< Zmavarene 18 >

1 Jetro'a Mitieni vahe'mokizmi pristi nekino, Mosesena nenemo'e. Maka'zama Ra Anumzamo'ma Mosesene Agri'a vahe Israeli vahe'ma huzmante'neazana Jetro'a antahi'ne. Ra Anumzamo'ma Israeli vea'ene Mosesenema huzmanteno Isipiti'ma zamavreno atirami'nea zamofo nanekea antahi'ne.
Då Jetro, presten i Midjan, verfar åt Moses, fekk spurt alt det som Gud hadde gjort mot Moses og mot Israel, folket sitt: korleis Herren hadde ført Israel ut or Egyptarland,
2 Mosese'a nenaro Ziporama huntegeno agranema umani'nenereti Jetro'a nevreno,
so tok han med seg Sippora, kona åt Moses, som Moses hadde sendt heim for ei tid,
3 tare ne' mofavre'ararena znavreno e'ne. Mosese'a huno, Ru vahe'mofo mopafi emani'noe nehuno, agonesa mofavre'amofo agi'a Gesomu'e huno ante'ne.
og båe sønerne hennar - den eine kalla dei Gersom, «for eg hev fenge heimvist i eit framandt land, » sagde Moses,
4 Hagi Mosese'a anante mofavre'amofo agi'a Eliesa'e hu'ne. Na'ankure nafa'nimofo Anumzamo naza higeno, Isipi kini ne'mofo bainati kazimo'a onahe'negure hu'ne.
og den andre kalla dei Eliezer, «for, » sagde han, «Far min’s Gud var hjelpi mi, og berga meg for sverdet åt Farao» -
5 Hagi anantera Mosese nenemo Jetro'a, Mosese nenarone mofavre'ararene nezamavreno, ka'ma mopafi Mosese'ma Anumzamofo agona me'nerega seli noma kino mani'nere vu'ne.
og no kom dei, både Jetro, verfar åt Moses, og sønerne og kona hans, til Moses i øydemarki, der han hadde lægret sitt, innmed Gudsfjellet.
6 Jetro'a amanage huno Mosesentega kea atrente'ne, Nagra neganemo'na aka'ane tare mofavreka'ane zamavare'na kagenaku neone.
Og han sende bod til Moses og sagde: «Eg, Jetro, verfar din, kjem til deg med kona di, og båe sønerne sine hev ho med seg.»
7 Hagi Mosese'a ana nanekema nentahino vuno nenemo ome negeno, rena omenereno, otino antako hunenteno, hu frufra huntetege'ne, Mosese seli nompinka ufre'na'e.
Då gjekk Moses til møtes med verfar sin, og bøygde seg for honom, og kysste honom, og dei spurde einannan korleis til stod. So gjekk dei inn i tjeldbudi,
8 Hagi Ra Anumzamo'a zamaza huno Isipi kini ne' Fero azampinti'ene Isipi vahe zamazampinti'ma zamahokeno zmavre fegi atre'nea nanekene, karanka zamavreno ne-ege'za maka knazama eri'za neageno, Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'ma zamazama huno e'nea naneke'a Mosese'a nenemo nera Jetrona asmi'ne.
og Moses fortalde verfar sin um alt det Herren hadde gjort med Farao og egyptarane for Israel skuld, og all den møda dei hadde vore uti på vegen, og korleis Herren hadde hjelpt deim.
9 Anumzamo'ma knare'zantfa huno Isipi vahe'mokizmi zamazampinti zamahokeno zamavreno atirami'nea nanekea Jetro'a nentahino, tusi'a muse hu'ne.
Og Jetro vart glad for alt det gode som Herren hadde gjort mot Israel, at han hadde berga deim for egyptarane.
10 Anante Jetro'a amanage hu'ne, Isipi vahe'mofo azampinti'ene Fero azampinti'ene Isipi vahe'mofo kvafinti'ma tamahokeno'ma tamavreno atirami'nea Ra Anumzamofona ra agi'a hentesga hue.
Og Jetro sagde: «Lova vere Herren, som berga dykk for egyptarane og for Farao, han som fria folket ut or trældomen hjå egyptarane.
11 Hagi menina nagra antahi'noe, mika havi anumzantamina agtereno, hihamu'ane Ra Anumzana tamage huno Agrake mani'ne. Na'ankure Isipi kva vahe'mo'zama zmavufga ra nehu'za, Agri vahe'ma Israeli vahe zamazeri haviza huzmante'naza vahera, zamazeri haviza hu'ne.
No veit eg at Herren er større enn alle gudar; for det dei tenkte å fella deim med, det gjorde han til ei fella for deim sjølve.
12 Hagi Mosese nenemo Jetro'a tevefima kre fananema hu ofa erino, Anumzamofo Kresramana vunentegeno, anante Aroni zane, Israeli kva vahe'mo'za Jetro'ene emetru hu'za Anumzamofo avurera ne'zana ne'naze.
Og Jetro, verfar åt Moses, tok slagtefe, og laga til eit brennoffer og offergilde for Gud. Og Aron og alle dei øvste i Israel kom og heldt måltid for Guds åsyn saman med verfar åt Moses.
13 Hagi maseno nanterana Mosese'a keagama refkohu trate mani'nege'za, Israeli vahe'mo'za emetru hu'za regagi'za oti'nazageno, mago'magomofo nanekea refko huno nentahigeno, vuno kinaga ome ase'ne.
Dagen etter sat Moses og skifte rett millom folket, og folket stod ikring honom frå tidleg um morgonen til seint på kvelden.
