< Zmavarene 8 >

1 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Feronte vunka amanage hunka ome asamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, zamatrege'za vahe'nimo'za vu'za, monora ome hunanteho hu'ne hunka ome huo!
Og Herren sagde til Mose: Gak til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
2 Hagi kagrama zamatresnanke'zama ovanage'na maka Isipi mopafina, Nagra hogatmi huntanenke'za Isipi mopatamifina avite'za eri haviza hugahaze.
Og dersom du vægrer dig ved at lade dem fare, se, da vil jeg plage hele dit Landemærke med Frøer.
3 Naeli timpina hogamoke'za hugahaze. Ana hogamo'za timpintira atirami'za nonka'afi unefre'za nemsanpinkanena unefre'za nemsana sipaka'are enena umaneri'za nemaniza, eri'za vahe ka'amokizmi nompinena umaneneri'za vahe ka'amokizmi zmufgaregane umreneri'za, avenifinena unefre'za, witima krenaku'ma heneraza zompa'ramimpinena ufregahaze.
Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Hus og i dit Sengekammer og paa din Seng og i dine Tjeneres Hus og iblandt dit Folk og i dine Ovne og i dine Dejgtruge.
4 Ana hanigeno hogamo'za kagri kagofetu takaunere'za, eri'za vahekamofontera takauregahaze.
Og Frøerne skulle hoppe op paa dig og paa dit Folk og paa alle dine Tjenere.
5 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, amanage hunka Aronina asmio, tira tintamimofone karaho tintmimofone tinkeriramimofo agofetu azompa ka'a kazampi erinka rusutegeno, hogatmimo'za emareri'za Isipi mopafina avitegahaze.
Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Haand ud med din Stav over Strømmene, over Floderne og over Søerne, og lad Frøerne komme op over Ægyptens Land.
6 Anage higeno, Aroni'a Isipi tintamimofo agofetu azana rusutentere huno evigeno, Isipi mopafina hogatmimo'za tintamimpinti emreri'za avite'naze.
Og Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten, og der kom Frøer op og skjulte Ægyptens Land.
7 Hianagi Isipi kumapi kaguvazama nehaza vahemo'zanena, oku zama ante'ne'za vahe'ma rezmatga nehaza zantminuti, ana zanke hazage'za Isipi mopafina hogatmimo'za fore hu'za emreri'naze.
Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægyptens Land.
8 Anante Fero'a Mosesene Aronigizni znagi huno amanage huno znasami'ne, Nunamu huta Ra Anumzamofona antahigekeno, noniafinti'ene vahe'niamokizmi nompintira, hogatamina Anumzamo'a zmavretrenke'na, Israeli vahera zmatranenke'za vu'za Ra Anumzamofonte ome Kresramana vugahaze.
Da kaldte Farao ad Mose og Aron og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maa ofre til Herren.
9 Mosese'a amanage huno Ferona asami'ne, Kagra kna antege'na Ra Anumzamofontega nunamuna hanugeno, nonka'afinti'ene eri'za vahe ka'amokizmi nompinti'ene vahe ka'amofo nompintira, ana hogatamina zamahe fanane nehuno, Naeli timpima mani'naza hogataminke zmatrenige'za manigahaze.
Og Mose sagde til Farao: Hav du fremfor mig den Ære at sige, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle fordrives fra dig og fra dine Huse; kun i Floden skulle de blive tilbage.
10 Fero'a okine higeno, Mosese'a amanage huno asmi'ne, kema hana kante anteno fore hanigenka, mago anumzamo'a tagri Ra Anumzanknara osu'ne hunka antahigahane.
Og han sagde: I Morgen; og han sagde: Efter dit Ord! at du skal fornemme, at der er ikke nogen som Herren vor Gud,
11 Ana maka hogamo'za kagriteti'ene, nonka'afinti'ene, eri'za vahe ka'afinti'ene, vahe ka'afinti'enena omanisageno, Naeli timpinke manigahaze.
saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse og fra dine Tjenere, og fra dit Folk; kun i Floden skulle de blive tilbage.
