozafinti'enena mika fri vagare'naze.

og HERREN gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i Husene, i Gaardene og paa Markerne,

14 Ana hige'za Isipi vahe'mo'za kevure kevure ana hogatamina zogitru hazageza, kasri'za mika Isipi mopafina hinimna vu'naze.

og man samlede dem sammen i Dynger, saa Landet kom til at stinke deraf.

15 Hianagi Fero'ma kegeno hogatamimofo knazama evigeno'a, Ra Anumzamo'ma Agrama hu'nea kante anteno, Ferona antahintahi'a azeri hanavetigeno, Mosesene Aronigizni kea ontahi'ne.

Men da Farao saa, at han havde faaet Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke paa dem, saaledes som HERREN havde sagt.

16 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Aronina amanage hunka asmio, azompaka'a erinka kugusopa amasagigeno, maka Isipi mopafina ana kugusopamo'a umpe umpetmi fore hino hunka asamio.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Sig til Aron: Ræk din Stav ud og slaa Støvet paa Jorden med den, saa skal det blive til Myg i hele Ægypten!«

17 Mosese'ene Aronikea Ra Anumzamo'ma znasmiaza hu'na'e. Aroni'a azompa'a erino kugusopa amasagigeno umpe umpetmi ana kugusopamo'a fore huno, vahe zamufgare'ene vahe'mo'ma kvama nehia zagaraminte'ene maka Isipi kuma'afi mani'naza zagaramimofo zmufgare'enena mani'naze.

Og de gjorde saaledes; Aron udrakte sin Haand med Staven og slog Støvet paa Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Støvet paa Jorden blev til Myg i hele Ægypten.

18 Isipi kumapi kaguvaza erifore nehaza, oku'a tro hu'za antene'za vahe rezmatga nehaza zanteti, ana zanke hu'za umpe umpe eri fore hunaku hu'nazanagi, erifore hugara osazageno, umpe umpetmimo'za vahe zmufgare'ene kegavama nehaza zagaramimofo zamufgarega mani'naze.

Koglerne søgte nu ogsaa ved Hjælp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr.

19 Kaguvaza erifore nehaza vahe'mo'za Ferona amanage hu'za asmi'naze, Anumzamofo azamo ama zana hunerante, hu'za hazanagi Anumzamo hu'nea kante Ferona anthintahi'amo'a hanavetigeno antahi ozami'ne.

Da sagde Koglerne til Farao: »Det er Guds Finger!« Men Faraos Hjerte blev forhærdet, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt.

20 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Nanterame otinka Fero'ma tintegama enevanire avure ome otinka amanage hunka asmio, Ra Anumzamo'a huno zmatrege'za vahe'niamo'za vu'za, monora ome hunanteho hunka asamio.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao, naar han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Saa siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

21 Hagi kagrama vahe'ni'ama zmatresnanke'za ovanazana antahio, Nagra kagrite'ene, eri'za vahe ka'are'ene, vahe ka'are'ene nonka'armimpine, Isipi vahe nontamimpine, mopafinena ana zanke hu'za kosintamina hunta'nena mani avitegahaze.

Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor paa;

22 Hianagi Nagra Goseni mopafima vahe'nima mani'naza kumara atresugeno ana kosimo'za omanigahaze. E'ina hanugenka kagra kenka antahinka hananana, Ra Anumzamo ama mopa kegava hu'neno makazana nehie hunka antahigahane

men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, saa der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet;

23 Hagi mago avame'zanu vahe ka'ane, vahe'niamokizmi amuno zmifina, ante'na refko okina hugahue.

og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!«

24 Hagi Ra Anumzamo'a kema hu'neaza higeno, kosintmimo'za Fero nompine, eri'za vahe'amofo nontmimpina tusi'za hu'za vazipanini hu'za kizakiza hu'naze. Ana maka Izipi mopamofona kosimoke'za higeno havizantfa hu'ne. Na'ankure ana maka mopafina kosintmimo'za vazipanini hu'za kizaki'za hu'naze.

Og HERREN gjorde saaledes: Vældige Bremsesværme trængte ind i Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landet hærgedes af Bremserne.

25 Fero'a Mosesene Aronigizni zanagi huno anage huno znasmi'ne, Isipi mopa'afi vutma Anumzantmimofontega ome Kresramana vunteho.

Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gaa hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!«

26 Hianagi Mosese'a asmino, e'inama hanunana knarera osugahie. Na'ankure Isipi vahe'mofo zmavurera zmagoteno zmavresra haniaza hugahunankino, have knonu tahe frigahaze.

Men Moses sagde: »Det gaar ikke an at gøre saaledes, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og naar vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?

27 Hagi Ra Anumzanti'mo hurante'nea kante anteta tagufa zagegna, ka'ma moparega vuta kre sramana vuntegahune.

Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, saaledes som han har paalagt os!«

28 Higeno Fero'a huno, Tamatranenketa ka'ma mopafi vuta Ra Anumzamofontera ome kresramna vuntegahazanagi, afetera ovutma, tavaonte nevutma nagrikura nunamu hutma antahigenkeno naza hino.

Farao sagde: »Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i Ørkenen; kun maa I ikke rejse for langt bort; men gaa i Forbøn for mig!«

29 Mosese'a amanage hu'ne, kagritetira ufegu'a nevanu'na, Ra Anumzamofonte nunamu hane'na kagri'ene eri'za vahe'kane, vahekafintira kosina hunte'na okina omanigahaze. Hanki reravatga hunka Ra Anumzamofona ome kresramna vunteho hunka osuo.

Moses svarede: »Se, saa snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gaa i Forbøn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao saa ikke igen narrer os og nægter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!«

30 Hagi Mosese'a Ferona atreno vuno Ra Anumzamofonte ome nunamu higeno,

Derpaa gik Moses bort fra Farao og gik i Forbøn hos HERREN.

31 Mosese'ma antahi'geaza huno, Ra Anumzamo'a Feronteti'ene eri'za vahe'areti'ene vahe'afintira ana maka kosintamina zamazeri atregeno magore huno omanitfa hu'ne.

Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage.

32 Hianagi mago'ane ko'ma hu'neaza huno Fero antahintahia eri hanavetigeno, Israeli vahera zmatrege'za ovu'naze.

Men Farao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.