Zmavarene 15

1 Ana hige'za Mosese'ene Israeli vahe'mo'za ama'na zagame Ra Anumzamofonte hu'za amanage hu'naze, Nagra Ra Anumzamofonte zagame hugahue, na'ankure Agra tusi'a ha' hu agatereneno, mareri sga hu'ne. Hagi hosi agumpi mani'za aza vahera zamasga huno hagerimpi matevutre'ne.

Då song Moses og Israels-folket denne lovsongen til Herren: «Eg vil syngja um Herren, for stor er han, stor; hest og ridar i havet han støytte.

2 Ra Anumzamo'a hankveni'ane zagame'ni'a mani'neno, Agra nagu'vazi'ne. Agra nagri Anumza mani'negu, agi hentesga nehue. Nenfa Anumzamofona agi'a hentesga hugahue.

Han er min styrke, um han er mitt kvæde; for han hev meg berga. Han er min Gud, han vil eg lova, Gud åt far min, han vil eg prisa.

3 Ra Anumzamo'a harafa nere, Ra Anumzana agri agi me'ne.

Herren er rette hermannen: Herren heiter han.

4 Ferone sondia vahe'amokizmine karisi ziminena, hagerimpi zmamahere'ne. Ave'masinezmantea kva vahe'amo'za koranke hagerimpi ti nakri'naze.

Vognern’ og heren åt Farao tok han og kasta i sjøen. Gjævaste kjemporn’ i Sevhavet sokk;

5 Zamagra amefenkame hagerimofo agu'afina havemo hiaza hu'za urami'naze.

der bylgja deim gøymde; som stein for dei ned i djupet.

6 Kagri kzan tmagamo'a Ra Anumzamoka hanavenentake hu'negenka, ha' vaheka'a zamahenati tre'nane.

Herre, di hand er prydd med kraft; Herre, di hand krys uvener sund.

7 Kagra himamuka'areti'ene fatgo kavukavaka'areti ha'ma hugante ku'ma haza vahera zamazeri agatenerane. Krimpa teveha'zamo'a, ha' vahe ka'a tevemo traza tefanene hiaza huno tefanane nehie.

Med ditt høge namn slær du fiendar ned; din harm let du loga, då brenn dei som halm.

8 Kagona gampinti himamu kasimu zaho'mo tina azerimohihi higeno marerigeno, tima enevia timo'a moriri huno mareri'ne.

For din ande stokk vatni i hop, som haugar sjøarne stod, i havdjupet bårorne storkna.

9 Ha' vahetimo'za hu'za, zmarotago huta ome zamazeri ta feno zazmia refako hanune hu'naze. Zamagrama antahizaza hunerante'za, kazinteti tahe nefriza zmazanu tahe frinaku hu'naze.

«Eg eltar deim, eg tek deim att, eg skiftar feng, » sa’ fienden. «Eg vil metta mitt mod, eg vil svinga mitt sverd, eg vil øyda deim ut.»

10 Kagra zaho ka'a huhu hankeno hagerimo'a refite'zamante'ne. Zamagra tusi'a hanavenentake timofo agu'a tami'naze.

Ut sende du din ande, og havet hulde deim; som bly deg sokk til botnar i ville vatnet djupt.

11 Iza anumza tamimpintira magora Kagrikna Anumzana mani'ne, Ra Anumzamoka? Iza magora Kagrikna huno Hankveka'ane Ruotgera hu'ne? Nagru hu'nanke'za Kagi hesga nehazagenka, Kagra kaguvaza nehane?

Kvar er, Herre, dei gudar som med deg kunde kappast? Kven er vel lik som du med heilag æra prydd? Kven er so ageleg og hev so fræge verk og store under gjort?

12 Kagra tamaga kazana rusutankeno, mopamo'a zamazeri nakri'ne.

Då handi upp du hov, då gløypte jordi deim.

13 Kagrama vaheku'ma kavesi zmantenka kasuma tagizmante kavukava zanka'areti, mizasenka zmavre'nana vahera zmavrenka vu'nane. Kagraka'a hankave ka'afi kegava huzmantenka nagru hu'nea kumate ome zamante'nane.

Mild som ein far du fylgjer det folket du hev frelst, du leider deim med handi sterk fram til den heilagdomen der du din heimstad hev.

14 Vahe'mo'za ana agenkema nentahi'za zmahirahiku hu'naze. Filistia vahe'mo'za tusi'a zamanogu hu'naze.

Folki fær spurt det, og folnar; fælska tek deim som bur i Filistarland.

15 Itomu kumate ugagota hu'naza vahe'mo'za, tusi koro hu'naze, Moapu kumate kegava hu'naza vahe'mofona, tusi zamano vazi'ne, mika Keneni nemaniza vahe'mofo zamagu'amo'a, ti se'ne.

Edom-jarlarne ottast for ilt, Moabs-hovdingarn’ støkk so dei skjelv, alle Kana’an-buarne kolnar.

