Zmavarene 14
1 Ra Anumzamo'a anage huno Mosesena asami'ne,
Sidan tala Herren til Moses, og sagde:
2 Zmasamige'za Israeli vahe'mo'za rukrehe hu'za vu'za, Pihahiroti kumamofo avuga Mikdoli kuma'ene hagerinke'namofo amu'noznifi, nona ome kinkeno mago kaziga Ba'al Sifoni kuma meno.
«Seg med Israels-folket at dei skal snu um og lægra seg framanfor Pi-Hakhirot, millom Migdol og havet; beint for Ba’al-Sefon, midt imot, skal de lægra dykk utmed havet.
3 Na'ankure Fero'ma agesama antahi'niana, Israeli vahe'mo'za ka'ma kokana agatere'za vugara osu'za, hazagre'za vano nehaze huno antahigahie.
Då kjem Farao til å segja um Israels-folket: «Dei hev kome på villstig, og finn ikkje ut or heidi att.»
4 Nagrani'a Fero antahintahia eri hanaveti'nena, agri'ene sondia vahe'anena zamahe vagaresuge'za, Isipi vahe'mo'zama antahi'za ke'za hanazana, Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ra nagia namigahaze. Hige'za anante Israeli vahe'mo'za nona ki'za mani'naze.
Og eg vil herda hugen åt Farao, so han set etter deim; då skal eg syna magti mi på Farao og heile heren hans, og egyptarane skal få kjenna at eg er Herren.» So gjorde dei som Herren sagde.
5 Israeli vahe'mo'za hago atre'za vu'naze kema Isipi kini ne'mofoma eme asamizageno'a, Fero'ene eri'za vahe'amo'za antahi'zazmia ete rukrahe nehu'za, amazana naza hunke'za eri'zama erinerantaza zana zmatronke'za Israeli vahe'mo'za tatare'za vu'naze? hu'za hu'naze.
Då kongen i Egyptarland fekk vita at Israels-folket hadde rømt landet, då skifte han hug, både han og mennerne hans, og dei sagde: «Kva hev me gjort, som slepte Israel utor tenesta?»
6 Anagema hute'za, kini ne'mo'a ha'ma hu'zana karisi'a retro nehuno, sondia vahe'a zamazeri retro,
So beitte han fyre vogni si, og herfolket sitt tok han med seg.
7 nehuno 600'a knare'ma hu'nea karisiramina e'nerino, maka Isipi mopafima me'nea karesiramina erige'za, ana maka karisiramintera ugagota hu'naza sondia vahe'amo'za mareri'za manitere hu'naze.
Seks hundrad utvalde vogner tok han, og sidan kvar vogn som fanst i Egyptarland, og kjempor var det på alle.
8 Hagi Ra Anumzamo'a Isipi kini ne' Ferona antahintahia eri hanavetigeno zmarotago huno vu'neanagi, Israeli vahe'mo'za korera osu muse hu'za vu'naze.
For Herren herde hugen åt Farao, egyptarkongen, so han sette etter Israels-folket. Israels-mennerne tok ut med verja i hand,
9 Anantera maka Isipi vahe'mo'zane, Fero karisi ramine, hosiramina e'neri'za nevazageno, sondia vahe'mo'zanena zamarotago hu'za Pihahirotine Ba'ale Zefone avuga, koranke hageri ankenarega Israeli vahe'ma mani'nazare vu kofta hu'naze.
men egyptarane sette etter, alle vognhestarne åt Farao og riddarane og hermagti hans, og nådde deim att utmed havet, der dei hadde lægra seg, tett innmed Pi-Hakhirot, midt for Ba’al-Sefon.
10 Hagi Israeli vahe'mo'za kazageno'ma, Fero'ene sondia vahe'amo'zama vu tava'oma nehige'za, zamagra tusi zamagogogu nehu'za, zamazama hanigu Ra Anumzamofonku kezanke hu'naze.
Farao kom næmare og næmare, og då Israels-folket skulde sjå til, då såg dei egyptarane kom setjande etter deim. Då vart Israels-folket fælande rædde, og ropa til Herren.
11 Anantera anage hu'za Mosesena asami'naze, Isipia matira omnegenka frisunegura ama ka'ma mopafina tavrenka e'nano? Nagafare tavrenka ama ka'ma kopina e'nane?
