Zmavarene 33
1 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asamino, Abrahamuma, Aisakima, Jekopuma huvempa hu'na tamagehe'ima zamigahue hu'noa moparega, ama kumara atrenka kagrane Isipiti'ma zamavare fegi atrenka e'nana vahe'enena viho.
Og Herren sagde til Mose: Gaa, drag op herfra, du og Folket, som du førte op af Ægyptens Land, til det Land, som jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, — sigende: Din Sæd vil jeg give det,
2 Ankero vahe huntesugeno vugota huramanteno Kenani vahe'ma, Amori vahe'ma, Hiti vahe'ma, Perisi vahe'ma, Hivi vahe'ma, Jebusi vahetamina ana mopafintira zamahe natitregahie.
og jeg vil sende en Engel foran dig, og uddrive Kananiter, Amoriter og Hethiter og Feresiter, Heviter og Jebusiter, —
3 Hagi amirimo'ene tumerimo'ma avi'mate'nea moparega mareriho. Hianagi Nagra tamagranena ovugahue. Na'ankure tamagra ke ontahi vahe mani'nazanki'na kantega tamahe frigahue.
til et Land, som flyder med Mælk og Honning; men jeg vil ikke drage op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Vejen.
4 Israeli vahe'mo'za ana zamazeri havizama hania nanekema nentahi'za zavi krafa nehu'za mago'mo'e huno avufgarera avasesezana osu'ne.
Der Folket hørte denne svare Tale, da sørgede de, og ingen satte sin Prydelse paa sig.
5 Na'ankure Ra Anumzamo'a Mosesena asamino, Israeli vahera zamasamio, zamagra ke ontahi vahe mani'nazanki'na Nagrama zamgranema vanu'na ame hu'na tamahegahuanki menina tamavufgareti tamavasese zana erinetrenke'na Nagrama huramante'nua zankura antahi'neno.
Og Herren sagde til Mose: Sig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk; drog jeg et Øjeblik midt op iblandt dig, saa maatte jeg fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg kan vide, hvad jeg skal gøre ved dig.
6 Hige'za Israeli vahe'mo'za zmavasesezama hu'naza zana, Horepi agonafi zafitrete'za amane vu'naze.
Saa aflagde Israels Børn deres Prydelse fra det Bjerg Horeb af.
7 Hagi Mosese'a nehiaza huno kuma'mofo fegia ogantu mago seli no azeri otino kinenteno, Ra Anumzane atruhu seli mono none huno agia antemi'ne. Ra Anumzanema keaga hunaku hanimo'a, kumamofo fegi'a ana seli nonte vugahie.
Men Mose tog Teltet og slog sig det ud udenfor Lejren, langt fra Lejren, og kaldte det Forsamlingens Telt; og det skete, at hver som vilde adspørge Herren, maatte gaa ud til Forsamlingens Telt, som var udenfor Lejren.
8 Ana seli nontegama Mosese'ma nevigeno'a, mika Israeli vahe'mo'za seli nozamimofo kahante otine'za negazageno, Anumzanema atru huno keagama hu seli nompina ufretere hu'ne.
Og det skete, naar Mose gik ud til Teltet, da rejste alt Folket sig, og de stode hver i sit Telts Dør, og de saa efter Mose, indtil han kom til Teltet.
9 Mosese'ma ana seli nompima anama ufreterema nehigeno'a vimago hampomo eramino seli no kafante emani'negeno, Ra Anumzamo'a Mosese enena keaga hu'ne.
Og det skete, naar Mose kom til Teltet, kom Skystøtten ned og stod i Teltets Dør, og han talte med Mose.
10 Israeli vahe'mo'za ana hampomo'ma Anumzanema atruhuno keagamahu seli nomofo kafante oti'nege'za nege'za, mika'mo'za oti'za seli nozamimofo kafante zamarena re'za monora huntetere hu'naze.