14 E'inahu'zama Mosese'ma vahe'mokizmima hunezmantegeno, nenemo Jetro'a negeno amanage hu'ne, nankna'za ama vahe'mofona hunezmantane? Na'a agafare kagrakera mani'nenka nanekea refko nehankeno, ama vahe'mo'za oti'za mani'nazageno vuno kinaga omenese?
Då no verfar hans såg alt det han hadde å gjera for deim, so sagde han: «Kva er dette for eit arbeid du legg på deg for folket? Kvi sit du domar åleine, og let heile ålmugen standa uppyver deg frå morgon til kveld?»
15 Mosese'a ana kemofo nona'a amanage huno nenemo Jetrona asami'ne, Na'ankure zamagra Anumzamofo avesi'za antahinaku nagritera emetru hu'za mani'naze.
Jau for folket kjem til meg og vil få vita Guds vilje, » sagde Moses med verfar sin.
16 Hagi tava'ozmire'ma mani'naza vahe'enema zmagrama ha'frama nehu'za, nagrite azage'na zamaza hu'na naneke'zimia antahi'na refko nehu'na, Anumzamofo tra kene, kasegenena eri ama hu'na nezmasamue.
«Når dei hev ei sak med kvarandre, kjem dei til meg, og so dømer eg mann og mann imillom, og lærer deim Guds bod og lover.»
17 Higeno Jetro'a anage huno nenemo nera Mosesena asami'ne. E'inahu zama nehanana knare zana nosane.
Då sagde verfar åt Moses med honom: «Det er ikkje klokt det du der gjer.
18 Ama eri'zana kna'a me'neankinka, kagrakera e'origahane. Kagrane vahe'ka'anena tamage huno tamavesra hugahie.
De trøyter dykk ut, både du og dette folket, som er med deg. For dette er for stridt for deg; du vinn ikkje gjera det åleine.
19 Hagi menina ke'ni'a antahio, nagra antahintahia kamisugeno Anumzamo'a kagrane manigahie. Kagra vahe'mokizmi zmagi erinka Anumzamofo avure mani'nenka, vahe'mo'zama ha'frama hanaza zana erinka Anumzamofo ome asamigahane.
Men høyr no på meg, eg vil leggja deg ei råd, og so vere Gud med deg! Ver du målsmann for folket hjå Gud, og gakk du til Gud med sakerne deira.
20 Ana nehunka kagra Anumzamofo tra kene kasegenena vahera rempi hunezminka, mani'zazimi eri fatgo hu'za kama nevu'za, eri'zama erisaza zamofona zmaveri hughane.
Og minn dei um bodi og loverne hans, og syn deim kva veg dei skal ganga og korleis dei skal fara åt.
21 Hagi mago'ane Jetro'a huno, Vahepintira tamagema huno eri'zama eriga'ma nehuno, Anumzamofonku'ma kore'ma hunenteno, krunage'ma huno fenoma eri'zanku avesra nehia vahe'ene, huhampri zamantege'za 1 tauseni'a vahete kva manina, 1 hantreti'a vahete kva manina, 50'a vahete kva manina 10ni'a vahete kva manitere hiho.
Vel deg so ut dugande menner av ålmugen, menner som hev age for Gud, truverdige folk, som hatar låk vinning, og set deim til domsmenner, sume yver tusund og sume yver hundrad og sume yver femti og sume yver ti:
22 E'i ana kva vahe'mokizmi zamatrege'za maka knafina, vahe'mokizmi knazana refko huzmanteho. Hianagi ra hazenke'zana kagrite eri'za esagenka refko huzmanto. Hianagi ne'one knazazamia ana kva vahe'mo'za eri fatgo nehanageno, knama e'nerina zamo'a osi'a o'za hugantegahie.
dei skal skifta rett millom folk til kvar tid: alle store saker skal dei koma til deg med, og alle små saker skal dei døma i sjølve. Då lettar du byrdi for deg sjølv, og dei hjelper deg å bera henne.
23 Amama negasmua kema amage nentesankeno, Anumzamo kama kaverima hanigenka kazikazi hunka mika eri'zana knare hunka e'nerisankeno, vahe'mo'za muse nehu'za zamarimpa fru'ne nozimirega vu'za e'za hugahaze.
Gjer du det, og er det so Guds vilje, so kann både du halda ut, og alt dette folket koma heim til seg i fred og ro.»
24 Mosese'a, Jetro'ma asmi'nea kea antahino, ana maka kea amage ante'ne.
Moses lydde verfar sin, og gjorde alt det han hadde sagt.
25 Hagi Israeli vahepinti knare'nare vahe'a Mosese'a huhampri zmantege'za, kva vahera mani'za 1 tauseni'a vahe'mokizmi kva nemanizageno, 100'a vahe'mokizmi kva nemanizageno, 50'a vahe'mokizmi kva nemanizageno, 10ni'a vahe'mokizmi kva manitere hu'za kegava hu'naze.
Han kåra ut dugande menner av heile Israel, og sette deim til hovdingar og domsmenner yver folket, sume yver tusund, og sume yver hundrad, og sume yver femti, og sume yver ti.
26 Ana kva vahe'mo'za maka knafina, refko'ma huga knazana zamagra'a refko hu'naze. Hianagi amuhoma hianknazamofo keaga eri'za Mosesente vu'naze.
Dei skifte då til kvar tid rett millom folket; alle vande saker kom dei til Moses med, men i alle småsaker dømde dei sjølve.
27 Anante Mosese'a nenemo nera Jetrona hu frufra huntegeno mopa'arega ete vu'ne.
So baud Moses farvel med verfar sin, og han for heim att til sitt eige land.

< Zmavarene 18 >