Zmavarene 14
1 Ra Anumzamo'a anage huno Mosesena asami'ne,
Og Herren talte til Moses og sa:
2 Zmasamige'za Israeli vahe'mo'za rukrehe hu'za vu'za, Pihahiroti kumamofo avuga Mikdoli kuma'ene hagerinke'namofo amu'noznifi, nona ome kinkeno mago kaziga Ba'al Sifoni kuma meno.
Si til Israels barn at de skal vende om og slå leir foran Pi-Hakirot, mellem Migdol og havet; midt imot Ba'al-Sefon, der skal I slå leir ved havet.
3 Na'ankure Fero'ma agesama antahi'niana, Israeli vahe'mo'za ka'ma kokana agatere'za vugara osu'za, hazagre'za vano nehaze huno antahigahie.
Farao vil da si om Israels barn: De farer vill i landet, ørkenen har lukket dem inne.
4 Nagrani'a Fero antahintahia eri hanaveti'nena, agri'ene sondia vahe'anena zamahe vagaresuge'za, Isipi vahe'mo'zama antahi'za ke'za hanazana, Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ra nagia namigahaze. Hige'za anante Israeli vahe'mo'za nona ki'za mani'naze.
Og jeg vil forherde Faraos hjerte, så han forfølger dem, og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, og egypterne skal kjenne at jeg er Herren. Og de gjorde så.
5 Israeli vahe'mo'za hago atre'za vu'naze kema Isipi kini ne'mofoma eme asamizageno'a, Fero'ene eri'za vahe'amo'za antahi'zazmia ete rukrahe nehu'za, amazana naza hunke'za eri'zama erinerantaza zana zmatronke'za Israeli vahe'mo'za tatare'za vu'naze? hu'za hu'naze.
Da det nu blev meldt kongen i Egypten at folket var flyktet, skiftet Farao og hans tjenere sinn mot folket, og de sa: Hvorledes kunde vi gjøre dette og la Israel dra bort fra vår tjeneste?
6 Anagema hute'za, kini ne'mo'a ha'ma hu'zana karisi'a retro nehuno, sondia vahe'a zamazeri retro,
Så lot han spenne for sin vogn og tok sitt hærfolk med sig.
7 nehuno 600'a knare'ma hu'nea karisiramina e'nerino, maka Isipi mopafima me'nea karesiramina erige'za, ana maka karisiramintera ugagota hu'naza sondia vahe'amo'za mareri'za manitere hu'naze.
Han tok seks hundre utvalgte vogner og alle de andre vogner i Egypten, og krigsmenn var det på dem alle.
8 Hagi Ra Anumzamo'a Isipi kini ne' Ferona antahintahia eri hanavetigeno zmarotago huno vu'neanagi, Israeli vahe'mo'za korera osu muse hu'za vu'naze.
For Herren forherdet Faraos, egypterkongens, hjerte, så han forfulgte Israels barn; men Israels barn drog ut med løftet hånd.
9 Anantera maka Isipi vahe'mo'zane, Fero karisi ramine, hosiramina e'neri'za nevazageno, sondia vahe'mo'zanena zamarotago hu'za Pihahirotine Ba'ale Zefone avuga, koranke hageri ankenarega Israeli vahe'ma mani'nazare vu kofta hu'naze.
Så forfulgte egypterne dem og nådde dem igjen da de lå i leir ved havet, alle Faraos vogner og hestfolk og hele hans hær, ved Pi-Hakirot, foran Ba'al-Sefon.
10 Hagi Israeli vahe'mo'za kazageno'ma, Fero'ene sondia vahe'amo'zama vu tava'oma nehige'za, zamagra tusi zamagogogu nehu'za, zamazama hanigu Ra Anumzamofonku kezanke hu'naze.
Og Farao kom nærmere og nærmere, og da Israels barn så sig om, fikk de se egypterne komme settende efter dem; da kom det stor redsel over Israels barn, og de ropte til Herren.