Og alt Folket saa Skystøtten staa i Teltets Dør, og alt Folket rejste sig, og de bøjede sig, hver i sit Telts Dør.
11 Ra Anumzamo'a Mosese ene oge age nehuno rone'anema keaga hiankna huno nanekea hu'ne. Mosese'a anama huteno eteno kumapi vugahianagi, azama nehia nera, Nuni nemofo Josua'a ana seli nompina maka kna nemanie.
Men Herren talede til Mose, Ansigt til Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Lejren, men hans Tjener Josva, Nims Søn, den unge Karl, veg ikke fra Teltet.
12 Mosese'a Ra Anumzamofona asamino, Ko ama'i vahetamina vugota huzamantenka zmavrenka mrerio hunka Kagra nasami'nane. Hianagi iza'ene hurantegahane, Kagra onasami'nane. Navesinegante'na kagika'a antahi'noe hunka hu'nane.
Og Mose sagde til Herren: Se, du siger til mig: Før dette Folk op, og du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; enddog du har sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har ogsaa fundet Naade for mine Øjne.
13 Kagrama tamage hunka kavesima nantesunka, Kagraka'a kavukavara rempi hunamige'na nentahi'na kavesi zankura hakevava haneno. Hagi Israeli vahera Kagri vaheki kagesa antahizamio.
Og nu, kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da vis mig, kære, dine Veje, at jeg kan kende dig, paa det jeg maa finde Naade for dine Øjne; og se, dette Folk er dit Folk.
14 Ra Anumzamo'a kenona huno, Nagra kagrane mani'na nevu'na manifrua kamigahue.
Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.
15 Hagi Kagrama, tagranema ovanunka, tatregeta ama kumara atreta ovamneno.
Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaar med os, da lad os ikke drage op herfra.
16 Nagri'ene Israeli vahe ka'anema Kagrama ovananke'za, inankna hu'za ru vahe'mo'za tavesinerantane hu'za antahigahaze? Kagrama tagranema vananke'za mika ama mopafima mani'naza vahe'mo'za tagrikura ruzahu vahe mani'naze hu'za hugahaze.
Og hvorpaa skulde det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? mon ikke derpaa, at du gaar med os? at vi, jeg og dit Folk, udmærkes frem for hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.
17 Hagi Ra Anumzamo'a Mosesena asamino, Anama nantahigana zana hugahue. Na'ankure Nagra muse hunegante'na kagika'a antahi'noe.
Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gøre dette Ord, som du har talet; thi du har fundet Naade for mine Øjne, og jeg kender dig ved Navn.
18 Anante Mosese'a huno, Menina hanave nentake masaka'a naveri huo higeno,
Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!
19 Ra Anumzamo'a huno, maka knare navu'nava zani'ane kavuga enevu'na, nagini'a huama hu'na Ra Anumza mani'noe hu'na hugahue. Hagi nasuma raginte'naku'ma hanumofona, nasu raginente'na, nasuma raginte'na azama hunaku'ma hanumofona, agampu hunte'na aza hugahue.
Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn udraabe: Herren! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.
20 Hianagi Nagri navugosa kagra onkegahane. Na'ankure nagesimo'a frigahie.
Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.
21 Hagi ko, antu have agofetu oti'nesanke'na,
Og Herren sagde: Se, her er et Sted hos mig, og du skal staa paa Klippen.
22 hanave nentake masani'ane kavuga evu kagatenere'na enevu'na, have kankamunpinka kavre'na nazanu rufitegante'nena kagatere'na enevu'na,
Og det skal ske, naar min Herlighed gaar forbi, da vil jeg lade dig staa i Kløften paa Klippen, og jeg vil dække med min Haand over dig, indtil jeg er gaaet forbi.
23 nazana erisga ha'nena namefi'age kegahane. Hianagi navugosafina onagegahane.
Og naar jeg borttager min Haand, da skal du se mig bagfra; men mit Ansigt kan ikke ses.