Og dei sagde med Moses: «Fanst det då ikkje graver i Egyptarland, med di du laut hava oss hit og lata oss døy i villmarki? Kvi gjorde du oss dette og lokka oss burt frå Egyptarland?
12 Isipima mani'neta ko kasamita anage hu'none, tataregeta Isipi vahe kazokzo eri'za e'nerita manimneno hu'none. Na'ankure Isipi vahe'mokizmi kazokzo eri'zama e'nerita manusina knare hisinagi, ama ka'ma mopafima fri'zamo'a knarera osu'ne.
Var det ikkje det me sagde med deg i Egyptarland! «Lat oss vera i fred!» sagde me, «me vil tena egyptarane; det er betre for oss, det, enn å døy i ville heidi.»»
13 Hianagi Mosese'a anage huno Israeli vahera zamasami'ne, Korora osuta Anumzamo'ma menima tamagu'ma vazisia zana oti hanavetineta keho! Na'ankure Isipi vahera menina nezmagazankita, mago'enena ozmagetfa hugahaze.
Då sagde Moses til folket: «Ver ikkje rædde! Statt no her og sjå den hjelpi som Herren vil senda dykk i dag; for likso visst som de ser egyptarane i dag, likso visst skal de aldri sjå deim meir i all æva.
14 Hagi tamagra akoheta mani'nenkeno, Ra Anumzamo tamagritega anteno hara hugahie.
Herren vil strida for dykk, og de skal halda dykk stille.»
15 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena anage huno asami'ne, Nahigenka Nagritega krafagea nehane? Zmasamige'za Israeli vahe'mo'za viho.
Og Herren sagde til Moses: «Kvi kallar du på meg? Seg med Israels-folket at dei skal taka i vegen!
16 Hagi kagra azompaka'a erisga hunka, hagerintega kazana rusutegeno, hagerimo'a rupapa huno vuno eno hinkeno, hagege mopa fore hinke'za, Israeli vahe'mo'za viho.
Og du skal lyfte staven din, og retta handi ut yver havet og kløyva det, so Israels-folket kann ganga midt igjenom havet på turre botnen.
17 Hagi Nagra Isipi vahe'mokizmi antahintahia eri hanavetisuge'za, tamarotago hu'za tamefi nevanage'na, Ferone maka sondia vahe'ane, hosima e'neri'za vahe'ene, karisizmine, zamahe refitesua zanteti, Nagra Ra nagia erigahue.
Men eg vil herda hugen åt egyptarane, so dei set etter deim. Då skal eg syna magti mi på Farao og heile hans her, på vognerne og riddarane hans.
18 Ana'ma hu'na Ferone maka sondia vahe'ane, hosima e'neri'za vahe'ene, karisizmine, zamahe refitesuge'za Isipi vahe'mo'za nege'za, Nagrira Ra nagi namigahaze.
Og egyptarane skal få kjenna at eg er Herren, når eg brukar veldet mitt på Farao og vognerne og riddarane hans.»
19 Anantera Anumzamofo ankeroma, Israeli vahe'ma ugagotama huzmanteno'ma nevia ankeromo'a zmagefi'ma evigeno'a, ana zanke huno ugagotama huno'ma nevia hampomo'a' zamagefi eme refite'ne.
Og Guds engel, som gjekk fyre Israels-heren, tukka seg og steig attum deim: skystopulen, som var framanfor deim, flutte seg og vart standande attanfor,
20 Ana kenagera Israeli vahe'ene Isipi vahe'mokizmi amu'nompina ana hampomo'a me'neno, Isipi vahe'mokizmi kaziga rehani nehuno, Israeli vahe'mokizmi remsa huzmantege'za Isipi vahe'mo'za erava'o osu'naze.
so han kom imillom egyptarane og Israels-heren; på den eine sida var han skum og myrk, og på hi sida lyste han upp natti, og herarne kom ikkje innåt kvarandre heile natti.
21 Anante Mosese'a hagerintega azana rusutegeno, Ra Anumzamo'a zage hanatitegati zaho huntegeno, ana kenagera zaho erino hagerina eri rupapa huno vuno eno higeno, mopamo'a hagege hu'ne.