11 Anantera anage hu'za Mosesena asami'naze, Isipia matira omnegenka frisunegura ama ka'ma mopafina tavrenka e'nano? Nagafare tavrenka ama ka'ma kopina e'nane?
Og de sa til Moses: Var det da ingen graver i Egypten siden du har ført oss hit for å dø i ørkenen? Hvorfor har du gjort dette mot oss og ført oss ut av Egypten?
12 Isipima mani'neta ko kasamita anage hu'none, tataregeta Isipi vahe kazokzo eri'za e'nerita manimneno hu'none. Na'ankure Isipi vahe'mokizmi kazokzo eri'zama e'nerita manusina knare hisinagi, ama ka'ma mopafima fri'zamo'a knarera osu'ne.
Var det ikke det vi sa til dig i Egypten: La oss være i fred, vi vil tjene egypterne; det er bedre for oss å tjene egypterne enn å dø i ørkenen?
13 Hianagi Mosese'a anage huno Israeli vahera zamasami'ne, Korora osuta Anumzamo'ma menima tamagu'ma vazisia zana oti hanavetineta keho! Na'ankure Isipi vahera menina nezmagazankita, mago'enena ozmagetfa hugahaze.
Da sa Moses til folket: Frykt ikke, stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.
14 Hagi tamagra akoheta mani'nenkeno, Ra Anumzamo tamagritega anteno hara hugahie.
Herren skal stride for eder, og I skal være stille.
15 Anante Ra Anumzamo'a Mosesena anage huno asami'ne, Nahigenka Nagritega krafagea nehane? Zmasamige'za Israeli vahe'mo'za viho.
Og Herren sa til Moses: Hvorfor roper du til mig? Si til Israels barn at de skal bryte op!
16 Hagi kagra azompaka'a erisga hunka, hagerintega kazana rusutegeno, hagerimo'a rupapa huno vuno eno hinkeno, hagege mopa fore hinke'za, Israeli vahe'mo'za viho.
Løft nu du op din stav og rekk ut din hånd over havet og skill det at, og Israels barn skal gå midt igjennem havet på det tørre.
17 Hagi Nagra Isipi vahe'mokizmi antahintahia eri hanavetisuge'za, tamarotago hu'za tamefi nevanage'na, Ferone maka sondia vahe'ane, hosima e'neri'za vahe'ene, karisizmine, zamahe refitesua zanteti, Nagra Ra nagia erigahue.
Men jeg vil forherde egypternes hjerte, så de setter efter eder; og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, på hans vogner og hestfolk.
18 Ana'ma hu'na Ferone maka sondia vahe'ane, hosima e'neri'za vahe'ene, karisizmine, zamahe refitesuge'za Isipi vahe'mo'za nege'za, Nagrira Ra nagi namigahaze.
Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, når jeg åpenbarer min herlighet på Farao, på hans vogner og hestfolk.
19 Anantera Anumzamofo ankeroma, Israeli vahe'ma ugagotama huzmanteno'ma nevia ankeromo'a zmagefi'ma evigeno'a, ana zanke huno ugagotama huno'ma nevia hampomo'a' zamagefi eme refite'ne.
Og Guds engel, som gikk foran Israels leir, flyttet sig og gikk bakefter dem; skystøtten, som var foran dem, flyttet sig og stilte sig bak dem,
20 Ana kenagera Israeli vahe'ene Isipi vahe'mokizmi amu'nompina ana hampomo'a me'neno, Isipi vahe'mokizmi kaziga rehani nehuno, Israeli vahe'mokizmi remsa huzmantege'za Isipi vahe'mo'za erava'o osu'naze.
så den kom imellem egypternes leir og Israels leir; på den ene side var den sky og mørke, og på den annen side lyste den op natten; og den ene leir kom ikke inn på den andre hele natten.
21 Anante Mosese'a hagerintega azana rusutegeno, Ra Anumzamo'a zage hanatitegati zaho huntegeno, ana kenagera zaho erino hagerina eri rupapa huno vuno eno higeno, mopamo'a hagege hu'ne.
