Efesasi 5
1 E'ina hu'negu Anumzamo nehia avu'avakna hutma tamavutmavara hiho, nankure tamagrira agu'areti avesi nermantea mofavre'a mani'naze,
Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2 tamagra vaheku tamavesi nezmanteta, Kraisi'ma agu'areti avesiranteno agra'a avufga atreno tazama hu'neakna nehutma, Agra'a avufa tagriteku huno Anumzamofontega mananentake'za Kresramana vu'neakna hiho.
og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
3 Hianagi monko'zano, kefo avu'avazano, agraguke avemasi'zana tamagripina omne tfaza hino, Anumzamofona otage nagapina (saints) e'inahu zana amu'no zamifina omnegahie.
Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4 Kefozamofo naneke osutma, vahe agze ami nanekene, zokago vakago nanekea ana maka netretma Anumzamofo muse hunteho.
ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5 Na'ankure tamagra antahi ankere'naze, monko'za nehaza vahe'ene, kefo avu'ava nehaza vahe'ene, vahe'zante kezmasane nehaza vahe'ene, havi anumzante mono hunentaza vahe'mo'za, Kraisine, Anumzamofo kumara e'origahaze.
Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
6 Hagi atrenkeno mago nemo'a avufa'a omne keretira reramatga osino, na'ankure e'i ana zamo Anumzamofo rimpa he'zana erino kema nontahiza vahetera ne-e.
Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
7 E'i zanku ana vahe'enena tragotetma omaniho.
Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8 Na'ankure korapara hanizampi mani'nazane, hianagi menina Ramofo masafi mofavre'aza hutma, ana msafi vano hutma maniho.
Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
9 Na'ankure msazamofo raga'a, knare'zama hu'zane, fatgozama hu'zane, tamage kema hu'za fore nehie.
(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
10 Maraguzatitma Rantamimofo avema nesiaza rempi hiho.
så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11 Raga'a reonteno hani avu'ava zantera tragora otetma, ke huta eriama hiho.
Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12 Na'ankure asane osuga'zanku vahe'mokizmi zamagesafina havizama oku'a nehaza zankura tagaze hugahianki hutma antahitama osiho.
thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13 Hianagi masamo'ma remsa maka zantamina higeno'a, oku'a me'nea kefo zantmimo'a amate efore nehie.
men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14 Na'ankure hakarezama tavi'mo'ma eri ama nehigeno, e'i ana agafare amanage hu'ne, Kavu'ma mase'namoka kavunaso, fri'pintira otio, ana hanankeno Kraisi'a remsa hugantegahie. (Ais 26:19.)
Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
15 E'i zanku kama vano hananana kva huo, antahi'za omne vahe knara osunka, antahi'za me'nea vahe kna huo,
Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16 kazigazi hutma maka knafina knare eri'za e'neritma maniho, na'ankure menina kefozamo hakare hu'neanknafi nemanune.
så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17 E'i zanku tamagra negi vahe knara osutma, Rantimofo avesi'zama hanaza zankuke tamagesa antahiho.
Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18 Waini tina netma negia oneho, na'ankure anazamo tamazeri haviza hugahie. Hianagi atrenkeno Avamu'mo tamagu'afina avitena,
Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
19 atruma nehanutma, Deviti zagame ene (Sam zagamere), mono zagame'ene, avamu'mofo zagame'enena nehutma, Rantmimofona tamagu'areti musena hunenteta,
så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20 hakare zupa maka zampina Ranti Jisas Kraisi agifi, Anumza Nafatimofona musena hunteho.
og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21 Hagi Kraisina antahi'nemitma rumokizmia ovesinte avesinte hiho.
og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22 A'nemotma, Ramofo agorga nemaniza kna huta tamavenanehe'i agorga maniho.
Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23 Na'ankure vemo'a, a'mofona aseni'a mani'ne. Kraisi'a anahu kna huno mono kevumofo aseni'a mani'ne. Agra ana mono kevu mofo avufa'a mani'neno aza huno avare'ne.
thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24 Hianagi mono kevumo'za Kraisi kvafi nemanizankna hu'za, a'nemo'za nezmave kvafi maka'zana anazanke hu'za hugahaze.
Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
25 Vene'nemotma, a'ne tmia tamagu'areti zmavesi zamanteho, Kraisi'ma mono kevu'agu agu'areti avesi zamanteno zamahoke heno ana a'ku (sios) fri'nea kna hiho.
I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26 Ana nehuno Agra'a mono naga'mofona zamazeri ruotge huzmanteno tinuti sese hiankna huno ke'anu sese huzmante'ne.
for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
27 Anama hu'neana zamavareno Agrarega zamantesige'za, ana mono kevumo'za masazampima pehena omneno, kasmu' oneno, avufa ohakne: otage hu'za fatgo zampi hazenke omnenke'za manisnazegu ana hu'ne.
for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
28 Hagi anazanke hu'za vene'nemo'za a'ne zamia, zamagra zamufagu zamavema nesia kna hu'za zmavesi zamanteho. Aza'o nenaronku avesima nentemo'a, agra'agu avesinente.
Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
29 Na'ankure maka vahe'mo'za zamagra zamufagura zamagora note, hianagi zamagra zamufagu avesinte'za ne'za nemi'za, kegava hazankna huno Kraisi'a mono' kevu'are kegava nehie.
Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
30 Na'ankure tagra Agri mago avufa mani'none.
Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31 E'i ana agafare Vemo'a nefane, nererane znatreno, nenaro'ene eri hagerafige'ne, tarega'mokea magoke znavufaza hugaha'e. (Anumzamofo avon tafepi amanage huno krente'ne, Jen-Agf 2:24.)
Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32 Amama oku'a me'nea antahi'zamo'a, razantfa se'ne, hu'neanagi nagrama nehuana Kraisinku ene, mono kevu'agu nehue.
Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
33 Anahuga hianagi, amu'nontamifina mago mago'mo'a nenaronkura avesi nenteno agra avufagu agesa nentahiankna nehnigeno, nenaro'a anazanke huno nevena antahi nemino ke'a erizafa hugahie.
Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
