Zmavarene 12
1 Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesene Aronikiznia Isipi mopafina znasami'ne,
Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:
2 Tamagritera ama ikamo'a ese ika eri agafa hiankino, mago kafumofona ese ika megahie.
Denne måned skal være eders nytt årsmåned, den skal være den første av årets måneder hos eder.
3 Hagi maka Israeli vahera anage hutma zmasamiho, ama ikamofo 10ni zupa magoke magoke naga'mofo amente nezmafa'a sipisipi anenta avretere hino.
Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende dag i denne måned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.
4 Hagi osi'a naga'ma mago nompina manine'za mago sipisipi anenta'ma nehana huga'ma osu'nesu'za, osi'a naga'ma tava'ozmire nemasaza naga'ene refko hu'za neho.
Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.
5 Anama ahesnaza ve sipisipio meme afu anentamo'a, mago kafuma hu'nesigeno, afuhe afahe osu'nesia su'za azerigahaze.
Det skal være et lam uten lyte, av hankjønn, årsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.
6 Hagi zamagra ana afutamina kegavahume vu'za ama ana ikamofona 14ni knare'ma uhanatinu'za, maka Israeli vahe'mo'za kinaga zagema unefrea knare ahegahaze.
Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne måned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder.
7 Ana nehu'za ana afu'ma nesaza nozmimofo kantigma kafa zafarera mago'a korana tagi'za nefre'za, anagamu kaziga kafa zafarera fregahaze.
Og de skal ta av blodet og stryke på begge dørstolpene og på det øverste dørtre på de hus hvor de eter det.
8 Zamagra ana kenageke afura tevefi kre'za aka nasene nene'za, isti onte bretinena negahaze.
Og de skal ete kjøttet samme natt; stekt ved ild og med usyret brød og bitre urter skal de ete det.
9 Hagi onte'nenia afuro, kavofima kre'nesaza afura onetma, aseni'ane, agigo'ane agusu agese zama'anena, maka tevefinke kregahaze.
I må ikke ete noget av det rått eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, føtter og innvoller.
10 Hagi ana afu'ma kreta neneta atresazama'a me'nenkeno masa osino. Hianagi neneta atre'nazama'a, kora otu'nena tevefinke kre vagareho.
Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.
11 Hagi ana ne'zama nenenutma, amanahu hutma retrora hiho. Kukenatamia eri atupa nehutma, tamagia anona nevazita, azompanena tamazampina eri'neta ame'ama hutma ana ne'zana neho. E'i ana ne'zana Ra Anumzamo'na ontamahe'na tamagateresua ne'zane.
Og således skal I ete det: med ombundne lender, med sko på føttene og med stav i hånd, og I skal ete det i hast; det er påske for Herren.
12 Na'ankure Nagra maka Isipi mopafi ana kenagera nevu'na, mago'mago nagapintira ese zamagonesa ne' mofavrea zamahe nefri'na, maka afutamimofo ese' ve anentara zamahe'noa Ra Anumza mani'noanki'na, maka havi anumzantamina refko huzmante'na, zamazeri haviza hugahue.
For samme natt vil jeg gå igjennem Egyptens land og slå ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.
13 Hagi tamagrama manisaza nontera kafante fre'naza koramo'a, mago avame'za me'nesige'na, Isipi vahe'ma zamazeri havizama hu'na enevu'na, ana korama eme kesu'na knazana tami'na tamazeri havizana osu'na tamagateregahue.
Og blodet på de hus som I er i, skal være til et tegn for eder; når jeg ser blodet, vil jeg gå eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til ødeleggelse når jeg slår Egyptens land.
14 Menina amagna Ra Anumzamo'na antahinamita, musema hutma ne'zama nesaza kna me'nena, fore hu anante anante hu'zama esaza vahe'mo'zanena trake me'nena, ama ana knarera ne'zana kre'za nene'za musena hunante'za vugahaze.
Og denne dag skal være en minnedag for eder, og I skal holde den som en høitid for Herren; det skal være en evig forskrift for eder å holde den, slekt efter slekt.
15 Hagi 7ni'a knamofo agu'afina zo-ore bretige negahazankita, ese knazupa nompintira zore bretia eri atregahaze. Na'ankure ana 7ni'a knamofo agu'afima zore bretima nesimofona, Nagri vahepintira ahe megi'a atregahaze.
I syv dager skal I ete usyret brød. Straks på den første dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret brød fra den første til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.
16 Hagi ese kna zupa atru hutma monora hunenanteta, nampa 7ni knare'enena monora hunantegahaze. Ana tarega knarera eri'zana e'origahazanagi, ne'zama nesaza zanke retrora hugahaze.
Og på den første dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likeså på den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gjøres nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, må I lage til.
17 Hagi istima onte bretima nenaza knagura antahita musenkase hugahaze. Na'ankure ama ana knare tamagri Isipiti tamavre'na atirami'noe. E'ina hu'negu ama ana knagura maka knafina fore hu anante hunante hu'zama esaza vahe'mo'za tra kegura zmagera okanitfa hiho.