12 Ananteti Mosese'ene Aronikea Feroma atreke vute kea, hogama huntegeno Feroma azeri havizama hu'nea zanku, Mosese'a hanavetino Ra Anumzamofona antahige'ne.
Saa gik Mose og Aron ud fra Farao; og Mose raabte til Herren angaaende de Frøer, som han havde paaført Farao.
13 Hagi Mosese'ma nunamuma huno antahigea kante anteno, Ra Anumzamo'a ana higeno, hogamo'za nontmimpinti'ene kumapinti'ene hozafinti'enena mika fri vagare'naze.
Og Herren gjorde efter Mose Ord; saa døde Frøerne bort af Husene, af Gaardene og af Agrene.
14 Ana hige'za Isipi vahe'mo'za kevure kevure ana hogatamina zogitru hazageza, kasri'za mika Isipi mopafina hinimna vu'naze.
Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.
15 Hianagi Fero'ma kegeno hogatamimofo knazama evigeno'a, Ra Anumzamo'ma Agrama hu'nea kante anteno, Ferona antahintahi'a azeri hanavetigeno, Mosesene Aronigizni kea ontahi'ne.
Der Farao saa, at han havde faaet Luft, da forhærdede han sit Hjerte, og han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.
16 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Aronina amanage hunka asmio, azompaka'a erinka kugusopa amasagigeno, maka Isipi mopafina ana kugusopamo'a umpe umpetmi fore hino hunka asamio.
Og Herren sagde til Mose: Sig til Aron: Ræk din Stav ud, og slaa Støvet paa Jorden; det skal blive til Lus i hele Ægyptens Land.
17 Mosese'ene Aronikea Ra Anumzamo'ma znasmiaza hu'na'e. Aroni'a azompa'a erino kugusopa amasagigeno umpe umpetmi ana kugusopamo'a fore huno, vahe zamufgare'ene vahe'mo'ma kvama nehia zagaraminte'ene maka Isipi kuma'afi mani'naza zagaramimofo zmufgare'enena mani'naze.
Og de gjorde saa; og Aron udstrakte sin Haand med sin Stav og slog Støvet paa Jorden, og der blev Lus paa Mennesker og paa Kvæget; alt Støvet i Landet blev til Lus i hele Ægyptens Land.
18 Isipi kumapi kaguvaza erifore nehaza, oku'a tro hu'za antene'za vahe rezmatga nehaza zanteti, ana zanke hu'za umpe umpe eri fore hunaku hu'nazanagi, erifore hugara osazageno, umpe umpetmimo'za vahe zmufgare'ene kegavama nehaza zagaramimofo zamufgarega mani'naze.
Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser for at lade Lus komme frem, men de kunde ikke; og der var Lus paa Menneskene og paa Kvæget.
19 Kaguvaza erifore nehaza vahe'mo'za Ferona amanage hu'za asmi'naze, Anumzamofo azamo ama zana hunerante, hu'za hazanagi Anumzamo hu'nea kante Ferona anthintahi'amo'a hanavetigeno antahi ozami'ne.
Da sagde Koglerne til Farao: Det er Guds Finger; men Faraos Hjerte forhærdedes, saa at han ikke hørte dem, som Herren havde sagt.
20 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Nanterame otinka Fero'ma tintegama enevanire avure ome otinka amanage hunka asmio, Ra Anumzamo'a huno zmatrege'za vahe'niamo'za vu'za, monora ome hunanteho hunka asamio.
Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen, og stil dig for Farao; se, han gaar ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maa tjene mig.
21 Hagi kagrama vahe'ni'ama zmatresnanke'za ovanazana antahio, Nagra kagrite'ene, eri'za vahe ka'are'ene, vahe ka'are'ene nonka'armimpine, Isipi vahe nontamimpine, mopafinena ana zanke hu'za kosintamina hunta'nena mani avitegahaze.
Thi dersom du ikke lader mit Folk fare, se, da lader jeg komme alle Haande Utøj paa dig og paa dine Tjenere og paa dit Folk og i dine Huse, at Ægypternes Huse skulle vorde fulde af allehaande Utøj, og tilmed Jorden, hvorpaa de ere.