Da rakte Moses ut sin hånd over havet, og Herren drev havet bort med en sterk østenvind, som blåste hele natten, og han gjorde havet til tørt land, og vannet skiltes at.
22 Ana higeno hagerimo'a kantigma hihi huno vihu gna huno mreri'nege'za, Israeli vahe'mo'za ana hagerimofo amu'nompi hagege hu'nea mopare vu'naze.
Og Israels barn gikk midt igjennem havet på det tørre, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.
23 Anante Isipi vahe'ma, Fero hosima e'neriza vahe'ma, karisima e'neri'za vahe'ma, sondia nena, zamazeri naku zmagefi zmarotago hu'za hagerimofo amu'nompi vu'naze.
Og egypterne satte efter og fulgte dem til midt ut i havet, alle Faraos hester, hans vogner og hestfolk.
24 Kotu masama nehigeno, Ra Anumzamo'a hampompine, tevefine mani'neno kefenkateno Isipi sondia vahe'ma nezmageno, antahintahizmia zamazeri savri hu'ne.
Men ved morgenvaktens tid skuet Herren fra ild- og skystøtten ned på egypternes leir, og han forvirret egypternes leir,
25 Ra Anumzamo'a karisizmia zamazeri ge'za ruti'zama vuzankura mragu'zati'za nevu'za, Isipi vahe'mo'za anage hu'naze, atrenketa Israeli vahera zmatreta framneno. Na'ankure Anumzamo'a zamaza huno ha' hunerante.
og han slo hjulene av deres vogner, så det blev tungt for dem å komme frem. Da sa egypterne: La oss flykte for Israel; for Herren strider for dem imot egypterne.
26 Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesena asami'ne, Kazana hagerintega rusutegeno, hagerimo'a ete evuno Isipi vahe'ene karisizmine hosima eneri'za vahe'enana refitezmanteno.
Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over havet, så skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.
27 Higeno Mosese'a ko'matigeno'a hagerintega azana rusutegeno, hagerimo'a evuno ru hamprigeno, Isipi vahe'mo'za ete rukrehe hu'za koro frenaku hazanagi hagerimofo agika frazageno, Ra Anumzamo'a hageri amu'nompi zmaheno refite'ne.
Så rakte Moses ut sin hånd over havet, og da det led mot morgenen, vendte havet tilbake til sitt vanlige leie, og egypterne flyktet like mot det; og Herren styrtet egypterne midt ut i havet.
28 Hagi maka hosima e'neriza vahe'ene, maka Fero sondia vahe'ene karisi zminena hagerimo'a zmaherefitegeno, mago'mo'e huno omani'ne.
Vannet vendte tilbake og skjulte vognene og hestfolket i hele Faraos hær, som var kommet efter dem ut i havet; det blev ikke en eneste tilbake av dem.
29 Hianagi Israeli vahe'mo'za hageri amu'nompina hagege hu'nea mopare vazageno hagerimo'a, kantigma kegina huzmanteankna hige'za amu'nompi vu'naze.
Men Israels barn gikk på det tørre midt igjennem havet, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.
30 Ana zupa Israeli vahera Isipi vahe'mokizmi zamazampintira Ra Anumzamo'a zmagu'vazino zamaza hige'za, Isipi vahe'ma hagerinke'nafima fri'naza vahera Israeli vahe'mo'za zmage'naze.
Således frelste Herren den dag Israel av egypternes hånd, og Israel så egypterne ligge døde på havstranden.
31 Hagi Ra Anumzamo'ma havenentake zama tro'ma huno Isipi vahe'ma ha'ma huzmantea zama, Israeli vahe'mo'za nege'za, Ra Anumzamofona kore hunte'za zamentinti hunente'za, eri'za vahe'a Mosesenena zamentinti hunte'naze.
Og da Israel så den veldige gjerning Herren hadde gjort med egypterne, da fryktet folket Herren; og de trodde på Herren og på hans tjener Moses.
