Zmavarene 13

1 Ra Anumzamo'a Mosesena amanage huno asmi'ne,

Og HERREN talede til Moses og sagde:

2 Israeli vahe'mota mika tmagonesa ne' mofavrene, mika zagagafa timimo'zama ese anenta'ma kase zmantesiana, azeri otage hanageno, Nagrike su'za manigahaze.

»Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der aabner Moders Liv hos Israeliterne baade af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!«

3 Anante Mosese'a amanage huno veara zamasmi'ne, kazokzo eri'zama e'nerita kinama hutma Isipi mopare mani'nazareti'ma atiramita e'naza knagura tmagera okaniho. Na'ankure Ra Anumzamo'ma hanavenentake azanu Isipitira tamavre fegu'a atre'negu, antahimita zore bretia onegahaze.

Og Moses sagde til Folket: »Kom denne Dag i Hu, paa hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Haand førte HERREN eder ud derfra! Og der maa ikke spises syret Brød.

4 Ese ikamofona (Abibie) amana knare tamagra atretma vugahaze.

I Dag vandrer I ud, i Abib Maaned.

5 Ra Anumzamo'ma tmagehe'mokizmima huvempa huzmanteno, amirine, tumerimo'ma avite'nea mopama Kenani vahe'mokizmi mopane, Hiti vahe'mokizmi mopane, Amori vahe'mopama, Hivi vahe'mokizmi mopama tamigahuema hu'nea mopare'ma tamavreno vanigeta, kafugu kafugura ana knagura nentahita musenkase hiho.

Naar nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, saa skal du overholde denne Skik i denne Maaned.

6 Hagi 7ni'a zagemofo agu'afina zo-ore bretige neta nevinkeno, 7ni knarera uhanatina ne'za trohuta neneta, Ra Anumzamofona monora huntegahaze.

I syv Dage skal du spise usyret Brød, og paa den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.

7 Zo-ore bretia ana 7ni'a zage knamofo agu'afinke neta vugahaze. Hagi ana knafina, zisti ante bretia nontimifine, kumapine non tva'ontamirera onteho.

I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der maa hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

8 Hanki kafune kafunena ama ana knarera mofavretimia amanage hutma zmasmiho, Ra Anumzamo'ma Isipi mopare kina huta mani'nonkeno tavreno e'nea knagura antahimita musenkase nehune huta zmasmiho.

Og du skal paa den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

9 Ama ana knamo'a tamazante'ene kokovite'ena avame'za me'nena, tamagera okanitma tamagesa nentahinkeno, Ra Anumzamofo kasegemo'a tamagipi meno. Na'ankure Ra Anumzamo'a tusi'a hanavenentake azanu Isipitira tamavreno atirami'ne.

Det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, for at HERRENS Lov maa være i din Mund, thi med stærk Haand førte HERREN dig ud af Ægypten.

10 E'ina hu'negu mika kafune kafune ama knama ne-ena, huhampriteneta ne'za kreta neneta musenkase hugahaze.

Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, Aar efter Aar.

11 Hanki Ra Anumzmo'ma tamagri'ene tmagehemokizmi huvempa huno, zamigahue hu'nea Kenani mopare'ma tavreno'ma vanigeta,

Og naar HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, saaledes som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

12 mika tmagonesa ve mofavreramine, mika'a afu'zagama kegava nehaza afu'mo'zama kasezmantesaza ese' ve anenta'a, Ra Anumzamofo amiho. Na'ankure e'i ana ese anenta'a Ra Anumzamofo su'zane.

da skal du overlade HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for saa vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.

13 Hianagi ve sipisipi anenta aheta maka donki afutamimofo ve anentara nona hutma miza hugahaze. Ana'ma hutma mizama osenutma, ana ve donki afura ananke eri vamagita ahegahaze. Maka tmagonesa ve mofavreramina ete miza hugahaze.

Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Smaakvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

14 Hagi mofavretamimo'zama henkama tamantahige'zama amazana nazane hanagetma, kina hu'neta kazokzo eri'zama e'nerunkeno, hanavenentake azanu Ra Anumzamo'a Isipi mopafinti tavreno atirami'ne hutma hugahaze.

Og naar din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

15 Hagi Fero'ma tatregetama ovunkeno, Ra Anumzamo'ma Isipi vahe'mokizmi ese zmagonesa mofavreramine, maka afu'zagamofo anentara zamahe'ne. E'ina hu'negu maka ese ve anenta'ma kasentesazana Ra Anumzamofo kresramna vunentonanagi, tagonesa ve mofavretia ete nona huta miza nehune hutma hugahaze.

og fordi Farao gjorde sig haard og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten baade af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv, for saa vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

16 Ana hu'negu mago avame'za tazantera nofi anakinenteta kokovitera anakinenteta, Ra Anumzamo'ma hanavenentake azanu'ma Isipiti'ma tavreno'ma atirami'nea zankura antahimigahune.

Og det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, thi med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten.«

17 Hagi Fero'ma Isipiti'ma zmatrege'za vu'nazana, Filistia mopafima vu kana tavaonte me'neanagi, Anumzamo'a zmatrege'za ana kantera ovu'naze. Na'ankure Israeli vahera ha' huzmantesage'za rukrehe hu'za Isipi e'zanku Anumzamo'a zmatrege'za ovu'naze.

Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunde komme til at fortryde det, naar de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.«

18 E'ina hu'negu ka'ma kokampi koranke hagerima me'nea kantega Anumzamo'a zamavreno kagino vige'za sondia vahe viaza hu'za vu'naze.

Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

19 Hagi ko'ma Josefe'a Israeli nagara zamsamino, Anumzamo'a Isipitira henka tamavreno vugahiankita zaferinani'a eri'neta vugahaze hige'za huvemapa hunte'nazare, amage anteno Mosese'a zaferina'a erino vu'ne.

Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: »Naar Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!«

20 Anante Sukoti kumara atre'za ka'ma kokamofo atumparega, Etamu seli nona ome ki'naze.

De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.

21 Hagi Ra Anumzamo'a hampompi manineno msarera zamavreno nevuno, hanimpina tevefi mani'neno zamavreno vu'ne. E'ina hige'za kenage'ene masare'enena amne vugara hu'naze.

Men HERREN vandrede foran dem, om Dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; saa kunde de rejse baade Dag og Nat.

22 Israeli vahe'mofo zmavugatira masarera hampomo'a zamatreno ovigeno, hanimpina tevemo'a zamatrenora ovu'ne.

Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.