I skal holde de usyrede brøds høitid, for på denne samme dag førte jeg eders hærer ut av Egyptens land; derfor skal det være en evig forskrift for eder å holde denne dag, slekt efter slekt.
18 Hagi ese ikamofo 14tini knamofo kinaga, isti onte bretia agafa hutma nenenkeno vuno ana ikamofona 21ni knare kinaga uhanatiho.
I den første måned, på den fjortende dag i måneden om aftenen skal I ete usyret brød, og det skal I gjøre helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme måned.
19 Ana 7ni'a knamofo agu'afina, magore huno zore bretia nontamifina omaneno. Na'ankure istima ante bretima Israeli vahepintiro megi'a vahe'ma tamagranema mani'nesaza vahepinti'ma nesimofona, vahe'ni'afintira zamahe anati atreho.
I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret brød, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innfødt i landet.
20 Tamagra zore bretia onegahaze. Hagi mika nompina zo-ore bretige neho.
Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret brød.
21 Anantera Mosese'a maka Israeli kva vahera zamagi huno anage huno zamasami'ne, Vutma naga tamimofo avamente Anumzamo ozmaheno zamagateresia ne'zama kre sipisipi anentara ome huhampriho.
Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!
22 Hagi hisopu zafa azankuna erita zompafima taginte'naza korampi reteta, kafamofo kantigama zafare nefreta, anagami kaziga zafare'ene nefreta mani'naza nona atreta megi'a oviho.
Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i skålen, og stryke på det øverste dørtre og på begge dørstolpene noget av blodet i skålen, og ingen av eder skal gå ut av sin husdør før om morgenen.
23 Na'ankure Ra Anumzamo'a kenage'ma Isipi vahe'mokizmi zmahenaku'ma enevanuno'a, ana korama kantigama kafa zafare'ene, anagamu kafa zafare'ma ke'nuno'a, ana nona agatereno nevanigeno, vahe'ma zamahe fri ankeromo'a ana nompi vahera ozmaheno zmagatereno vugahie.
For Herren skal gå igjennem landet for å slå egypterne, og når han ser blodet på det øverste dørtre og på begge dørstolpene, skal han gå døren forbi og ikke la ødeleggeren få komme inn i eders hus og slå eder.
24 Hagi ama avu'avazamo'a mago kasege me'ne'na, tamagrane mofavretamine tamagehe'zanena amanahu avu'ava zana huvava huta vugahaze.
Dette skal I holde; det skal være en forskrift for dig og dine barn til evig tid.
25 Hagi Ra Anumzamo'ma huvempama huno'ma taminaku'ma hu'nea mopafima umanisutma, Ra Anumzamo'ma ontameheno tamagatere'nea zankura ne'zana kretma nenetma muse nehutma tamagesa antahigahaze.
Og når I kommer inn i det land Herren skal gi eder, således som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.
26 Hagi henkama mofavretamimo'zama tamantahige'za, ama ne'zama kretama neneta musema nehunana, na'a agafarere hu'za tamantahigesageta?
Og når eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -
27 Tamagra anage huta zmasamiho, Isipi nontifima mani'nonkeno Ra Anumzamo'ma oraheno tagatereno enevuno, Isipi vahe'ma zamahe'negu antahimita musenkase huta nenona ne'zane hiho. Higeno vahe'mo'za antahite'za, mopafi zmare'nare'za Ra Anumzamofona mono hunte'naze.
da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.
28 Anante Israeli vahe'mo'za vu'za, Mosesene Aronikiznima Anumzamo'ma hihoma huno znasami'nea kante ante'za ome retrotra hu'naze.
Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, således gjorde de.
29 Hagi ana kenage amu'nompina, Ra Anumzamo'a maka Isipi mopafi vahe'mofo zmagonesa mofavre'zmine, kini trate'ma mani'nea ne' Fero agonesa mofavrereti vuno, kina nompima mani'naza vahe'mofo mofavrene, maka afu zagazmimofo ese anentatmintema vu'neana zamahe fri vagare'ne.
Så skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle førstefødte i Egyptens land, fra den førstefødte sønn av Farao, som satt på sin trone, til den førstefødte sønn av fangen, som var i fengslet, og alt førstefødt blandt buskapen.
30 Hagi Fero'ene maka eri'za vahe'ane, maka Isipi vahe'mo'za ana kenagera oti'za tusi'a zavite'naze. Na'ankure mika nompina zmagonesa mofavremo'za fri vagare'naze.
Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.
31 Ana kenage amu'nompi Fero'a Mosesene Aronikizni ke higeke akeno, Atreta otita vi'o. Vahe'ni'afintira maka Israeli vahera zmavreta kema huna'a kante anteta, Ra Anumzamofona monora ome hunteho.
Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gjør eder rede, dra ut fra mitt folk, både I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!
32 Hagi maka afu'zaga taminena avreta nevutma, asomu kea hunanteho.
Ta med eder både eders småfe og eders storfe, som I har sagt, gå og bed godt også over mig!
33 Hagi Isipi vahe'mo'za Israeli vahera tutu huzmante'za, ru maka vahe'mota frisunki tatareta ama mopafintira atiramita ko viho.