22 Hianagi Nagra Goseni mopafima vahe'nima mani'naza kumara atresugeno ana kosimo'za omanigahaze. E'ina hanugenka kagra kenka antahinka hananana, Ra Anumzamo ama mopa kegava hu'neno makazana nehie hunka antahigahane
Og paa den samme Dag vil jeg udskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der ikke skal være alle Haande Utøj der, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.
23 Hagi mago avame'zanu vahe ka'ane, vahe'niamokizmi amuno zmifina, ante'na refko okina hugahue.
Og jeg vil sætte en Frelse til at skille imellem mit Folk og imellem dit Folk; i Morgen skal det Tegn ske.
24 Hagi Ra Anumzamo'a kema hu'neaza higeno, kosintmimo'za Fero nompine, eri'za vahe'amofo nontmimpina tusi'za hu'za vazipanini hu'za kizakiza hu'naze. Ana maka Izipi mopamofona kosimoke'za higeno havizantfa hu'ne. Na'ankure ana maka mopafina kosintmimo'za vazipanini hu'za kizaki'za hu'naze.
Og Herren gjorde saa; og der kom en svær Hob Utøj i Faraos Hus og i hans Tjeneres Hus, og i hele Ægyptens Land blev Landet fordærvet af alle Haande Utøj.
25 Fero'a Mosesene Aronigizni zanagi huno anage huno znasmi'ne, Isipi mopa'afi vutma Anumzantmimofontega ome Kresramana vunteho.
Og Farao kaldte ad Mose og ad Aron og sagde: Gaar hen, ofrer til eders Gud i dette Land.
26 Hianagi Mosese'a asmino, e'inama hanunana knarera osugahie. Na'ankure Isipi vahe'mofo zmavurera zmagoteno zmavresra haniaza hugahunankino, have knonu tahe frigahaze.
Og Mose sagde: Det maa ikke ske, at vi saa gøre; thi vi skulde da ofre til Herren vor Gud, Ægypterne til en Vederstyggelighed; se, skulle vi ofre, Ægypterne til en Vederstyggelighed for deres Øjne, og de skulde ikke stene os?
27 Hagi Ra Anumzanti'mo hurante'nea kante anteta tagufa zagegna, ka'ma moparega vuta kre sramana vuntegahune.
Vi skulle gaa tre Dages Rejse i Ørken og ofre til Herren vor Gud, saasom han skal sige os.
28 Higeno Fero'a huno, Tamatranenketa ka'ma mopafi vuta Ra Anumzamofontera ome kresramna vuntegahazanagi, afetera ovutma, tavaonte nevutma nagrikura nunamu hutma antahigenkeno naza hino.
Da sagde Farao: Jeg vil lade eder fare, at I skulle ofre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I ikke skulle drage længere bort; beder for mig.
29 Mosese'a amanage hu'ne, kagritetira ufegu'a nevanu'na, Ra Anumzamofonte nunamu hane'na kagri'ene eri'za vahe'kane, vahekafintira kosina hunte'na okina omanigahaze. Hanki reravatga hunka Ra Anumzamofona ome kresramna vunteho hunka osuo.
Og Mose sagde: Se, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at alle Haande Utøj skal vige fra Farao og fra hans Tjenere og fra hans Folk i Morgen; kun at Farao ikke bedrager mig mere, saa at han ej lader Folket fare at ofre til Herren.
30 Hagi Mosese'a Ferona atreno vuno Ra Anumzamofonte ome nunamu higeno,
Og Mose gik ud fra Farao og bad til Herren.
31 Mosese'ma antahi'geaza huno, Ra Anumzamo'a Feronteti'ene eri'za vahe'areti'ene vahe'afintira ana maka kosintamina zamazeri atregeno magore huno omanitfa hu'ne.
Saa gjorde Herren efter Mose Ord og borttog alle Haande Utøj fra Farao, fra hans Tjenere og fra hans Folk; der blev ikke eet igen.
32 Hianagi mago'ane ko'ma hu'neaza huno Fero antahintahia eri hanavetigeno, Israeli vahera zmatrege'za ovu'naze.
Men Farao forhærdede sit Hjerte end denne Gang og lod ikke Folket fare.

< Zmavarene 8 >