Zmavarene 15

1 Ana hige'za Mosese'ene Israeli vahe'mo'za ama'na zagame Ra Anumzamofonte hu'za amanage hu'naze, Nagra Ra Anumzamofonte zagame hugahue, na'ankure Agra tusi'a ha' hu agatereneno, mareri sga hu'ne. Hagi hosi agumpi mani'za aza vahera zamasga huno hagerimpi matevutre'ne.

Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.

2 Ra Anumzamo'a hankveni'ane zagame'ni'a mani'neno, Agra nagu'vazi'ne. Agra nagri Anumza mani'negu, agi hentesga nehue. Nenfa Anumzamofona agi'a hentesga hugahue.

Herren er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

3 Ra Anumzamo'a harafa nere, Ra Anumzana agri agi me'ne.

Herren er en Krigsmand, „Herre‟ er hans Navn.

4 Ferone sondia vahe'amokizmine karisi ziminena, hagerimpi zmamahere'ne. Ave'masinezmantea kva vahe'amo'za koranke hagerimpi ti nakri'naze.

Han kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.

5 Zamagra amefenkame hagerimofo agu'afina havemo hiaza hu'za urami'naze.

Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Sten.

6 Kagri kzan tmagamo'a Ra Anumzamoka hanavenentake hu'negenka, ha' vaheka'a zamahenati tre'nane.

Herre! din højre Haand har vist sig at være herlig med Styrke; Herre! du knuser Fjenden med din højre Haand.

7 Kagra himamuka'areti'ene fatgo kavukavaka'areti ha'ma hugante ku'ma haza vahera zamazeri agatenerane. Krimpa teveha'zamo'a, ha' vahe ka'a tevemo traza tefanene hiaza huno tefanane nehie.

Og du nedstøder dine Modstandere med din store Højhed; du udsender din Vrede, den fortærer dem som Straa.

8 Kagona gampinti himamu kasimu zaho'mo tina azerimohihi higeno marerigeno, tima enevia timo'a moriri huno mareri'ne.

Og ved din Vredes Vejr ophobedes Vandene, Strømmene stode som en Dynge; Bølgerne stivnede midt i Havet.

9 Ha' vahetimo'za hu'za, zmarotago huta ome zamazeri ta feno zazmia refako hanune hu'naze. Zamagrama antahizaza hunerante'za, kazinteti tahe nefriza zmazanu tahe frinaku hu'naze.

Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.

10 Kagra zaho ka'a huhu hankeno hagerimo'a refite'zamante'ne. Zamagra tusi'a hanavenentake timofo agu'a tami'naze.

Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande.

11 Iza anumza tamimpintira magora Kagrikna Anumzana mani'ne, Ra Anumzamoka? Iza magora Kagrikna huno Hankveka'ane Ruotgera hu'ne? Nagru hu'nanke'za Kagi hesga nehazagenka, Kagra kaguvaza nehane?

Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du, herlig bevist i Hellighed, forfærdelig at berømme, underfuld i Gerning!

12 Kagra tamaga kazana rusutankeno, mopamo'a zamazeri nakri'ne.

Du udrakte din højre Haand, Jorden opslugte dem.

13 Kagrama vaheku'ma kavesi zmantenka kasuma tagizmante kavukava zanka'areti, mizasenka zmavre'nana vahera zmavrenka vu'nane. Kagraka'a hankave ka'afi kegava huzmantenka nagru hu'nea kumate ome zamante'nane.

Du har ved din Miskundhed ført dette Folk, som du har genløst; du ledsagede dem med din Kraft til din Helligheds Bolig.

14 Vahe'mo'za ana agenkema nentahi'za zmahirahiku hu'naze. Filistia vahe'mo'za tusi'a zamanogu hu'naze.

Folkene hørte det, de bævede; Angest betog dem, som bo i Palæstina.

15 Itomu kumate ugagota hu'naza vahe'mo'za, tusi koro hu'naze, Moapu kumate kegava hu'naza vahe'mofona, tusi zamano vazi'ne, mika Keneni nemaniza vahe'mofo zamagu'amo'a, ti se'ne.

Da forfærdedes Edoms Fyrster, Bæven betog de vældige i Moab, alle Indbyggere i Kanaan bleve mistrøstige.