Og egypterne trengte hårdt på folket for å få dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er dødsens alle sammen!
34 Hagi Israeli vahe'mo'za istima onte'naza flaua zompafima herunte'nazana tavaravefi eri antegafi'za zamafunte erinte'naze.
Så tok folket sin deig, før den var syret; de svøpte sine deigtrau i sine klær og bar dem på sine skuldrer.
35 Hagi Israeli vahe'mo'za Mosese'ma zmasami'nea kante ante'za, silvareti'ene golireti'ma tro hu'naza zantaminku'ene kukenagura Isipi vahera zmantahigazageno,
Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av sølv og gull og om klær.
36 Ra Anumzamo'a Isipi vahe'mofo zmavurera Israeli vahera zamazeri knare hige'za, nazankuro ome zmantahima kazazana Isipi vahe'mo'za ana maka zami'naze. Ana hige'za maka Isipi vahe'mofo zana eri vagare'naze.
Og Herren gav folket yndest hos egypterne, så de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.
37 Hagi Israeli vahe'mo'za Ramasese kumara atre'za Sukoti kumate'ma uhanati'nazana, 600 tauseni'a naza vahera vu'naze. Anampina a'nene mofavreraminena ohampri'naze.
Så brøt da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.
38 Hagi Israeli vahekera ovu'nazanki, rama'a ru vahe'ene afu'zagane vu'naze.
Og det drog også en stor hop av alle slags folk med dem, og småfeet og storfeet, en overmåte stor mengde fe.
39 Israeli vahe'mo'za Isipiti'ma eri'za e'naza flauateti, zo-ore bretia kre'naze. Na'ankure Isipi vahe'mo'za tutu hu'za huzmantage'za, ne'zama retro'ma hukna omanege'za isti onte eri'za e'naza flauateti, zo-ore bretia kre'naze.
Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.
40 Hagi Israeli vahe'mo'za Isipima mani'nazana 430'a kafu mani'naze.
Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.
41 Hagi 430'a kafuma vagamarea kna fatgore, Ra Anumzamofo vahe'mo'za Isipi mopa atre'za atirami'naze.
På den dag de fire hundre og tretti år var til ende, da var det alle Herrens hærer drog ut av Egyptens land.
42 Hagi anama Isipitima zamavreno'ma atirami'nea kenagemo'a, Ra Anumzamofo kenage me'nenkeno, mika Israeli vahe'mo'zane zamagripinti'ma fore hu anante anante'ma hu'zama vanaza vahe'mo'za, Ra Anumzamofo kenagere nehu'za, ne'zana kre'za nene'za monora huntegahaze.
Denne natt tok Herren i akt for å føre dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.
43 Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesene Aronikiznia zanasami'ne, ontamahe'na tamagatere'noa ne'zama ne'knamofo kasegemo'a amana hu'ne, megi'a vahe'ma tamagranema emanine'naza vahe'mo'za ana ne'zana onetfa hugahaze.
Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det.
44 Hianagi maka ve kazokzo vahe'ma mizasetma avre'nesaza vahe'mokizmima zmavufama taga hu'nesaza vahe'mo'za amne negahaze.
Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.
45 Hagi megi'a vahero, zago eri'zama tamagrite'ma emenerisaza vahe'mo'zanena, ana ne'zana onegahaze.
Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.
46 Hagi ana ne'zana ana nompinke neneta mago'a avufga'a eritma megi'a atioramige, ana afumofo zaferinanena rufu otagigahaze.
I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.
47 Mika Israeli vahe'mo'za ne'zana kre'za nene'za, ana knagura musenkase hugahaze.
Således skal hele Israels menighet gjøre.
48 Hianagi ru vahe'mo'zama tamagranema emani'nenamo'za, Ra Anumzamo'ma ontamahenoma tamagatere'nea knare'ma muse ne'zama nenaku'ma hanu'za, maka vene'nemo'za oku zmufga anoma'a tagahute'za, zamagra tamagrikna hu'za erava'o hugahaze. Hagi zamavufagama taga osu'nesaza vahe'mo'za, ana ne'zana onegahaze.
Og når en fremmed opholder sig hos dig og vil holde påske for Herren, skal alt mannkjønn hos ham omskjæres, og da kan han få være med og holde den; han skal være som en innfødt i landet; men ingen uomskåret skal ete av det.
49 Hianagi megi'a vahe'ma tamagranema emani'nesaza vahe'mo'zane Israeli vahe'mo'zanena ana kasegea, amage antegahaze.
Det skal være en og samme lov for den innfødte og for den fremmede som opholder sig hos eder.
50 Anante Ra Anumzamo'ma Mosesene Aronikiznima hihoma huno maka kema znasami'nea kante ante'za maka Israeli vahe'mo'za ana hu'naze.
Og alle Israels barn gjorde således; som Herren hadde befalt Moses og Aron, således gjorde de.
51 Ana knazupage Ra Anumzamo'a Israeli vahera Isipi mopafintira nagate nofite, zamavareno atiramino vu'ne.
På denne samme dag var det Herren førte Israels barn ut av Egyptens land, hær efter hær.