Då rette Moses handi si ut yver havet, og Herren sende ei strid austanvind, som bles heile natti, so vatnet dreiv undan: han gjorde havet til turt land, og vatnet kløyvde seg.
22 Ana higeno hagerimo'a kantigma hihi huno vihu gna huno mreri'nege'za, Israeli vahe'mo'za ana hagerimofo amu'nompi hagege hu'nea mopare vu'naze.
Og Israels-folket gjekk tvert gjenom havet på turre grunnen, og vatnet stod som ein mur både på høgre og vinstre sida.
23 Anante Isipi vahe'ma, Fero hosima e'neriza vahe'ma, karisima e'neri'za vahe'ma, sondia nena, zamazeri naku zmagefi zmarotago hu'za hagerimofo amu'nompi vu'naze.
Men egyptarane sette etter, og fylgde til midt ut i havet, alle hestarne åt Farao og vognerne og riddarane hans.
24 Kotu masama nehigeno, Ra Anumzamo'a hampompine, tevefine mani'neno kefenkateno Isipi sondia vahe'ma nezmageno, antahintahizmia zamazeri savri hu'ne.
So hende det fyrstundes i otta at Herren såg ned på egyptarheren frå eld- og skystopulen og forvilla egyptarheren.
25 Ra Anumzamo'a karisizmia zamazeri ge'za ruti'zama vuzankura mragu'zati'za nevu'za, Isipi vahe'mo'za anage hu'naze, atrenketa Israeli vahera zmatreta framneno. Na'ankure Anumzamo'a zamaza huno ha' hunerante.
Han slo hjuli undan vognerne deira, so det gjekk tungt for deim å koma fram. Då sagde egyptarane: «Lat oss røma for Israel! For Herren er med deim og strider mot egyptarane!»
26 Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesena asami'ne, Kazana hagerintega rusutegeno, hagerimo'a ete evuno Isipi vahe'ene karisizmine hosima eneri'za vahe'enana refitezmanteno.
Og Herren sagde til Moses: «Rett handi di ut yver havet, so skal vatnet fløyma attende yver egyptarane, yver vognerne og riddarane deira!»
27 Higeno Mosese'a ko'matigeno'a hagerintega azana rusutegeno, hagerimo'a evuno ru hamprigeno, Isipi vahe'mo'za ete rukrehe hu'za koro frenaku hazanagi hagerimofo agika frazageno, Ra Anumzamo'a hageri amu'nompi zmaheno refite'ne.
So rette Moses handi ut yver havet, og då det leid imot morgonen, kom havet veltande attende i det gamle romet sitt, men egyptarane rømde beint imot bårorne, og Herren støytte deim midt ut i havet.
28 Hagi maka hosima e'neriza vahe'ene, maka Fero sondia vahe'ene karisi zminena hagerimo'a zmaherefitegeno, mago'mo'e huno omani'ne.
Vatnet flødde i hop att, og gøymde vognerne og riddarane i heile Farao-heren, som hadde fylgt etter deim ut i havet; det vart ikkje att ein einast ein.
29 Hianagi Israeli vahe'mo'za hageri amu'nompina hagege hu'nea mopare vazageno hagerimo'a, kantigma kegina huzmanteankna hige'za amu'nompi vu'naze.
Men Israels-folket gjekk tvert igjenom havet på turre sanden, og vatnet stod som ein mur på både sidorne, både den høgre og den vinstre.
30 Ana zupa Israeli vahera Isipi vahe'mokizmi zamazampintira Ra Anumzamo'a zmagu'vazino zamaza hige'za, Isipi vahe'ma hagerinke'nafima fri'naza vahera Israeli vahe'mo'za zmage'naze.
Soleis berga Herren den dagen Israel for egyptarane, og Israel skoda egyptarane korleis dei låg daude på havstrandi.
31 Hagi Ra Anumzamo'ma havenentake zama tro'ma huno Isipi vahe'ma ha'ma huzmantea zama, Israeli vahe'mo'za nege'za, Ra Anumzamofona kore hunte'za zamentinti hunente'za, eri'za vahe'a Mosesenena zamentinti hunte'naze.
Og då folket såg Guds allmagt på det han gjorde med egyptarane, då fekk dei age for Herren, og dei trudde på Herren og på Moses, tenaren hans.