16 Ra Anumzamoka tusi'a hankave ka'a zamagra nege'za, tusi korozamo zmagrira refitezmantege'za, kaza osu'naze. Zamagra zafa mneankna hu'nenageta, Kagri vahe'mota vugahune. Ra Anumzamoka isipiti tavrenka anketa kinafintira katufeta e'none.

Forfærdelse og Frygt skal falde over dem, ved din Arms Magt skulle de blive tavse som en Sten, indtil dit Folk, Herre! kommer over, til det Folk kommer over, som du har forhvervet.

17 Kagra zamavarenka erisanti harerantenku'ma hu'nana kumakare emetantegahane. Kagraka'a manigahue hunka kazanuma tro'ma hu'nana kumapi, Ra Anumzamoka ome tantegahane.

Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du har gjort en Bolig, hvori du vil bo, o Herre! en Helligdom, Herre! har dine Hænder beredt.

18 Ra Anumzamo'a kinia manivava hugahie.

Herren skal regere evindelig og altid.

19 Na'ankure hosifi maniza nevaza Fero sondia vahe'mo'za hagerimpi ufrazageno, Ra Anumzamo'a hagerina atregeno refitezmante'ne. Hianagi Israel vahe'mo'za hagerimofo amu'nompi hagege hu'nege'za vu'naze.

Thi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det tørre midt igennem Havet.

20 Kasnampa a' Miriamu, Aroni nesaro'a nase'nasepa azampi erige'za, mika a'nemo'za nase'nasepa erihanati'za nase'nasepa ati'za avo hage'naze.

Og Maria, den Profetinde, Arons Søster, tog en Pauke i sin Haand; og alle Kvinder gik ud efter hende med Pauker og Dans.

21 Higeno Miriamu'a mago zagame huno, Ra Anumzamofonku zagame hiho, na'ankure Agra marerisga hu'ne. Hosi agumpi mani'naza vahe'ene hosizmine hagerimpi zamasgahu re'ne.

Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.

22 Ananteti Mosese'a koranke hagerina atreno Israeli vahe'mo'za Sulue nehaza ka'ma kopi zamavareno, 3'a zageferu nevige'za, tina ke'za erifore osu'naze.

Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørkenen og fandt ikke Vand.

23 Zamagra Marae nehazare'ma ne-eza tina Maratira one'naze. Na'ankure ana timo'a aka hu'ne, E'ina hu'negu (aka hu'ne) Mare hu'za hu'naze,

Saa kom de til Mara; men de kunde ikke drikke Vandet i Mara, thi det var besk; derfor kaldte han dens Navn Mara.

24 Ana hige'za vahe'mo'za Mosesena kehakare hunte'za anage hu'naze, ina'na ti negahune?

Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?

25 Anage hazageno Mosese'a Ra Anumzamofo antahigegeno, Anumzamo'a mago zafa averi higeno hantagino ana timpi atregeno, ana timo'a knare hige'za ne'naze. Anante Ra Anumzamo'a mago'a tra kenenteno amage'ma antesagu rezamaheno ke'ne.

Saa raabte han til Herren, og Herren viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, og saa blev Vandet sødt. Der satte han dem Lov og Ret, og der forsøgte han dem.

26 Ana nehuno anante Ra Anumzamo'a anage hu'ne, Rantimi Anumzamofo ageru'ma antahitama fatgo zama Agri avufima nehutma, kasege'agu'ma tamagesa anteta nentahitma, mika ke'ama amage'antesazana, magore hu'na kria tamavatera ontegahue, Isipi vahe'ma zmi'noankna kria ontamigahue. Na'ankure Nagra Ra Anumzamo'na, kritamima eri netromo'ne.

Og han sagde: Om du flitteligen hører Herren din Guds Røst, og gør det, som Ret er for hans Øjne, og vender dine Øren til hans Bud og holder alle hans Befalinger, da vil jeg ikke lægge paa dig nogen af de Sygdomme, som jeg lagde paa Ægypterne; thi jeg er Herren, som læger dig.

27 Ananteti Elimie nehaza kumate 12fu'a ti nehanatigeno, 70'a tona'zafa me'nere nona emeki'za tinkenare mani'naze.

Og de kom til Elim, og der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der lejrede de sig ved Vandet.