16 Ra Anumzamoka tusi'a hankave ka'a zamagra nege'za, tusi korozamo zmagrira refitezmantege'za, kaza osu'naze. Zamagra zafa mneankna hu'nenageta, Kagri vahe'mota vugahune. Ra Anumzamoka isipiti tavrenka anketa kinafintira katufeta e'none.

Rædsla kjem på deim og rygd; når dei augnar din velduge arm, då tegjer dei stilt som ein stein, medan folket ditt, Herre, fer fram, med det folket fer fram som du vann deg.

17 Kagra zamavarenka erisanti harerantenku'ma hu'nana kumakare emetantegahane. Kagraka'a manigahue hunka kazanuma tro'ma hu'nana kumapi, Ra Anumzamoka ome tantegahane.

Du tek deim inn og set deim ned på eigedomen din, det berget som du, Herre, tok til bustad åt deg sjølv, den heilagdomen du, min Gud, hev grunna med di hand.

18 Ra Anumzamo'a kinia manivava hugahie.

I alder og æva skal han råda, Herren min.»

19 Na'ankure hosifi maniza nevaza Fero sondia vahe'mo'za hagerimpi ufrazageno, Ra Anumzamo'a hagerina atregeno refitezmante'ne. Hianagi Israel vahe'mo'za hagerimofo amu'nompi hagege hu'nege'za vu'naze.

For då hestarne åt Farao med vognerne og riddarane hans for ut i havet, då let Herren bårorne fløda i hop yver deim, medan Israels-folket gjekk turrskodde midt igjenom havet.

20 Kasnampa a' Miriamu, Aroni nesaro'a nase'nasepa azampi erige'za, mika a'nemo'za nase'nasepa erihanati'za nase'nasepa ati'za avo hage'naze.

Og Mirjam, vismøyi, syster åt Aron, tok trummeringen sin i handi, og alle kvendi gjekk etter henne med trummeslått og dans.

21 Higeno Miriamu'a mago zagame huno, Ra Anumzamofonku zagame hiho, na'ankure Agra marerisga hu'ne. Hosi agumpi mani'naza vahe'ene hosizmine hagerimpi zamasgahu re'ne.

Og Mirjam song fyre og kvad: Syng um Herren, for stor er han, stor! Hest og ridar i havet han støytte.

22 Ananteti Mosese'a koranke hagerina atreno Israeli vahe'mo'za Sulue nehaza ka'ma kopi zamavareno, 3'a zageferu nevige'za, tina ke'za erifore osu'naze.

Sidan førde Moses folket burt frå Raudehavet, og dei kom ut på Surheidi; der for dei tri dagar i øydemarkerne, og kunde ikkje finna vatn.

23 Zamagra Marae nehazare'ma ne-eza tina Maratira one'naze. Na'ankure ana timo'a aka hu'ne, E'ina hu'negu (aka hu'ne) Mare hu'za hu'naze,

So kom dei til Mara, men dei kunde ikkje drikka vatnet i Mara, av di det var beiskt. Difor kalla dei den staden Mara.

24 Ana hige'za vahe'mo'za Mosesena kehakare hunte'za anage hu'naze, ina'na ti negahune?

Og folket mukka mot Moses og sagde: «Kva skal me drikka?»

25 Anage hazageno Mosese'a Ra Anumzamofo antahigegeno, Anumzamo'a mago zafa averi higeno hantagino ana timpi atregeno, ana timo'a knare hige'za ne'naze. Anante Ra Anumzamo'a mago'a tra kenenteno amage'ma antesagu rezamaheno ke'ne.

Då ropa han til Herren, og Herren synte honom eit tre; det kasta han upp i vatnet; då vart vatnet godt. Der sette han deim lov og rett, og der røynde han deim.

26 Ana nehuno anante Ra Anumzamo'a anage hu'ne, Rantimi Anumzamofo ageru'ma antahitama fatgo zama Agri avufima nehutma, kasege'agu'ma tamagesa anteta nentahitma, mika ke'ama amage'antesazana, magore hu'na kria tamavatera ontegahue, Isipi vahe'ma zmi'noankna kria ontamigahue. Na'ankure Nagra Ra Anumzamo'na, kritamima eri netromo'ne.

Og han sagde: «Høyrer du vel etter ordi åt Herren, din Gud, og gjer det som rett er i hans augo, og lyder du bodi og held alle loverne hans, so skal du sleppa alle dei sjukarne, som eg hev lagt på egyptarane; for eg, Herren, vil vera lækjaren din.»

27 Ananteti Elimie nehaza kumate 12fu'a ti nehanatigeno, 70'a tona'zafa me'nere nona emeki'za tinkenare mani'naze.

Sidan kom dei til Elim. Der var det tolv kjeldor og sytti palmetre, og dei lægra seg der, frammed vatnet.